Slut med nye flygtninge i ghettoerne

Et bredt politisk flertal bestående af VKO og S-SF vedtog tirsdag et lovforslag, der giver kommunerne forbud imod at anvise en bolig i udsatte boligområder til nytilkomne flygtninge.

Forslaget er en del af udmøntningen af regeringens ghetto-strategi "Ghettoen tilbage til samfundet", som blev lanceret i efteråret 2010.

Vil ikke gøre den store forskel
Men den nye lov vil ikke gøre nogen forskel, lyder kritikken fra både kommunerne, boligselskaberne og S-SF, som ellers stemte for lovændringen. I forvejen undgår kommunerne nemlig så vidt muligt at anvise nye flygtninge til udsatte boligområder.

Når S og SF stemte for loven, var det hovedsageligt for at støtte den del af lovændringen, som gik ud på, at flere udlændinge får mulighed for at få danskundervisning og gå til danskprøven.

"Vi er kritiske over for at lave et forbud, når alle kommuner siger, at de i forvejen så vidt som muligt ikke anviser flygtninge til ghetto-områder. Det viser, at regeringen med et forbud er mere interesseret i at sende et signal end i at finde en løsning på problemerne i de udsatte boligområder," siger integrationsordfører Astrid Krag (SF).

"Det, kommunerne har brug for, er jo nogle nye redskaber og nye ressourcer som eksempelvis statslige midler, og når der ikke er det, så er der tale om et slag i luften," siger Astrid Krag.

Der findes altså ikke nogen eksakt dokumentation for, at kommunerne ikke anviser til udsatte boligområder. Der findes til gengæld mange eksempler på, at kommunerne på grund af nogle praktiske problemer alligevel anviser til udsatte boligområder, hvor der ofte er masser af ledige lejemål.

Karsten Lauritzen (V)
Integrationsordfører

Meldingen er nogenlunde den samme hos boligselskaberne, der siger, at hovedreglen i kommunerne er, at nye flygtninge ikke bliver anvist til udsatte boligområder.

"Der er ingen grund til at vedtage sådan en lovgivning, der over en bred kam udelukker flygtninge fra bestemte områder. Med fleksibel og kombineret udlejning kan vi i forvejen sortere de boligsøgende efter, om de er i arbejde eller i uddannelse, og dermed kan bidrage positivt til området," siger Torben Overgaard, direktør i Brabrand Boligselskab, som blandt andet administrerer Gellerupparken ved Aarhus.

"Det er grundlæggende meget fornuftig at sikre en blandet beboersammensætning, og det gør kommunerne i forvejen en stor indsats for, og derfor vil dette forslag ikke gøre nogen revolutionerende forskel," siger Bent Madsen, direktør i Boligselskabernes Landsforening (BL).

KL er imod et forbud
Hos Kommunernes Landsforening (KL) er man langtfra begejstrede for forbuddet. For det kan blive dyrt for kommunerne at finde en anden bolig til nye flygtninge i de tilfælde, hvor kommunerne i dag anviser i de udsatte områder, fordi der ikke umiddelbart er andre boliger at anvise til dem.

"Vi er uenige i, at der skal være forbud. Forbud er ikke vejen frem, og i forvejen er det praksis i de fleste kommuner, at de ikke anviser flygtninge til ghetto-områder. De ved godt, hvilke boligområder der er belastede hos dem selv, og de er selvfølgelig ikke interesserede i, at beboersammensætningen bliver for skæv i bestemte områder," siger Sara Lindberg, konsulent på integrationsområdet i KL.

Med lovforslaget om boliganvisning af flygtninge følger regeringen op på en ændring af kommunernes almindelige boligsociale anvisning (L 60) i loven om almene boliger fra december 2010.

Her fik kommunerne forbud mod at anvise en bolig til ikke-EU borgere i udsatte boligområder. Denne lov omfattede dog ikke boliganvisningen af flygtninge og indeholdte en række undtagelser.

Eksempelvis er studerende ikke omfattet af L 60, og hvis en kommune ikke kan finde en anden bolig til ikke-EU borgere, må den godt anvise en bolig i et udsat boligområde alligevel. Desuden omfatter L60 kun kommunernes boligsociale anvisning. Enhver ikke-EU borger kan fortsat på egen hånd søge og få en bolig i et udsat boligområde.

Forskellen i den nye lov for de nytilkomne flygtninges boliganvisning er, at der her er et ubetinget forbud mod at anvise en bolig et udsat boligområde.

V: Et skridt på en vanskelig vej
Hos Venstre afviser man kritikken af lovændringen, selvom partiet samtidig erkender, at den ikke i sig selv vil gøre en afgørende forskel.

"Der findes altså ikke nogen eksakt dokumentation for, at kommunerne ikke anviser til udsatte boligområder. Der findes til gengæld mange eksempler på, at kommunerne på grund af nogle praktiske problemer alligevel anviser til udsatte boligområder, hvor der ofte er masser af ledige lejemål," siger integrationsordfører Karsten Lauritzen (V).

"Der er tale om et af mere end 40 forsalg i regeringen ghetto-strategi, og vi regner ikke med, at det alene løser ghetto-problemet. Men vi får slået fast, at flygtninge skal have en bolig uden for de udsatte områder, og det er i hvert fald et skridt i en lang række af seje træk for at løse en problemstilling, som er både svær og kompleks," siger Karsten Lauritzen.

Flere indvandrere i udsatte områder 
De seneste tal fra Socialministeriet viser, at andelen af indvandrere i de udsatte boligområder er steget, siden den nuværende regering lancerede sin første ghetto-strategi i 2004.

Fra 2004 til 2009 steg andelen af indvandrere og efterkommere samlet set med 2,8 procent til i alt 53 procent i de 37 udsatte boligområder, som blev defineret af regeringen i 2004.