Professor til politikerne: Lad politiet koncentrere sig om kerneopgaverne

Af Henrik Stevnsborg
Professor, dr.phil., Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Efterhånden kender de fleste danskere Politiforbundets formand ved navn. Claus Oxfeldt er bestandig i medierne for skarpt og veltalende at forklare, hvorledes politiet er blevet systematisk udhulet. Topmøder, terror, grænsekontrol og bandekriminalitet stiller enorme krav til politiets beredskabs- og overvågningsindsats, hvilket selvsagt kan mærkes på det almindelige, dagligdags politiarbejde. 

Konsekvensen er for få hænder til for meget arbejde. I runde tal var der – ifølge beregninger i fagbladet Dansk Politi - 8500 politiuddannede til det borgernære arbejde (beredskab, lokal efterforskning, synlighed) i 2011. I 2017 er det tilsvarende tal nede på 6000, og det bider sig i halen, idet politifolk søger væk fra politiet på grund af overarbejde. Situationen er alvorlig.

Flere ressourcer på ringere uddannelse
Det er ikke, fordi politikerne på Christiansborg ikke har været lydhøre. 

I 2015 blev der sat penge af til et meroptag på cirka 300 politistuderende i 2016 og 2017 og desuden truffet den drastiske beslutning at omlægge politiuddannelsen fra en 3-årig professionsbacheloruddannelse til en 2-årig grunduddannelse. 

Det var ellers endelig lykkedes at få de politiuddannede bragt på uddannelsesniveau med for eksempel folkeskolelærere og sygeplejersker. 

Politiet har nogle kerneopgaver, som har med magt og magtmidler at gøre. Men politiet løser lige nu også opgaver, der i virkeligheden er uden politimæssig relevans. 

Henrik Stevnsborg
Professor, Det juridiske Fakultet, Københavns Universitet

Det siger sig selv, at en 2-årig uddannelse er ringere end en 3-årig. Det er derfor en dybt bekymrende disposition at forkorte og nedgradere politiuddannelsen, ikke mindst fordi det fra et retssikkerhedssynspunkt er alfa og omega, at politiet er kompetent og veluddannet. Dét lukkede politikerne øjnene for, for at få de politiuddannede hurtigere på gaden. 

Kort kadetuddannelse og slækkede krav
Igen ved finansloven for 2017 blev der øremærket midler til at øge optaget med yderligere 120 politielever. 

Samtidig blev der afsat penge til en helt ny uniformeret medarbejdergruppe i politiet, kaldet kadetter. Disse politikadetter skal alene beskæftige sig med opgaver som grænsekontrol og bevogtning. Følgelig er deres uddannelse skåret helt ned til 6 måneder.

Målet er, at der per 1. september 2018 skal stå et korps på 345 færdiguddannede kadetter klar. Kadetordningen er dog kommet umanerlig dårligt fra start.

Hovedparten af ansøgerne dumpede til de fysiske prøver, kun 56 bestod og blev optaget på uddannelsen. Hertil kommer, at forhandlingerne om en overenskomst for politikadetterne brød sammen lige før sommerferien, og aftalen først kom på plads i sidste uge.

I slutningen af juli måned slog Dansk Folkeparti til lyd for, at der i 2018 skal optages 900 politielever – et forslag, der har mødt sympati hos såvel Konservative som Socialdemokratiet. Ikke overraskende støttes forslaget også af Politiforbundet, som dog vil have tallet sat yderligere op til 1200 nye politistuderende om året. 

Seneste nyt er, at der skal åbnes op for at lade frømænd og jægersoldater ansætte direkte i PET’s særlige aktionsstyrke, AKS, uden de ellers krævede forudgående fem års ansættelse i politiet.

Politi løser opgaver uden politimæssig relevans
Der har – som det ses – været megen opmærksomhed omkring politiets ressourcer. Og efter min mening: en for ensidig opmærksomhed. For naturligvis er ressourcerne vigtige, men der har været for lidt opmærksomhed omkring selve opgaverne, hvilket er mærkeligt, eftersom politiets opgaveportefølje – til forskel fra antallet af politiuddannede – kan ændres med relativt kort varsel.

Det Visionsudvalg, som leverede grundlaget for politireformen i 2007, ville have ”kerneopgaverne i fokus” og have fjernet en række politiopgaver, som efter udvalgets opfattelse i virkeligheden er ”uden politimæssig relevans”, og som derfor med fordel ville kunne overføres til andre enten statslige eller ikke-statslige aktører. I sin rapport fra 2005 om ”Fremtidens politi” pegede udvalget på:  

• Opgaver, der har sammenhæng med, at politiet – til forskel fra mange andre myndigheder – har døgnåbent og dermed står med opgaver med et socialt, psykologisk eller psykiatrisk tilsnit. Udvalget talte om ”politiet som opsamlingsmyndighed”. 
• Pas og kørekort
• Motorområdet
• Hittegods og udsat bohave
• Arrestanttransporter
• Detentionsanbringelser
• Tvangsindlæggelse af psykisk syge
• Visse kontrol- og tilsynsopgaver – nærmere bestemt i forhold til dyrevelfærd, spillekasinoer og forlystelser samt på inkassoområdet
• Visse polititilladelser – nærmere bestemt på forlystelsesområdet, restaurationsområdet, fyrværkeriområdet samt ved udstedelsen af næringsbreve til auktionsholdere, pantelånere, ejendomshandlere og vekselerere. 

Politiforlig har givet lappe- og panikløsninger
Ved politireformen i 2007 blev udstedelsen af pas og kørekort da også overført til kommunerne, og ”motorvæsenet” blev flyttet fra politiet til Skat. Visionsudvalgets tanker om en mere tilbundsgående sanering af politiets opgaver blev derimod aldrig gennemført.

De forskellige tiltag i forlængelse af politiforliget fra 2015 som for eksempel ”opgaveglidning”, hvor andre medarbejdergrupper inden for politiet overtager opgaver fra de politiuddannede, er naturligvis ikke uden betydning. Men det er lappeløsninger.

Og at inddrage hjemmeværnet og forsvaret i politivirksomheden er – som det bramfrit er formuleret af soldaternes formand, Jesper K. Hansen fra Foreningen af Stampersonel – en ”panikløsning”. 

Kerneopgaven handler om magt og magtmidler
Det vil derfor stadig være en god ide at få identificeret, hvad der egentlig er, og hvad der bør være politiets opgaver i dag og i de kommende år. Det skal gøres med varsomhed og med respekt for, hvad politiet kan frem for andre civile og militære myndigheder og frem for private aktører.

Politiet kan sætte magt bag ordene og anvende fysisk magt i det omfang, det er ”nødvendigt” og ”forsvarligt” (som det hedder i politilovens § l6) for at få sine påbud og forbud efterlevet.

Det er med andre ord ikke en hvilken som helst politiopgave, der uden videre kan overlades til andre. Politiet har nogle kerneopgaver, som har med magt og magtmidler at gøre. Men politiet løser lige nu også opgaver, der i virkeligheden er ”uden politimæssig relevans”.  

Visionsudvalget ville have ryddet op i disse ikke-kerneopgaver. Dét behov er (mindst) lige så presserende i dag, som det var, da Visionsudvalget lagde sine visioner frem. Der er, kort sagt, brug for et nyt Visionsudvalg. 

Og hvad skal dette udvalg så gøre? For det første vurdere politiets ressourcebehov. For det andet levere argumenterne for en ordentlig politiuddannelse, der er tilrettelagt med respekt for borgernes retssikkerhed. Og sidst – men ikke mindst – pege på de opgaver, politiet kan befries for.

Situationen er som sagt alvorlig.