Stigning på fjerde år: Statens chefer forgyldes med fratrædelsesbonus

VÆKST: For fjerde år i træk stiger de gyldne håndtryk til statsligt ansatte. Sidste år betød det udgifter for i alt 158 millioner kroner. Finansordførere vil se nærmere på stigningen.

Gyldne håndtryk til opsagte chefer og ansatte har de senere år været en stigende udgift for de statslige arbejdsgivere.

Sidste år udbetalte staten 158 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse mod 133 millioner kroner året før, eller en stigning på 25 millioner kroner, viser udtræk fra Moderniseringsstyrelsen.

Stigningen kan blandt andet skyldes, at det er blevet mere almindeligt at ansætte ledere ved individuelle kontrakter, hvor der også typisk er aftaler om fratrædelsesbonusser, mener professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet.

“De seneste fem til ti år har lederne været gode til at hjælpe sig selv med at få nogle bedre vilkår lønmæssigt, herunder gode aftaler for fratrædelsesgodtgørelser. Her tror jeg, der bliver sløset med nogle penge i de nye kontrakter,” siger han.

Fratrædelsesgodtgørelsen er en ekstra pose penge, som opsagte medarbejdere kan få i tillæg til den almindelige løn i opsigelsesperioden, og statens udgifter kan her omfatte både en opsigelse, en frivillig afsked eller ophør af en åremålsansættelse.

Skaber kløft til borgerne
Udviklingen bekymrer flere finansordførere på Christiansborg, der finder det nødvendigt at se nærmere på, hvad der ligger bag stigningen.

“På baggrund af det her vil jeg bede Sophie Løhde redegøre nærmere for årsagerne via nogle spørgsmål i finansudvalget. Det er selvfølgelig relevant at granske nærmere, hvorfor det er en stigende omkostning,” siger Benny Engelbrecht, finansordfører for Socialdemokratiet.

Finansordfører Pelle Dragsted fra Enhedslisten frygter, at udviklingen kan puste til borgernes politikerlede og oplevelse af, at der er en elite, der stikker af.

“Vi er i en tid, hvor almindelige lønmodtagere oplever, at deres tryghed ved afskedigelser er blevet mindre, og samtidig sikrer toplagene i embedsværket sig så nogle meget gavmilde fratrædelsesordninger, der sikrer dem på en helt anden måde, når de bliver ramt af ledighed. Det skaber en usund kløft,” siger han.

Pelle Dragsted mener, at udviklingen skal bremses.

“Vi bør sætte en klar grænse for, hvorvidt det kan gå med de her lukrative fratrædelsesordninger i cheflagene,” siger han.

Udflytning kan øge udgifter
Finansordfører René Christensen (DF) bemærker, at fratrædelsesgodtgørelser til ledere bør tilsvares af lavere lønninger, så de statslige chefer ikke får "både i pose og sæk”.

“Men det er vigtigt først at finde ud af, hvad årsagen til stigningen er, fordi nu har der jo været store omvæltninger de senere år, særligt med udflytning, og det er der selvfølgelig nogle omkostninger forbundet med,” siger han.

Ud over flere lederkontrakter med fratrædelsesbonusser kan regeringens udflytning og generelt et mere usikkert jobmarked for statsligt ansatte da også være med til at forklare stigningen, mener Henning Jørgensen.

Overordnet er der tre veje ind til statens gyldne håndtryk, og det er som tjenestemandsansat, som ansat i en tjenestemandslignende stilling eller som leder, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

Praksis er strammet op
Statens udgifter til fratrædelsesgodtgørelser toppede for fem år siden med i alt 184 millioner kroner, men det hang primært sammen med, at DSB ekstraordinært udbetalte 48 millioner kroner i fratrædelsesbonusser efter en stor fyringsrunde af blandt andre tjenestemandsansatte.

Året efter faldt udbetalingen markant til 88 millioner kroner for så at stige støt over de seneste fire år.

Staten er tidligere blevet voldsomt kritiseret for at udbetale fratrædelsesbonusser i tilfælde, hvor åremålsansatte fortsatte i den samme eller en tilsvarende chefstilling.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev der dog strammet op på den praksis, understreger Moderniseringsstyrelsen i en mail.

"Der er således blevet taget initiativ til en mere restriktiv praksis i forhold til udbetaling af fratrædelsesbeløb til chefer på åremål. Men der vil gå nogen tid, før vi vil se den fulde effekt af de ændringer, som blev aftalt, idet eksisterende kontrakter først skal udløbe."

Større fyringsrunder
Altinget har anmodet Erhvervsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Finansministeriets departement om et interview om deres udgifter til fratrædelsesgodtgørelse i den seneste opgørelsesmetode fra 2. kvartal 2016 og et år frem.

Ingen af de tre statslige arbejdsgivere ønsker dog at stille op til interview, men forklarer deres udgifter per mail.

Erhvervsstyrelsen har udbetalt tre millioner kroner, og det skyldes ifølge styrelsen, at man i efteråret 2015 var igennem en større afskedigelsesrunde. Det har øget udbetalingerne i 2016, hvor hovedparten af de afskedigede medarbejdere fratrådte som følge af deres opsigelsesvarsler.

Arbejdstilsynet oplyser, at deres udgift på fire millioner kroner er fordelt på en række forskellige ansatte. En tidligere direktør modtog godt 1,2 millioner kroner, en chef ansat på åremål fik en halv million kroner, mens en personaletilpasning, der omfattede cirka 80 ansatte, gav tilsynet udgifter til fratrædelsesgodtgørelse på cirka to millioner kroner.

Moderniseringsstyrelsen pointerer, at der i Finansministeriets departement er "en vis dynamik på chefposterne", og at det naturligt svinger fra år til år, hvor mange kontrakter, der udløber.

"Finansministeriets koncern har i 2014-15 omlagt sin interne praksis for brug af åremål, så der ikke længere udbetales et fratrædelsesbeløb for at blive kontraktperioden ud. Den nye praksis har en vis indfasningstid, idet eksisterende kontrakter først skal udløbe," skriver Moderniseringsstyrelsen.

 

Statens udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse

Nedenstående tabel viser fratrædelsesgodtgørelser af enhver art, det vil sige fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med afsked, frivillig fratræden samt ophør af åremålsansættelse.

 Fratrædelsesgodtgørelse opgjort per 2. kvartal 2017
(afrundede tal i millioner kroner)

 

I alt  158,3
Statsministeriet
   
Departementet: 0,5
 0,5

Udenrigsministeriet
   Udenrigstjenesten: 1,8
   Udviklingslande i Afrika: 1,3
   Udvikl. Lande i Asien & Latinamerika: 0,4
   FN øvrige udviklingsprogrammer: 0,4
   Andre: 1,0

 4,7 
Finansministeriet
   
Departementet: 1,5
   Statens Administration: 3,4
   Moderniseringsstyrelsen: 1,6
   Digitaliseringsstyrelsen: 0,06
 6,6

Erhvervsministeriet
   Erhvervsstyrelsen: 3,1
   Patent- og Varemærkestyrelsen: 1,0
   Sikkerhedsstyrelsen: 0,9
   Nævnenes Hus: 0,8
   Søfartsstyrelsen: 0,9
   Andre: 0,5 

 7,1

Skatteministeriet
   Skat: 2,2
   Spillemyndighed: 0,8
   Andre: 0,5

 3,6
Økonomi- og Indenrigsministeriet
   
Ankestyrelsen: 1,3
   SFI Campbell: 0,1
 1,5
Justitsministeriet
   
Politiet og anklagemyndigheden: 4,9
   Kriminalforsorgen i anstalter: 0,3
   Retterne: 0,5
 5,8
Forsvarsministeriet
 
  Redningsberedskabet: 0,9
   Beredskabsforbundet: 0,04
 0,9
Udlændinge- og Integrationsministeriet
   
Departementet: 0,1
   Sekretariatbistand til udlændingenævnene: 0,2
   SIRI: 0,1
   Indkvartering & underhold af asylansøgere: 0,6
 1,0
Børne- og Socialministeriet
 
  Departementet: 0,2
   Socialstyrelsen: 1,2
   Statsforvaltningen: 0,5
   Kofoeds Skole: 0,2
 2,2
Sundheds- og Ældreministeriet
  
 Departementet: 0,1
   Sundhedsstyrelsen: 0,4
   Lægemiddelstyrelsen: 0,03
   Statens Serum Institut: 0,1
 0,7
Beskæftigelsesministeriet
   
Arbejdstilsynet: 3,9
   Forsk.center for Arb.miljø: 1,0
   Sekretariat for Arbejdsmiljørådet: 0,09
   Styr. for Arbejdsmarked & Rekruttering: 1,3
 6,3

Uddannelses- og Forskningsministeriet
  
 Københavns Universitet: 5,3
   Aarhus Universitet: 2,8
   Syddansk Universitet: 2,1
   Roskilde Universitet: 0,8
   Copenhagen Business School: 1,7
   Danmarks Tekniske Universitet: 6,6
   IT-Universitetet i København: 0,8
   Institutionstilskud til erhver: 18,1
   Arkitektskolen Aarhus: 0,9
   Andre: 1,7

 40,7

Undervisningsministeriet
   Erhvervsuddannelser: 26,6
   Private gymnasier: 8,1
   Almene voksenuddannelser: 4,0
   Andre: 0,9

 39,7

Kulturministeriet
   Slots-og Kulturstyrelsen: 1,6
   Det Kgl. Teater og Kapel: 1,6
   Det Danske Filminstitut: 1,1
   Rigsarkivet: 2,0
   Styrelsen for Slotte og Kultur: 1,3
   Rytmisk Musikkonservatorium: 0,7
   Nota: 0,7
   Andre: 1,5

 10,5
Miljø- og Fødevareministeriet
   
Departementet: 0,7
   Natur- og Miljøklagenævnet: 1,4
   NaturErhvervstyrelsen: 3,6
   Fødevarestyrelsen: 4,0
   Miljøstyrelsen: 0,9
   Styrelsen for Vand-og Naturfor: 1,9
 12,4

Transport-, Bygnings & Boligministeriet
  
 Departementet: 0,5
   Vejdirektoratet: 2,4
   Trafik- og Byggestyrelsen: 0,8
   Andre: 0,7

 4,5

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
   Energistyrelsen: 1,3
   Danmarks Meteorologiske Ins.: 0,9
   GEUS: 1,8
   Geodatastyrelsen: 0,6
   Andre: 0,2

 4,8
Udenfor finansloven
   
DSB Koncern: 4,8
   Udlånte tjenestemænd: 0,2
 5,0
Note: Tallene stammer fra Finansministeriets Forhandlingsdatabase, og tallene er opgjort per 2. kvartal 2017. Beløbene er derfor udbetalt i 2., 3. og 4. kvartal 2016 og 1. kvartal 2017.  

,

Forrige artikel Løngabet vokser: Østarbejdere har større gevinst ved at drage mod vest Løngabet vokser: Østarbejdere har større gevinst ved at drage mod vest Næste artikel Rufus Giffords afløser er fundet Rufus Giffords afløser er fundet
Her er Socialdemokratiets nye økonomiske 2025-plan

Her er Socialdemokratiets nye økonomiske 2025-plan

DOKUMENTATION: Socialdemokratiet vil øge de offentlige udgifter med 37,4 milliarder kroner frem mod 2025. De fleste af pengene skal findes i det økonomiske råderum, men S lægger også op til både nye besparelser og afgifter.