Mette Frederiksens løftede pegefingre og rolle som Ukraine-minister svækker SVM-regeringen

Det vrimler med gisninger og gætterier i kommentatorkøbing, og det er alt sammen meget spændende. Hvis ikke det var for den kendsgerning, at det allermest logiske argument for fortsat ubrydeligt regeringssammenhold lyder, at ingen af de tre partier ønsker et valg i utide med de nuværende popularitetsmålinger og derfor vil gøre alt for at holde sammen så længe som muligt. Og hvis ikke det forekom så usandsynligt, at blot den borgerlige del af oppositionen kunne blive enige om noget som helst.

Det ser ud, som om de utilfredse S-vælgere strømmer til SF, og de utilfredse Venstre-vælgere strømmer til Liberal Alliance.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Det interessante i den her ”spekulyse”-disciplin er faktisk at se nærmere på, hvad der driver vælgervandringerne i øjeblikket væk fra regeringspartiernes flertal på 50,1 procent ved seneste valg og så til nu, hvor de står til 35,3 procent i den seneste Gallup-måling og 34,6 procent i seneste Voxmeter-måling.

Det ser ud, som om de utilfredse S-vælgere strømmer til SF, og de utilfredse Venstre-vælgere strømmer til Liberal Alliance, som også samler op blandt de utilfredse Moderate vælgere. De utilfredse vælgere finder med andre ord tilbage i det gamle politiske bloksystem.

Her kommer så en nærmere analyse af regeringen på fem afgørende punkter:

1. Har den leveret på det, der var dens førstefødselsret – at være en reformregering?
2. Har den leveret på at holde yderfløjene uden for indflydelse og skabe politisk samling om den vigtigste lovgivning hen over midten?
3. Har den skabt mere åbenhed i regeringsførelsen, mere tillid i befolkningen og mere tillid til de politiske processer og den offentlige forvaltning, som det fremgik af regeringsgrundlaget?
4. Har den skabt et afbureaukratiseret Danmark og et Danmark i bedre balance?
5. Har den skabt mere tryghed og tro på fremtiden og begejstring hos vælgerne for fremtidsudsigterne?

Kan SVM-regeringen med rette kalde sig reformregering? Det går godt nok ekstremt langsomt sådan i politisk tidsregning, men nogle af de store klumper på reformlisten er trods alt nu lagt frem.

Frisættelsen af folkeskolen, kandidatreformen og opprioriteringen af erhvervsskolerne er et markant uddannelsespolitisk reformskifte fra fokus på akademikerbehovet til fokus på flere faglærte.

Ældrereformudspillet fra regeringen er stadig under forhandling, men også her lægges der nogle spor ud til frisætning af kommunerne og deres ledere og medarbejdere i ældreplejen, som kan pege i retning af en egentlig velfærdsreform. Alt afhænger nu af de politiske forhandlinger om reformudspillet og om implementeringen af de nye friere rammer.

Der er indgået en politisk aftale, som skaber et mere enkelt sygedagpengesystem med større frihedsgrader. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere til en masse samtaler i jobcentret, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Dermed afskaffes 60.000 samtaler i jobcentrene for mennesker, der har et job at vende tilbage til, hvis sygdomsforløbet er ukompliceret.

Der er indgået en bred politisk aftale om udenlandsk arbejdskraft i sundhedsvæsenet og ældreplejen, der skal gøre det nemmere at rekruttere efterspurgt udenlandsk sundhedspersonale til Danmark og samtidig sikre en langt mere smidig og effektiv autorisationsproces for blandt andre læger og sygeplejersker fra udlandet.

Til juni kommer Sundhedsstrukturkommissionen med sit oplæg til at nytænke og nyorganisere ikke mindst det nære sundhedsvæsen. Det er helt utvivlsomt et af de politiske områder, hvor regeringen skal levere et virkeligt svendestykke for at have bestået hos vælgerne.

Og her bliver det nok sværere at få et bredt politisk forlig bakset på plads, for alle partier ved, at sundhedsområdet er vælgernes absolutte topprioritet.

Styrket tilsyn med efterretningstjenesterne. Regeringen har indgået en bred aftale om styrkelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne og Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. Dette omfatter blandt andet større kontrol med Politiets Efterretningstjeneste (PET). Også en af de bundne opgaver på regeringens liste som er blevet landet.

Regeringen har indgået aftale om en reform af personskatterne, som afsætter 6¾ milliarder kroner til at lette skatterne for danskere i arbejde. Med aftalen forhøjer partierne samtidig det almindelige beskæftigelsesfradrag for alle i beskæftigelse og det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Desuden lettes topskatten samtidig med, at der indføres en top-topskat for de danskere, der tjener allermest. Mange flere elementer indgår i aftalen.

Der lægges op til reformer på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne er løbet løbsk i kommunerne igennem de senere år. En ekspertudvalg kommer med sit udspil til, hvordan det kan ske lige efter påske, og finansministeren har forpligtet sig på handling på det område, inden de kommunale budgetforhandlinger går i gang til sommer.

Reformer som har været ventet med længsel af kommunerne i flere år, og som hører til i den ekstremt følsomme politiske kategori. Her bliver det interessant at se, hvor langt regeringspartierne kan blive enige om at gå.

Der er taget fat på en proces med fjernelse af bureaukratiske regler på det kommunale område, som medfører meningsløse kontrol- og dokumentationskrav og på administrative besparelser på det statslige område i lighed med de administrative besparelser, som kommuner er pålagt. Også et løfte fra finansministeren på KL’s topmøde forleden.

Regeringen har indgået et bredt forsvarsforlig for 2024-2033. Aftalen betyder, at der skal investeres cirka 143 milliarder kroner i dansk forsvar og sikkerhed og indebærer, at Danmark skal leve op til NATO-målsætningen om at anvende to pct. af BNP på forsvar og sikkerhed fra senest 2030 og frem.

Regeringen har efterfølgende meldt ud om de delaftaler, der nu forhandles, at den vil løfte forsvarsudgifterne med 40,5 milliarder kroner allerede i 2024-2028. Her udestår der forhandlinger om blandt andet om antal værnepligtige og kvindelig værnepligt.

SVM-regeringen har taget fat på nogle af de største skruer i vores samfundsmaskineri og er lykkedes med at bekæmpe spådommene om magtfuldkommenhed.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Og listen over større og mindre politiske forlig igennem det seneste år er meget længere end de her nævnte temaer. Og for nogle af de større reformer bebudet i regeringsgrundlaget udestår stadig at finde en landingsbane. Ikke mindst CO2-afgiften på landbruget.

Kan man så med rette kalde det en reformregering indtil nu? Vil de initiativer, den har taget, og de politiske resultater, regeringen har opnået sammen med skiftende brede flertal i Folketinget, kunne være skabt uden en regering over midten?

Det sidste ved jo ingen, men det er vanskeligt ikke at konstatere, at SVM-regeringen har taget fat på nogle af de største skruer i vores samfundsmaskineri og er lykkedes med at bekæmpe spådommene om magtfuldkommenhed med brede politiske aftaler.

Har regeringen leveret på at holde yderfløjene fra magten? Ja, i hvert fald på at enkeltpartier har kunnet skabe politisk afpresning ved at ride særlige kæpheste ind i manegen for at lægge de sidste mandater til en vigtig afstemning. De fleste aftaler er faktisk indgået af brede flertal, hvor der er indgået kompromiser undervejs, men hvor regeringen faktisk har evnet at holde fast i de store fingeraftryk.

Har regeringen skabt mere åbenhed og praktiseret bedre regeringsførelse med overholdelse af rimelige høringsfrister og bredere involverende debatter om de planlagte samfundsændringer. Her må svaret blive et nej.

Regeringen har ikke gjort sig særligt umage med den del af regeringsgrundlaget. Høringsfristerne er ikke blevet overholdt. Inddragelsen af relevante interessentgrupper har kørt mere uformelt hos de enkelte ministre, der har indkaldt til samtaler og dialoger, eller der er blevet nedsat særlige ekspertgrupper til formålet.

De større reformpakker fra regeringen har tilsyneladende krævet så meget intern proces, at udspillene er temmelig færdigbagte, når de endelig serveres for offentligheden, og det er vanskeligt at se dem påvirket af de reaktioner, som kommer efter de svære politiske fødsler mellem de tre regeringspartier.

Er tilliden til regeringen vokset? Nej tværtimod. Det er konklusionen i en måling, som analyseinstituttet Norstat har foretaget for kommunikationsbureauet Primetime. Kun 32 procent af danskerne stoler på SVM-regeringen, svarer de i målingen, der hvert år måler tilliden til udvalgte grupper i samfundet. Det er et fald på 3 procentpoint fra 2023.

Har regeringen skabt et afbureaukratiseret Danmark og et Danmark i bedre balance?

Frisætningsinitiativerne på folkeskoleområdet og ældreområdet og afskaffelsen af dele af det kommunale regelbureaukrati tegner en rigtig vej på det punkt.

Men der er lang vej endnu. Snakken om et Danmark i bedre balance er lige nu noget nedtonet, men alt efter beslutningerne om en CO2-afgift på landbruget kan den debat eksplodere igen.

Har regeringen skabt mere tryghed, tro på fremtiden og begejstring i befolkningen er sidste kriterie her på denne politiske påskehitliste. Regeringens udfordring er, at statsministeren fremtræder mere og mere som Ukraine-minister – med al respekt for den prisværdige politiske og økonomiske indsats for solidaritet med det krigsplagede land både på den europæiske og internationale arena og den danske.

Regeringens udfordring er, at statsministeren fremtræder mere og mere som Ukraine-minister.

Lisbeth Knudsen
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen

Det er måske lige her SVM-regeringen har sin svaghed. Statsminister Mette Frederiksen er blevet udenrigsminister for Ukraine, og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet den insisterende indenrigspolitiske velfærdsreformator og overdefensor for regeringssamarbejdet, mens forsvarsminister Troels Lund Poulsen primært associeres med flere forsvarsbevillinger og en CO2-afgift på landbruget, som truer sammenholdet i hans parti.

Det er ikke nok kommunikativt at demonstrere sammenholdet i regeringen ved at alle store pressemøder har deltagelse af ministre fra alle tre partier. Nogen i regeringen skal tage sig af at se på, hvad det er for et samlet billede af manglende begejstring den afsætter i befolkningen på trods af en bundsolid økonomi.

Regeringen må have opmærksomheden på, hvor danskernes fokus befinder sig, og det er på evnen til at leve den velfærd, vælgerne forventer. Og den forventning er sat på en alvorlig prøve.