Reaktioner fra aktører: Klimaplan er både for lidt, fornuftigt og for meget  

UDSPIL: Målet med regeringens klimaudspil er der stor opbakning til, men midlerne får både kritik fra trafikselskab, taxivognmænd og miljøfolk. Andre brancher er mere positive.

Alle taxier skal køre på strøm i 2030. Det vil regeringen blandt andet hjælpe på vej ved at give elbiler en plads forrest i ventekøen.
Alle taxier skal køre på strøm i 2030. Det vil regeringen blandt andet hjælpe på vej ved at give elbiler en plads forrest i ventekøen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Ikke overraskende har modtagelsen af regeringens klima- og luftudspil delt sig mellem dem, der kalder det for balanceret og realistisk på den ene side, og dem, der mener, at det er for lidt og for uambitiøst på den anden side.

En af de mere overraskende pressemeddelelser med reaktioner på regeringens udspil står Det Økologisk Råd og Dansk Taxi Råd for. De to organisationer går nemlig fælles i brechen for den grønne omstilling af taxibranchen. 

Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd
I taxibranchen er vi parate til at give vores bidrag til at nedbringe transportsektorens CO2-belastning. Men hvis man rent politisk vil sætte strøm til taxibranchen på den korte bane, så er det fuldkommen afgørende, at man følger Klimarådets anbefalinger om at afsætte midler til nogle økonomiske incitamentsstrukturer, så det ikke koster på bundlinjen at træffe det grønne valg. Derfor er tilskud målrettet taxibranchen nødvendige, ellers hænger taxiøkonomien ikke sammen.


Kathrine Fjendbo Jørgensen, transport- og energipolitisk medarbejder fra Det Økologiske Råd
Miljøorganisationen Det Økologiske Råd er enige med Dansk Taxi Råd i, at hvis man skal sætte en grøn overhaling i gang, så må der tiltag til, som lokker branchen ud af starthullerne og over i den grønne vogn.

Det er et fint forslag, regeringen kommer med, men jeg mener ikke, det kan stå alene. Vi har brug for at give dem et puf ud i den nye teknologi ved at skabe nogle incitamenter for en grøn omstilling. Ellers vil omstillingen gå uforholdsvis langsomt, og det er der ikke nogen grund til, for vi har både infrastruktur og elbiler klar til taxibrug.

Ud over de forslag, som regeringen er kommet med, foreslår Dansk Taxi Råd og Det Økologiske Råd derfor, at politikerne kigger på følgende grønne tiltag, der kan sætte skub i den grønne overhaling i taxibranchen:

Nikolaj Wendelboe, adm. direktør i Arriva Danmark
Det er meget positivt, at regeringen sætter ambitiøse krav for den kollektive trafik. Elbusser er markedsmodne og et reelt alternativ til de nuværende dieselbusser.

Det er dog vigtigt, at kravet til nulemission for bybusser i 2025 ikke betyder mindre kollektiv trafik. Og det vil blive konsekvensen, hvis ikke der følger midler med til kommunerne, når de skal indkøbe kollektiv trafik, eller hvis den grønne omstilling skal finansieres af passagererne via højere billetpriser. For busdrift på el er stadig dyrere end busdrift på diesel.

Ved at lade elbiler køre i de dedikerede busbaner forringer man den service, busserne kan levere for eksempel i forhold til rettidighed – og dermed tiltrækningskraften til den kollektive trafik. Derfor bør regeringen snarere fokusere på at øge kapaciteten og passageroplevelsen frem for at gøre bussen mindre attraktiv.

0:000:00