Rune Engelbreth: Corona-pandemien og budskabet fra naturen

FN's miljøchef, danske Inger Andersen, påpegede for nyligt i The Guardian, at både klimakrisen og coronaviruspandemien er en "advarsel til menneskeheden fra naturen".

"Vores langsigtede respons må tackle tabet af biodiversitet og levesteder," opsummerer hun, fordi fragmentering af naturen og ublu overudnyttelse af ressourcerne har decimeret den vilde natur i en grad, der voldsomt øger kontakten til potentielle smittekilder og spredningen af sygdomme, som vi ellers kunne undgå ved at lade mere natur få lov til at være natur.

"Og som vi haster i retning af en verdenspopulation på 10 milliarder mennesker på denne planet, er vi nødt til at gå ind i fremtiden med naturen som vores stærkeste allierede."

Professor Andrew Cunningham ved Zoological Society of London sammenligner med erfaringerne fra udbruddet af sars, der var "et massivt wakeupcall", og som han troede ville forandre alting – men da det værste var ovre, var vi hastigt på vej tilbage til "business as usual". Det kan vi ikke blive ved med, fastslår han.

Det er ikke første gang, coronapandemien får forskere til at råbe vagt i gevær i forhold til vores overudnyttelse af naturen. I januar skrev David Quammen, der er forfatter til bogen 'Spillover: Animal Infections and the Next Human Pandemic', at selv om det hele begyndte i en flagermushule, er det udelukkende menneskelige aktiviteter, der er årsagen til pandemien. (New York Times, 28.1.2020)

I marts kunne vi tilsvarende læse i Scientific American, at "ødelagte habitater skaber de perfekte betingelser" for sådanne virusser, og at covid-19 muligvis "blot er begyndelsen". (Scientific American, 18.3.2020)

Når kurven er fladet ud, risikerer andre udtalte eller uudtalte "fortællinger" at overtage dagsordenen, for eksempel frygten for at blive smittet "af naturen".

Rune Engelbreth Larsen

Det er problemstillinger, som fageksperter naturligvis kommer til at granske og få et meget mere præcist billede af fremover, i takt med at vi får mere viden om covid-19 og pandemiens udvikling.

Men at bekæmpelsen af denne og lignende pandemier skulle vise sig at blive en tungtvejende motivationsfaktor for at sætte reelt og massivt ind imod biodiversitetskrisen globalt og disponere mere areal til natur, kan man desværre have sine tvivl om.

Når kurven er fladet ud, risikerer andre udtalte eller uudtalte "fortællinger" at overtage dagsordenen, for eksempel frygten for at blive smittet "af naturen" – og først og fremmest det globale økonomiske setback, der er fulgt i kølvandet.

Det kan såmænd let motivere en hård acceleration af produktionstandhjulene, der endnu en gang ser stort på biodiversitetskrisen i en verden, som samtidig er meget, meget langt fra noget, der ligner en bæredygtig grøn omstilling.

Og mon ikke den motivationsfaktor har fat i de tunge globale beslutningstagere, uanset den igangværende pandemi? Det er jo ikke ligefrem de trængte levesteder og arter, der finansierer præsidenters valgkampagner og derigennem får realiseret deres ønsker til fremtidens politik.

Skal naturen løftes, kræver det et voksende krav blandt befolkningerne, krav, som rækker længere end til en grøn omstilling til bæredygtig produktion.

Hvorfor "længere"? Fordi naturen er så trængt, at det ikke er nok, at vi bliver motiveret af associationer til "smitte", "sygdom" og "pandemi", men at vi i mere radikal forstand tænker ud over os selv, ud over vores overforbrug og frygt.

At vi betragter naturen som en værdi i sig selv i stedet for noget, der står helt eller delvist i vejen for (eller skal overudnyttes for at sikre) fremskridt og forbrug.

Jeg tror ikke, at der er et entydigt budskab eller wakeupcall fra naturen, men jeg tror såmænd godt, at man kan formulere et budskab til enhver, der tænker og føler, at planetens øvrige 9.999.999 forskellige arter også bør kunne leve og bo på denne planet.

Men det budskab er faktisk nøjagtig det samme, hvad enten der er oliekrise, finanskrise eller klimakrise – og hvad enten der er coronakrise eller ej oveni: Giv naturen mere plads til at være natur på naturens egne præmisser, og genetablér så vidt muligt økosystemers naturlige processer, der kan vende afvikling til udvikling af forarmede levesteder.

-----

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.