Se aftalen: Flertal sender 650 millioner til coronabekæmpelse i de fattigste lande

DOKUMENTATION: Et bredt flertal i Folketinget er enige om at sende 650 millioner kroner til bekæmpelse af coronavirus i verdens fattigste lande. Se hele aftalen her. 

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Daniel Bue Lauritzen

For blot en uge siden præsenterede udviklingsminister Rasmus Prehn (S) en stor standbypulje, der kan bruges til at sætte ind mod coronakrisen i Afrika.

Og nu er de første millioner fra den en milliard kroner store pulje blevet udmøntet. 

Det er sket i form af en ny aftale til en værdi af 650 millioner kroner, der blandt andet går til en række FN-organisationer, heriblandt UNHCR og WHO, og de danske partnerorganisationers arbejde for at begrænse coronavirussens hærgen i de særligt sårbare fattige lande.

“Afrika og nærområderne står over for en humanitær og økonomisk katastrofe, som for hver dag vokser sig større og større. Det kommer til at gå hårdest ud over flygtningelejre, tæt befolkede områder og de fattigste og mest udsatte befolkningsgrupper,” siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet. 

Svar på FN-appel
350 millioner af den i alt 650 millioner kroner store aftale finder aftalepartierne i udviklingsministerens standbypulje, der er finansieret ved at sætte andre udviklingsprojekter midlertidigt i stå.

De resterende 300 millioner kroner findes i Udenrigsministeriets humanitære reserver. 

Aftalen kommer som reaktion på, at FN har udstedt en international appel på to milliarder amerikanske dollar svarende til cirka 13,6 milliarder danske kroner. 

“Det er nu, vi skal udvise rettidig omhu og international solidaritet. Vi har som nation og samfund en forpligtelse til at hjælpe dem, der kalder på vores hjælp,” siger udviklingsminister Rasmus Prehn i pressemeddelelsen. 

Hjælpepakken er blevet besluttet med opbakning fra regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, De Frie Grønne løsgængere og Alternativet. 

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00