Da brancheforeningen skaffede sine medlemmer 1,2 milliarder momskroner

STAFETTEN: Danske indsamlingsorganisationer har modtaget 1,2 milliarder kroner i momskompensation, siden en ordning trådte i kraft i 2007. Men hvordan blev ordningen til, og hvad kan vi lære af det politiske håndværk bag?

Civilsamfundets Videnscenter har mødt Robert Hinnerskov, generalsekretær i indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro til en snak om, hvordan han skaffede 1,2 mia. momskroner til sine medlemmer. Det er en hudløs ærlig fortælling om at sende sin forhandlingstaktik til den helt, helt forkerte og fastholde sine direkte forbindelser til EU´s kommissærer. Men det er også et indblik i et velorkestreret lobbyarbejde, der tager år, og som kan spoleres på et splitsekund.


Isobro er dermed den første til at modtage Civilsamfundets Videnscenters Stafet. Hos Altinget oplever vi stor interesse fra civilsamfundets aktører for at lære af hinandens erfaringer. For at øge videndelingen lancerer Civilsamfundets Videnscenter et nyt koncept, som vi kalder “Stafetten”. Ideen er at give sektorens aktører mulighed for at dele deres erfaringer.


Det gode eksempel

Videndelingen er udformet som en stafet, hvor én aktør giver stafetten videre til en anden aktør, der svarer på den førstes spørgsmål.

Helt konkret gives stafetten til en leder af en organisation, som skal svare på fem spørgsmål fra den tidligere stafetløber. Den første stafet, Civilsamfundets Videnscenter sætter i gang, indeholder spørgsmål om, hvordan organisationer succesfuldt har sat dagsorden politisk i Danmark og/eller EU.

Isobro og Robert Hinnerskov er derfor interviewet af Civilsamfundets Videnscenter for at sætte Stafetten i gang.

31. marts i år rundede momsloven et særligt skarpt hjørne med sine halvtreds år og 117 ændringer på bagen. Civilsamfundets Videnscenter ringede derfor til Isobro for at høre, hvordan brancheforeningen i 2006 forhandlede sig frem til en kompensation af købsmoms for almennyttige foreninger. En ordning der stadig er på finansloven og giver almennyttige foreninger mulighed for at blive delvist kompenseret for deres købsmoms.

 

1. Hvordan lykkedes det Isobro at sætte dagsordenen for momskompensation?

Da vi fik momsen i 1967, havde politikerne ikke taget højde for, at når man lægger moms på varer og tjenesteydelser, så kommer det også til at ramme  velgørende foreninger. Vi har derfor siden stiftelsen af Isobro i 2001 arbejdet sammen med medlemmerne for at finde en model, hvor vi kunne få nogle af de penge tilbage, som vi betaler til staten i form af moms. De fleste af vores medlemmer sælger jo ikke varer, og vi mente derfor ikke, vi burde være underlagt denne afgift.


I 2001 satte Isobros første generalsekretær, Flemming Kofod-Svendsen, derfor en dagsorden og begyndte et politisk lobbyarbejde, der skulle komme til at strække sig helt frem til november 2006, hvor ordningen kom på finansloven.

Helt konkret begyndte vi med at lave en beregning af, hvor meget moms de landsdækkende indsamlingsorganisationer betalte. En stor undersøgelse viste, at det var omkring 210 millioner kroner om året. Vi loddede derfor stemningen hos den daværende regering, der var bekymrede for, om en momsfritagelse ville være på kollisionskurs med momsdirektivet i EU. Derfor tog vi fat i det europæiske netværk ECCVAT, der arbejder for at mindske momsbyrderne hos NGOére.


Vi bidrog derefter til et intenst lobbyarbejde i EU og satte massivt fokus på den negative indvirkning, momsen havde på de foreninger og organisationer, der egentlig bare ønskede at indsamle og videregive gaver. Vi satte samtidig lokalforeninger og frivillige i gang med at skrive læserbreve til den daværende finansminister Thor Pedersen, så dagsordenen blev sat helt ude i lokalsamfundet. Presset på Thor Pedersen blev på et tidspunkt så massivt, at han skrev: ”Stop alle de henvendelser, jeg har fattet budskabet”.


Alligevel blev det en årelang kamp. Vi brugte utallige timer på at snakke med ordførere og embedsmænd, og vi mødtes også med finansudvalgets daværende formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), for at gøre opmærksom på problemet. Han var meget positiv og bakkede os op. Men det var et langt sejt træk, hvor vi havde stor gavn af vores medlemmer, der pressede på fra alle sider. Vi brugte konstant konkrete cases, der gang på gang illustrerede, hvor urimeligt det var at kræve moms af indsamlede midler.

 

2. Hvordan kom I til forhandlingsbordet?
Først og fremmest brugte vi de rigtige argumenter. Vi havde sammen med medlemsorganisationerne slået på de saglige argumenter, som politikerne over en bred kam var enige i. Vi brugte blandt andet eksempler som, at fondene var skeptiske over at støtte projekter hos foreninger og organisationer, når de også skulle betale momsudgiften. Det mente fondene ikke var deres opgave, og det ramte foreningerne hårdt. Foreningerne havde derfor svært ved at finde penge til momsudgifterne, og det brugte de oceaner af tid på at få løst. Tid, som de i stedet kunne have brugt på  at arbejde for deres sag.


Sideløbende med drøftelserne med danske politikere fik vi direkte kontakt til EU´s skattekommissær, László Kovács. Daværende finansminister Thor Pedersen (V) udtalte, at det i praksis ville være umuligt for ham at kompensere de frivillige foreningers momsudgifter, da det ville være i strid med EU's 6. momsdirektiv. Det var derfor uhyre vigtigt for os at få kontakt til EU og udtømme alle muligheder. Det gjorde vi dels via netværket ECCVAT, men vi gik også direkte til kommissæren.


En af Isobros medlemmer havde en god kontakt, der sad tæt på kommissæren. Personen var dog på skiferie i de kritiske dage op til mødet med finansministeren, men fordi vi havde den gode relation, satte han gang i en dialog, der på det tidspunkt var helt afgørende for vores lobbyarbejde. Kort tid efter modtog vi et brev fra kommissæren, hvor han bekræftede, at han ikke så nogen forhindringer i at give en momskompensation. Og det var jo virkelig  banebrydende. Kort efter udtalte den daværende skatteminister Kristian Jensen (V) ligeledes, at han havde fået samme melding. Og så gjorde vi os ellers klar til drøftelserne med ministeren.

 

3. Hvordan forhandlede I med regeringen?
Efter den nye melding fra ministeren vidste vi, at der nu var en åbning. Vi lavede derfor en plan for, hvordan vi strategisk skulle operere de kommende måneder. Vi aftalte, at vi skulle ind og drøfte en mulig ordning med Thor Pedersen.

Op til mødet lavede jeg en syvpunktsplan for, hvordan vi skulle overbevise ministeren. Jeg forfattede dernæst en mail til de relevante parter, hvor jeg præsenterede vores strategi for mødet. På det tidspunkt var jeg nyansat generalsekretær og skulle nu bevise mit værd.

Min forgænger, Flemming Kofoed Svendsen, havde målrettet og strategisk arbejdet med dagsordenen i flere år, og nu skulle vi vise, at vi kunne stå distancen og få en aftale i hus. Jeg satte derfor fingerene på tastaturet og sendte mailen afsted. Sekundet efter gik det op for mig, at noget var galt. En af modtagerne i Isobros skatteudvalg havde nærmest en identisk mail med Thor Pedersens daværende assisterende ministersekretær Martin Præstegaard.

Jeg gik i chok. Jeg var nyansat og havde lige sendt hele vores strategi for mødet til ministeren. Jeg ringede straks til vores IT-konsulent og spurgte, om der var et program, der kunne trække mailen tilbage. Men svaret var: ”nej, sendt er sendt”. Jeg kan i dag ikke huske, hvilke tanker der fór gennem hovedet på mig. Men den brøler glemmer jeg aldrig.

Min forgænger, Flemming Kofod-Svendsen havde jo gjort et enormt stykke forarbejde i forhold til embedsværket, der spillede en markant rolle for, at vi overhovedet kom til de her møder. Det havde taget ham år. Blandt andet drøftelser med specialkonsulenter i Skatteministeriet for at finde ud af, hvordan skattesiden så ud.


Efter mailen var sendt, havde jeg to valgmuligheder. Jeg kunne ringe til Martin Præstegaard og sige, at jeg var kommet til at sende ham en fil, og spørge om han ville være venlig at slette den. Eller jeg kunne lade som ingenting. Jeg valgte det sidste. Der var ikke noget i den mail, vi ikke kunne stå på mål for. Og vi havde været ordentlige i vores argumentation.


Sagen har lært mig, at uanset hvor vigtigt noget er, uanset hvor meget der er på spil, så formulerer man sig ordentligt og redeligt i alle mails.

Under mødet i Struenseværelset var Thor Pedersen flankeret af et par embedsmænd, heriblandt Martin Præstegaard. Vi nikkede pænt til hinanden og satte os derefter til forhandlingerne. Kræftens Bekæmpelses daværende direktør, Arne Rolighed, og jeg landede den dag en aftale, som vi sådan set er godt tilfredse med. Og jeg er glad for, at vi hele vejen igennem holdt en ordentlig og god tone, og at vi gik efter bolden. Ellers kunne den mail have forvoldt skade. Jeg har i øvrigt aldrig talt med Martin Præstegaard, der i dag sidder som departementschef i Finansministeriet, om, hvordan han og Thor Pedersen tolkede min mail.

 

4. hvad har ordningen betydet for jeres medlemmer?
Efter vores møde meldte Thor Pedersen ud, at der på finansloven for 2007 blev afsat 140 mio. kr. i perioden 2007-2010 til delvis kompensation for de velgørende foreningers købsmoms. Samtidig blev skattefradraget for gaver til velgørende foreninger fordoblet, så det blev mere attraktivt at give bidrag til velgørende foreninger.

Samlet skønnede ministeriet, at de velgørende foreninger ville opnå en indtægtsforøgelse på 260 mio. kr. i alt i årene 2007-2010. Det var ikke store procentdele af momsudgifterne, der blev kompenseret for i starten. Det vigtigste var, at vi fik ordningen på finansloven. Det var først, da daværende skatteminister Kristian Jensen (V) udbyggede ordningen, at det virkelig begyndte at tælle.


I dag med et par ændringer på bagen har foreningerne og organisationerne samlet set modtaget 1,2 mia. kr. i momskompensation. Det har sat mange initiativer i gang, som medlemmerne ikke havde råd til før. Blandt andet har Kræftens Bekæmpelse bygget rådgivningscentre, hvor pengene fra kompensationen var en afgørende faktor for, at projektet blev til noget. Ordningen har skabt vækst og udvikling i sektoren, og det kan man også se på det udbetalte beløb, der er steget gradvist de første år, efter ordningen trådte i kraft. Den forrige regering valgte imidlertid at lægge loft over kompensationen, så foreningerne i dag må deles om godt 150 mio. kr. årligt.


5. Hvordan arbejder I med ordningen i dag?
Det er vigtigt, at vi fastholder kompensationen. Det arbejder vi med til daglig. Det er altafgørende, at foreningerne kan regne med den her ordning. Derfor holder vi fokus på ordningen i både Danmark og i forhold til EU-kommissionen for at fastholde det momentum, der er skabt. Vi kan ikke bare læne os tilbage. Det er stadig kun en delvis kompensation, så foreningerne betaler hvert år betydelige momsbeløb, der ikke kompenseres for.

Siden 2007 har vi intensivt rådgivet vores medlemmer om ordningen. Samtidig med tilblivelsen af ordningen lavede vi også et samarbejde med Deloitte. Det har mundet ud i vejledninger i alt fra økonomisystemer til konkrete guides til at udfylde ansøgningen til momskompensationen. Vi har dermed sat os tungt på ordningen og alt vedrørende moms på dette område, og det bliver vi ved med.

Robert Hinnerskov giver den 19. april stafetten videre til en anden organisation fra civilsamfundet, som svarer på spørgsmål om, hvordan organisationen har sat dagsorden politisk.

 

Næste artikel Özlem Cekic: Jeg har mistet tilliden til Christiansborg Özlem Cekic: Jeg har mistet tilliden til Christiansborg
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.