Stor interesse for afdækning af fondenes magt

Den kommende Magtudredning skal kaste lys over, hvordan magten i Danmark er fordelt, og hvilken indflydelse forskellige samfundsaktører har. Beslutningen om at inkludere fondenes rolle som magtfaktor har på forhånd vakt opsigt og fået mange til at reagere, fortæller leder af Magtudredningen.

Mikala Satiya Rørbech

I den nye Magtudredning 2.0 skal fondenes rolle som ejere af økonomiske ressourcer også belyses. Det fremgår af den nu vedtagne projektplan for magtudredningen. Dermed er det første gang, at fondene eksplicit indgår i udredningen af magten i Danmark, og den dimension har på forhånd vakt overraskende stor opsigt, fortæller Anne Skorkjær Binderkrantz, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og med i forskningsledelsen på Magtudredning 2.0.

”Først tænkte jeg, at det bare var os selv på universitetet, som var optagede af fondenes store betydning for forskning, men nu er det blevet tydeligt, at det faktisk er meget bredere end som så. Fondsmidlerne fylder for rigtigt mange, både i forskningsverdenen og i organisationerne, men også i det offentlige. Så det er vigtigt at få kigget på,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

De har magten over økonomiske ressourcer

Fondene indgår i et enkelt af de i alt 15 temaer, som magtudredningen dækker, nemlig i spørgsmålet om ”Hvilken politisk rolle spiller økonomiske ressourcer – som kontrolleret af for eksempel store virksomheder, private fonde og erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer – i det 21. århundrede?” 

I det offentlige er det, man kan få fondsstøtte til, også er det, som oftest bliver til noget. Så på den måde ligger der en meget klar magtudøvelse i det

Anne Skorkjær Binderkrantz
Professor, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

Temaet behandles i første omgang på en workshop den 23. januar. Den skal bidrage til at vægte magtudredningens fokus på henholdsvis fondenes indflydelse gennem investeringer og kapitalforvaltning, den politiske og katalytiske indflydelse gennem filantropien eller som ejere af virksomheder – eller på alle tre dimensioner. 

Og det er både de direkte og indirekte påvirkninger, der skal undersøges. Eksempelvis den indirekte påvirkning, når private fondes forskningsprioriteringer påvirker anvendelsen af ministeriets basisbevillinger. Der vil også blive lagt vægt på økonomisk magtfulde aktørers rolle i at forme den politiske dagsorden og deres indflydelse på politiske beslutninger.

”I det offentlige har fondene den betydning, at det, man kan få fondsstøtte til, også er det, som oftest bliver til noget. Så på den måde ligger der en meget klar magtudøvelse i det. Men det er en magtudøvelse, som fondene faktisk også selv er meget bevidste om,” vurderer Anne Skorkjær Binderkrantz.

Desuden vil temaet dykke ned i betydningen af netværksforbindelser mellem erhvervseliten og andre samfundsgrupper.

Læs også

Den seneste magtudredning er fra 2003, og Magtudredning 2.0 blev bestilt af et enigt folketing i 2022 og er også finansieret af Folketinget – dog ikke mere end at man er nødt til at trække på eksisterende forskning.

”Til gengæld kan det godt være, vi ender med at søge fonde om finansiering til formidling og undervisningsmaterialer. Det er sådan, vi håndterer vores uafhængighed,” siger Anne Skorkjær Binderkrantz.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne Skorkjær Binderkrantz

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Medlem af forskningsledelsen for Magtudredningen.
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 2002), ph.d. (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00