Ekspert i terrorfinansiering efterlyser strengere krav til indsamlinger
Der skal være flere krav til dokumentation bag donationerne og nødhjælp, når der samles ind til velgørende formål, hvis terrorfinansiering effektivt skal modvirkes. Det vurderer chefrådgiver Lars Krull. Men der er allerede nok regler, mener brancheorganisation.
Line Høvik Søby
JournalistDer er for få regler om dokumentation for, hvor dine penge ender op, når du har doneret til et velgørende formål.
Der er ikke nogen krav om dokumentation for, hvem pengene og nødhjælpen ender op hos.
Chefrådgiver, Aalborg Universitet Business School
Sådan lyder vurderingen fra Lars Krull, som er chefrådgiver ved Aalborg Universitet Business School og ekspert inden for hvidvask og terrorfinansiering.
“Der er ikke nok kontrol. Som reglerne er i dag, skal man indlevere regnskab, men der er ikke nogen krav om dokumentation for, hvem pengene og nødhjælpen ender op hos,” siger han og uddyber:
“Her kunne loven stille krav til, at indsamlingsorganisationen skal dokumentere hvert eneste trin i fremsendelsen af nødhjælp.”
Meldingen kommer efter TV2’s afsløringer af, at danske indsamlingskroner kan være gået til at støtte terrororganisationen Hamas gennem en indsamling, der var godkendt af indsamlingsnævnet.
De godkendte indsamlinger kan findes på en liste på Civilstyrelsens hjemmeside.
I dokumentarprogrammet 'Kernen' forklarer 60-årige Pia, hvordan en organisation misbrugte hendes indsamlingstilladelse til at sende penge til tyrkiske organisationer, der støtter den palæstinensiske terrororganisation, Hamas.
Indsamlingstilladelser uddeles af Indsamlingsnævnet, og det fik i 2023 flere beføjelser til at give og fratage tilladelser. Der var et forslag om at give Indsamlingsnævnet beføjelser til at indhente oplysninger om indsamlingernes regnskab og dokumentation, men dette blev pillet ud på ISOBRO og Dansk Erhvervs opfordring.
Civilsamfund
Erhverv
