Rød-blå alliance kan gøre livet surt for presset miljøminister

NYHEDSANALYSE: Det tegner til at blive et svært politisk efterår for miljøminister Lea Wermelin, der har fået en hård medfart for at udskyde centralt valgløfte på naturområdet. Manglende goodwill fra støttepartier og alliancer på tværs af det politiske spektrum presser ministeren.

Lea Wermelin er kommet i politisk uvejr, efter hun har udskudt naturpakken til efteråret 2021.
Lea Wermelin er kommet i politisk uvejr, efter hun har udskudt naturpakken til efteråret 2021.Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Når man udskyder sit måske vigtigste og i forvejen forsinkede politiske projekt med et helt år, så vil det uundgåeligt føre til kritik.

Men når kritikken kommer fra begge sider af Folketingssalen – og der tegner sig flertal uden om regeringen – begynder det at blive alvor.

Det er den situation, som miljøminister Lea Wermelin står i lige nu, efter hun i mandags – hvor regeringen præsenterede finanslov – meldte ud, at hun vil udskyde forhandlingerne om sit helt store prestigeprojekt  – en natur- og biodiversitetspakke. SF har kaldt ministeren i samråd, og formand Pia Olsen Dyhr er kommet med en uhørt hård kritik.

”Det er grotesk. Det tyder på, at vi har en miljøminister, som ikke er optaget af naturdagsordenen. Det, som vi ser fra socialdemokraternes hånd lige nu, er hovedrystende,” tordnede hun til DR tirsdag aften

Flertal uden om regeringen
Men udover sure støttepartier er det værd at bemærke, at Venstre og Konservative følger trop.

Partierne er fuldt ud opmærksomme på, at de så rigeligt kan tælle til 90 mandater, hvis de slår sig sammen med de røde støttepartier. Og de har da også understreget, at de er klar til at tvinge ministeren til at indkalde til forhandlinger, eller som minimum til at lægge en ny og hurtigere tidsplan for naturpakken.

Det er i sig selv slemt nok for Lea Wermelin. Men situationen er også interessant, fordi det ligner begyndelsen på en tendens, der kan gøre livet rigtigt surt for ministeren. I foråret gik Venstre og SF således sammen for at presse regeringen til at levere penge til generationsforureninger, hvilket et enigt folketing endte med at tilslutte sig.

Læs også

Venstre ud af Landbrugspakkens skygge
Nu er en omgang mere på vej på det mere sprængfarlige naturområde, hvor en SF-V-alliance igen kan tegne sig. Og det er svært at se, hvordan ministeren kan undgå at ændre på sin plan om at udskyde naturpakken til næste efterår.

Og hun bør samtidig være bekymret for flere sager i samme dur. Sprængfarligt var det i hvert fald også, da sommerens sager om udledning af spildevand i blandt andet Øresund rullede. Også her har ministeren sat sig i venteposition, selvom store dele af Folketinget kræver handling. Her er også potentiale for en rød-blå alliance hen over efteråret, der kan få ministeren til at ligne en, der er presset til at handle.

Sagerne er - ud fra et strategisk synspunkt - ikke bare bøvlede for ministeren. Det er også en kærkommen lejlighed for de blå partier - særligt Venstre - til at komme videre ned af et grønnere spor, hvor målet er at få lagt det sorte image fra tiden med Landbrugspakken endegyldigt i graven.

Overtræk på tålmodighedskontoen
Men for Wermelin er det mest bekymrende, at situationen vidner om, at hun ikke har meget goodwill tilbage hos støttepartierne. Utilfredsheden med ministerens tempo har været der længe, men nu lader det efterhånden til, at handskerne er taget endegyldigt af. Der er overtræk på tålmodighedskontoen. Det er ikke sådan, at taburetten vakler, men nu er partierne villige til at tvinge ministeren til at handle.

Utålmodigheden deles til fulde hos flere centrale aktører på miljøområdet, hvor ministeren godt et år inden i valgperioden beskrives på samme måde: Lea Wermelin er en sympatisk minister, der har sat sig godt ind i de til tider komplicerede sager. Men hun har indtil videre vist sig meget usikker, og hun har slet ikke vist evnen til at sætte sig igennem internt i regeringen. 

Pres på støttepartier
Derfor orienterer de grønne organisationer sig også i stigende grad mod støttepartierne, som naturligvis også har stor magt til at trumfe beslutninger igennem – særlig når de er enige om, at ambitionsniveauet er alt for lavt. Ikke desto mindre er vurderingen flere steder, at heller ikke støttepartierne fortjener den store ros.

Flere mener således, at de undervejs har vist for stor tålmodighed med regeringen, og at de reelt ikke har prioriteret naturområdet højt nok, når det kommer til stykket. Selvom partierne i rød blok godt nok fik tilføjet flere natur-forbedringer til den endelige finanslovaftale sidste år, er begejstringen over det samlede ambitionsniveau til at overse i grønne kredse.

Og det hjælper ikke ligefrem på Lea Wermelins forhåbninger om at dæmpe hverken kritik eller krav fra de partier, der skulle være de nærmest allierede.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00