Støttepartier til Wammen: Suspender budgetlofter i regioner og kommuner

CORONA: Regeringen bør gøre det klart for regioner og kommuner, at de ikke risikerer sanktioner for at afvige fra de planlagte økonomiske rammer, lyder det fra SF og Enhedslisten, der begge opfordrer finansministeren til midlertidigt at suspendere budgetloven.

Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er regeringen klar til at sikre de nødvendige ressourcer til "samfundskritiske opgaver" under indsatsen mod covid-19. 
Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) er regeringen klar til at sikre de nødvendige ressourcer til "samfundskritiske opgaver" under indsatsen mod covid-19. Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Martin Mauricio

Regeringen bør give regioner og kommuner en garanti for, at de ikke vil blive straffet, hvis de under den ekstraordinære corona-situation sprænger de planlagte budgetter.

Det bør ske ved midlertidigt at suspendere de budgetlofter, der binder økonomien i kommuner og regioner, mener flere af regeringens støttepartier. 

"De skal vide både regionalt og kommunalt, at de ikke får en ordentlig én med sanktionshammeren på den anden side af krisen, fordi de har øget udgifterne til for eksempel sundheds- og plejepersonale," lyder det fra SF's finansordfører, Jacob Mark. 

Meldingen får fuld opbakning fra Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

"Vi ønsker sådan set at skrotte lofterne permanent. Det har stået på vores liste både før og efter corona," siger han og tilføjer:

"Hvis vi står over for en længerevarende krise, hvor vi er nødt til at lave nogle strukturelle indgreb, der koster på den strukturelle saldo og tager af råderummet, kan budgetloven helt klart risikere at forhindre det nødvendige."

På linje med overvismand
Ifølge Altingets oplysninger har finansminister Nicolai Wammen (S) på et lukket møde i weekenden meddelt, at budgetlofterne endnu ikke udgør et problem i forhold til at finansiere de forskellige tiltag og hjælpepakker. 

Alligevel mener Jacob Mark, at meldingen fra regeringen bør komme hurtigt.

"Det kan godt være, at lofterne ikke gør, at man bruger færre penge end nødvendigt lige nu. Men under alle omstændigheder er det noget, vi skal tage stilling til på et tidspunkt," forklarer han og uddyber:

Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00