Red Barnet om Børns Vilkår: If you can't beat them - join them

Først inviterer du din konkurrent på kaffe. Så hyrer du en dygtig advokat. Dernæst fortæller du dine medarbejdere, at de skal dele al viden med konkurrenten.

Nogenlunde sådan lyder opskriften på det samarbejde, som børneorganisationerne Red Barnet og Børns Vilkår de seneste to år har opbygget. Årtiers konkurrence om midler og medlemmer er lagt på hylden i bestræbelserne på at forbedre børns trivsel. Det er historien om et simpelt kaffemøde, der punkterede to mastodonters selvtilstrækkelighed og synliggjorde nødvendigheden af helhjertet partnerskab.

Klumpspil på midten
En novemberdag i 2015 sender direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, en invitation til en kop kaffe til den nytiltrådte generalsekretær for Red Barnet, Jonas Keiding Lindholm. Den har han ventet på, for de to har netop haft en tæt dialog om afstemning om EU-forordning. De ser begge fordele ved at gå sammen om at præge politikudviklingen for udsatte børn i Europa. Men var der mere, de kunne samarbejde om? spørger de begge.

“Vi har mål, der ligger tæt på hinanden, så det er naturligt at finde dagsordener, vi kan gå sammen om. Der er begrænsede ressourcer, så i stedet for at få noget klumpspil på midtbanen, er det oplagt at finde ud af, hvordan vi kan komplementere hinanden bedre,” siger Rasmus Kjeldahl.

Jonas Keiding Lindholm husker den første samtale med Rasmus Kjeldahl meget klart. Konkurrenten er en af de første, han ønsker at mødes med, da han tiltræder som generalsekretær. Han ved, at hvis han vil flytte Red Barnets indsatser til nye højder, bliver han nødt til at trække organisationen ind i nye samarbejder. Også dem, der kan gøre ondt.

“Sektoren er fragmenteret og indadskuende”
“Vi sætter os ambitiøse mål for de forandringer, vi vil skabe for børn hos Red Barnet. Og i takt med at vi sætter os meget ambitiøse mål og anerkender deres kompleksitet, når vi også til en erkendelse af, at det her kan vi ikke gøre alene. Vi skal samarbejde, også med dem, som vi historisk har konkurreret med og måske brudt os mindre om,” siger Jonas Keiding Lindholm, der efter en lang karriere i både FN og i Red Barnets internationale afdeling er træt af den silotænkning, der præger sektoren.

“Jeg tager mødet med Rasmus Kjeldahl med afsæt i en vision for sektoren, som jeg generelt synes er alt for fragmenteret og indadskuende. Den er for optaget af egne formål i stedet for de fælles forandringer, som vi er sat i verden for at skabe for børn,” siger generalsekretæren.

"If you can't beat them, join them"
Tre måneder senere mødes de to organisationer med Red Barnets mangeårige partner, Mary Fonden, for at drøfte mulighederne for et samarbejde om at stoppe mobning. En sag, som alle parter er dybt involveret i, og som virker som det bedste afsæt til et nyt partnerskab.

“Vi er begge lige store på mobning, så der er ingen mulighed for at udkonkurrere hinanden, Omvendt kan vi ikke styrke vores tilstedeværelse i hele landet, hvis vi ikke går sammen med nogen, der kan byde ind med viden. Vi laver derfor en omvendt Uffe Ellemann: If you can't beat them, join them. Så det gør vi,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Projektet bliver døbt Alliancen mod mobning. Men inden projektet kan skydes i gang i sommeren 2016, skal organisationerne gennem to store udfordringer. De skal overbevise deres medarbejdere om, at den organisation, de i årtier har betragtet som en konkurrent, nu er en betroet partner. Og samtidig skal de forhandle en svær kontrakt på plads mellem dem og Mary Fonden, der fordeler både ansvar, pligter og rettigheder.

Advokater og intellektuel ejendomsret
Parterne laver først en detaljeret kortlægning af, hvad hver organisation kan byde ind med af viden. Det er vigtigt for begge parter at analysere sig frem til, hvilke kvaliteter de kan få gavn af hos hinanden. Dernæst opstiller de regler for samarbejdet, hvor de ligger sig fast på antallet af timer, de hver især vil afsætte. De aftaler også, hvordan de skal søge midler, og hvordan de skal fordeles. Alt sammen nedfældes i en kontrakt.

“Det er afgørende for samarbejdet, at tingene er på skrift og valideret af advokater. Der er nogen, der skal stille de svære spørgsmål, som vi ikke selv kan komme i tanker om. Blandt andet om intellektuel ejendomsret, som ingen af os har skænket en tanke. Men skaber man en opfindelse, som har en værdi, hvem ejer så den, hvis samarbejdet ophører?” siger Rasmus Kjeldahl.

En dommer i bokseringen
I juni 2016 lancerer de tre partnere så initiativet  “Alliancen mod mobning”, som består af nye initiativer mod mobning i folkeskolen. Det er første gang, at tre toneangivende aktører på børneområdet slår sig sammen om et projekt i den størrelse, hvor initiativet hviler på hver organisations særlige spidskompetencer. Både Jonas Keiding Lindholm og Rasmus Kjeldahl fremhæver Mary Fonden som en stor grund til, at samarbejdet bliver en realitet.

“Mary Fonden er optaget af resultater og ikke fnidder. Børns Vilkår og vi kom kommer med store muskler, så det er fint at have en dommer i den boksering. Jeg vil ikke sige, at vi slår under bæltestedet, men vi kæmper jo begge for at få mest muligt ud af aftalen, så det er klogt at have en tredjepart med,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Mary Fondens direktør, Helle Østergaard, husker også de første møder med de to herrer.

“De ser hinanden lidt an, for de er jo konkurrenter. Det samme gør organisationernes medarbejdere, som jo ikke er vant til at samarbejde på det niveau, vi lagde op til,” siger Helle Østergaard.

Usikkerhed hos medarbejderne
Og netop medarbejderne er et stort omdrejningspunkt i processen med det nye samarbejde, fortæller Rasmus Kjeldahl. Han kom til som direktør for Børns Vilkår i 2013, to år før Jonas Keiding Lindholm bliver generalsekretær hos konkurrenten. Og han kan tydeligt mærke, at samarbejdet er mere end fraværende.

“Jeg oplever, at der er en usikkerhed hos medarbejderne om, hvorvidt det er legitimt at snakke med fagpersoner i Red Barnet, som sidder med samme område som dem selv. Men hvis vi har seks eksperter i mobning i Danmark, så skal de da arbejde sammen, uagtet hvilken organisation de kommer fra,” siger Rasmus Kjeldahl

Mimi Jakobsen uenig
Direktøren fortæller, at han derfor allerede kort efter sin tiltrædelse forsøger at mødes med den daværende generalsekretær i Red Barnet, Mimi Jakobsen, for at afsøge mulighederne for et samarbejde.

“Jeg prøver at få fat i Mimi Jakobsen engang imellem, men der kommer ikke noget svar, og så er det jo svært at holde et møde,” siger Rasmus Kjeldahl.

Mimi Jakobsen ønsker ikke at udtale sig om sin periode i Red Barnet, men hun er ikke enig i den udlægning.

“Jeg er meget engageret i det internationale arbejde, og det nationale arbejde bliver meget overladt til den nationale chef. Men der har bestemt ikke fra min side været et ønske om ikke at samarbejde, og det undrer mig, hvis det forholder sig, som Rasmus Kjeldahl siger,” forklarer Mimi Jakobsen.

Det knirker i skroget
Samarbejdet med Jonas Keiding Lindholm bliver i stedet en realitet. Men de tavse år uden samarbejde har sat sine spor i organisationen, fortæller Lindholm.

“Det knirker altid i skroget, når der sker forandringer. Særligt når de forandringer rører ved noget fundamentalt som den organisatoriske selvforståelse. Vi er dem, vi er, fordi vi ikke er de andre. Sådan en selvforståelse er enorm stærk, og når den er udviklet og blevet gentaget gennem mange år, så er den rodfæstet, “ siger Jonas Keiding Lindholm og uddyber.

“Der var en del skepsis, mistro og mistillid, som det har været vigtigt for Rasmus Kjeldahl og jeg at være opmærksomme på og arbejde med. Og da den er så dybt forankret, som den er, så stikker den selvfølgelig sin snude frem engang imellem.”

Teambuilding og samme sprog
Mary Fonden og de to organisationer beslutter derfor at bruge tid på at ryste organisationerne sammen. Kulturforskellene er for store til, at medarbejderne bare kan gå i gang med at samarbejde.

“Vi investerer i teambuilding. For dem, man kender og kan lide, er man mere tilbøjelig til at samarbejde med. Vi skal tale det samme sprog og have en fælles forståelsesramme,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Laver ansøgningerne sammen
Mary Fonden faciliterede derudover en lang række møder, hvor fagpersoner møder hinanden og bliver klogere på, hvordan de deler erfaringer og undgår dobbeltarbejde. Det betyder, at organisationerne i dag er gået skridtet videre og nu samarbejder om alt fra policy til fundraising.

“Vi sidder ikke længere og laver ansøgninger til de samme fonde. Det har været til stor frustration for medarbejderne, der måske har brugt måneder på en god ansøgning, der så er gået til Red Barnet,” siger Rasmus Kjeldahl og uddyber:

“Nu sidder vi sammen og laver ansøgninger og kvalitetssikrer hinanden. Vi fokuserer på at få flere dimensioner ind, og vi laver simpelthen bedre ansøgninger. Vi kan lægge stærkere kort på bordet foran fondene og præstere et mere overbevisende volumen, end vi kunne før."

Anbefalede konkurrent
Jonas Keiding Lindholm er enig i den udlægning. Men han fortæller også, at det har krævet ressourcer at stable det nye partnerskab på benene.

“Ja, der bliver brugt tid på at arbejde horisontalt. Det kræver meget. Men det er godt givet ud, for vi står stærkere med det her samarbejde. Selv på områder, hvor vi ikke samarbejder, har vi en tæt dialog. Vi orienterer eksempelvis hinanden, hvis vi kontakter ordførere, hvor vi ved, at det har den anden part en interesse i,” siger generalsekretæren.

Siden juni 2016 har de to organisationer oprustet på flere samarbejder, og begge tror på, at det i sidste ende munder ud i bedre indsatser på børneområdet og en mere effektiv organisation hos dem begge.

“For kort tid siden sad vi i dialog med en fond. Før samarbejdet med Børns Vilkår begyndte, ville vi have haft fokus på egne fortræffeligheder. Men i dag lægger vi en anden analyse til grund. Vi foreslog derfor fonden at trække Børns Vilkår med ind i samarbejdet. Vi kan simpelthen se, at det vil gavne børnene mest,” siger Lindholm.

Smelter I sammen?
Nøglen til det gode partnerskab er forskellig fra organisation til organisation. Men de er begge enige om, at lederskabet er altafgørende. De ser begge for sig, at mange flere organisationer i fremtiden vil fusionere eller gå sammen i klynger eller partnerskaber. Det er sund fornuft, understreger Rasmus Kjeldahl.

“Det koster ikke noget at invitere på kaffe. Gør det, og vær åben om, hvad du ønsker at opnå. Opbyg tillid ved at være ærlig i svarene til hinanden. Og laver I samarbejdet, så skal du sætte din personlige troværdighed ind på at få samarbejdet op at køre.”

Jonas Keiding Lindholm er enig.

“Det kræver ledelse at insistere på, at det er det rigtige at gøre. At turde sige til sine medarbejdere, at de opfattelser, vaner, synspunkter og sagsgange, der har været tidligere, dem må de se bort fra og sætte sig ud over. Fordi der er et større formål, som er vigtigere,” siger generalsekretæren og uddyber.

“Det er vigtigt for medarbejdere at opleve, at der er tillid mellem lederne af de to organisationer. At Rasmus Kjeldahl og jeg ikke bare taler om det, men faktisk handler på det. Vi mødes og bliver set som nogen, der kan tale sammen. Der er en gensidig respekt, og vi mødes regelmæssigt og diskuterer, hvad der rører sig i vores organisation og i sektoren.”

Om Red Barnet og Børns Vilkår på sigt smelter sammen, tror hverken Rasmus Kjeldahl eller Jonas Keiding Lindholm dog på. Men samarbejdet er de sikre på bliver udbygget.

“Når man åbner sig mod hinanden, så breder det sig som ringe i vandet. Gennem vores samtaler og gennem medarbejdernes samtaler har vi virkelig fået øjnene op for hinandens kompetencer. Og det er vi forpligtet til at forfølge,” siger Jonas Keiding Lindholm.