Regeringen overvejer at gøre det sværere at afbryde anbringelser
BØRN: Anbringelsessystemet skal ifølge regeringen vægte børnenes retssikkerhed højere end forældrenes, og derfor pønser regeringen på at gøre det sværere at afbryde eller ændre anbringelser. Redskaberne findes allerede, men bruges ikke, ifølge forsker.
Simon Lessel
RedaktørNår regeringen til regeringsseminaret 13. januar fremlægger nogle af sine satsningsområder for det nye år, kan en af forslagene på det socialpolitiske område blive, at der skal etableres et mere ultimativt anbringelsessystem, der gør det sværere at afbryde en anbringelse.
Det forklarer statsminister Mette Frederiksen til Altinget i forbindelse med et pressemøde i sidste uge på Josephine Schneiders Børnehjem i København.
"Det er noget af det, vi sidder og kigger på nu. Der er en risiko for, at man kommer til at vægte forældrenes retssikkerhed over børnenes retssikkerhed i forbindelse med anbringelser. Der er jeg meget optaget af, at vi får det vendt rundt, så det er børnenes retssikkerhed først og fremmest," siger Mette Frederiksen.
Dermed lægger statsministeren op til snart at komme med konkret handling på en melding, som daværende socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, kom med i begyndelsen af 2018. Her fremlagde Rosenkrantz-Theil Socialdemokratiets tanker om at etablere et mere ultimativt anbringelsessystem, der skal gøre det sværere at afbryde en anbringelse og sikre færre sammenbrud i anbringelserne.
"I dag kan de biologiske forældre når som helst kræve at få barnet hjem. Der bliver vi altså nødt til at vende systemet på hovedet, så man kigger på barnets tarv og ønsker i stedet," lød det dengang fra Rosenkrantz-Theil.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag ønsker dog ikke at uddybe, hvordan regeringen vil undgå, at et anbragt barn oplever mange skift.
"Det er noget af det, vi skal kigge på, når vi kommer med mere konkrete forslag," siger Astrid Krag.
Ekspert: Reglerne findes, men bliver ikke brugt
I 2009 vedtog Folketingets Barnets Reform, og det medførte blandt andet to ændringer i serviceloven, der skulle være med til at sikre større stabilitet i anbringelser af børn og unge.
Reformens ikrafttræden i 2011 gav kommunernes børn- og ungeudvalg mulighed for at at anbringe et barn på nul til et år i tre år uden krav om revurdering af barnets sag. Samtidig gav lovændringen også børne- og ungeudvalget mulighed for at beslutte at lade en anbringelse fortsætte uden tidsbegrænsning.
Social
Hovedstaden
