Debat

SMVdanmark: Kære Morten Bødskov, luk smuthullerne i forslaget om erhvervskonto

Det skal være forbudt for bankerne, at hæve prisen på en erhvervskonto ud over det rimelige, bankerne skal forpligtes til at skriftligt begrunde, når de afviser en iværksætter, og der skal være en uafhængig klagemyndighed for afviste iværksættere, skriver Kasper Munk Rasmussen.

Der er tale om en helt basal indlånskonto. Iværksætterne beder ikke om lån men bare om et sted at sætte de penge ind, de tjener i virksomheden. Hvis listen over tilfælde, hvor banken alligevel kan afvise en iværksætter, enten er uklar eller bliver meget lang, så risikerer vi, at regeringens initiativ ikke får en effekt, skriver Kasper Munk Rasmussen. Arkivfoto.
Der er tale om en helt basal indlånskonto. Iværksætterne beder ikke om lån men bare om et sted at sætte de penge ind, de tjener i virksomheden. Hvis listen over tilfælde, hvor banken alligevel kan afvise en iværksætter, enten er uklar eller bliver meget lang, så risikerer vi, at regeringens initiativ ikke får en effekt, skriver Kasper Munk Rasmussen. Arkivfoto.Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Kasper Munk Rasmussen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I november 2023 lancerede regeringen en model for lettere adgang til en erhvervskonto for iværksættere og mindre erhvervsdrivende. Initiativet kom efter et årelangt pres fra blandt andet SMVdanmark.

Ventetid på en erhvervskonto kan forsinke eller helt spænde ben for iværksættere i Danmark. Det burde ikke være så svært.

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef, SMVdanmark

Baggrunden er, at vi ofte oplever, at ventetid på en erhvervskonto kan forsinke eller helt spænde ben for iværksættere i Danmark. Det burde ikke være så svært.

Men alligevel oplever iværksættere, at deres kunder står klar til at blive faktureret, men hele vækstrejsen forsinkes af, at de må igennem stort set samtlige danske banker, inden det efter måneders kamp og dokumentation lykkes at få en helt basal konto, hvor der kan sættes penge ind.

Heldigvis har der været politisk lydhørhed om, at denne proces kan gøres smartere, så iværksætterne kan bruge deres tid og kræfter på at skabe vækst og jobs landet over.

Foreløbigt har regeringen således lovet, at der til efteråret vil blive fremsat et lovforslag, der skal sikre adgang til en erhvervskonto.

Som erhvervsminister Morten Bødskov (S) formulerede det tilbage i november: ”Vi skal have flere iværksættere, og derfor er det ikke godt nok, at mange bliver afvist i mødet med banken.”

Læs også

Stadig smuthuller der skal lukkes

I SMVdanmark er vi selvsagt meget positive overfor de kommende bedre muligheder for at få en erhvervskonto. Og vi har særligt tre opmærksomhedspunkter i forhold til lovgivningen.

For det første skal bankerne ikke kunne lukke døren for iværksættere ved bare at hæve prisen på en erhvervskonto ud over det rimelige. Det smuthul skal lukkes, hvis ikke forslaget skal undermineres.

Husk, at der er tale om en helt basal indlånskonto. Iværksætterne beder ikke om lån men bare om et sted at sætte de tjente penge ind.

Kasper Munk Rasmussen
Uddannelseschef, SMVdanmark

For det andet skal bankerne forpligtes til at give et skriftligt og sagligt svar, når de afviser en iværksætter.

Det er ikke nok at sige, ”vi har allerede for mange iværksættere som kunder” eller ”dit SU-lån gør, at du ikke kan blive kunde her”.

Her skal man huske på, at der er tale om en helt basal indlånskonto. Iværksætterne beder ikke om lån men bare om et sted at sætte de penge ind, de tjener i virksomheden.

Hvis listen over tilfælde, hvor banken alligevel kan afvise en iværksætter, enten er uklar eller bliver meget lang, så risikerer vi i sidste ende, at regeringens initiativ ikke får en effekt.

Endeligt er det afgørende, at der kommer en uafhængig klagemyndighed, så bankerne kan blive irettesat, når loven brydes.

Her er det afgørende med skærpede straffe, så bankerne altid straffes med bøde og ikke som i dag, hvor bankerne på trods af grove overtrædelser slipper med et påbud. Det er oplagt, at Finanstilsynet bliver klageinstans.

Klar ved årsskiftet, forhåbentlig

Udover det rent indholdsmæssige betyder timingen også noget.

For hver dag vi venter på nye og bedre muligheder for at få en bankkonto, så bøvler iværksætterne videre. Og de kontakter os i stor stil med deres udfordringer.

Når vi har iværksættere i røret, fortæller vi dem, at vi håber de vil kunne mærke løsningen fra Morten Bødskov og Jakob Engel-Schmidt (M) fra årsskiftet næste år.

Nu har iværksætterne ventet på en løsning i efterhånden en del år.

Derfor er vores opfordring: Lad os få en politisk håndfæstning på, at den lovede løsning træder i kraft ved årsskiftet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kasper Munk Rasmussen

Chefkonsulent og uddannelseschef, SMVdanmark

Morten Bødskov

Erhvervsminister, MF (S)
BA i samfundsfag (Aalborg Uni. 1994)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00