Studerende: Hvor blev Nye Borgerliges økonomiske politik af?

Af Nikolaj Saadat
Stud.scient.pol

Da Nye Borgerlige præsenterede sit årsregnskab til deres årsmøde, var det med røde tal på bundlinjen. Men det var samtidig med udgangspunkt i, at man satser hele butikken på folketingsvalget. Lige så virker det til, at man satser hele butikken på udlændingepolitikken.

I hvert fald italesættes mantraet om en finanspolitik med udgangspunkt i en mindre offentlig sektor ikke tilnærmelsesvis lige så meget som de berygtede ufravigelige krav.

Ja, man fristes næsten til at tro, at medierne og ikke mindst Nye Borgerlige selv lider under kollektivt hukommelsestab. For hvad blev der egentlig af Nye Borgerliges politiske indspark om en markant mindre stat krydret med en stram udlændingepolitik?

Nye Borgerlige har indstillet skytset mod LA
Den nærliggende analyse er, at Nye Borgerlige har indset, at de kan differentiere sig nok fra Dansk Folkeparti ved at fokusere og holde fast i skærpede krav om brud på internationale aftaler, forpligtigelser og konventioner. En linje, hvor man kritiserer Dansk Folkeparti for ikke at have gjort nok.

Men noget kunne tyde på, at der skal findes en anden årsagsforklaring.

I skæret af de ufravigelige krav ligner det, at medierne også har glemt, at Nye Borgerliges eksistensberettigelse hviler på andet end en stram udlændingepolitik.

Nikolaj Saadat
Stud.scient.pol

Med Liberal Alliances resultater, eller mangel på samme, i regeringen, har der sjældent været en bedre mulighed for at gøre indhug i et konkurrerendes partis vælgere. Liberal Alliance burde være en helt oplagt skydeskive for Nye Borgerlige. Alligevel har Vermunds tropper indstillet artilleriet og været forbavsende tavse i kritikken af Liberal Alliances manglende resultater.

Det skyldes højst sandsynligt, at Nye Borgerlige har overvurderet vælgergrundlaget, der ønsker kombinationen af en stram udlændingepolitik og en mindre offentlig sektor. At vælgerne, der ønsker en markant hårdere udlændingepolitik, næppe ønsker lavere offentlige ydelser, færre penge til sundhedsvæsenet og en højere tilbagetrækningsalder.

Hvorfor efterspørger medier ikke økonomisk politik?
Kombinationen af en stram udlændingepolitik og et ønske om en større offentlig sektor har da netop også dannet grundlag for eksistensberettigelsen for Dansk Folkeparti de seneste 23 år.

Derfor må det være et kalkuleret træk, når Nye Borgerlige kun vil tale om deres politiske projekt med udgangspunkt i udlændinge og indvandrere. Ellers misser man alletiders mulighed for at distancere sig fra både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Netop derfor kan det også undre, hvorfor mediernes efterspørgsel på økonomisk politik fra Nye Borgerlige har været på grænsen til det ikke-eksisterende.

I skæret af de ufravigelige krav ligner det, at medierne også har glemt, at Nye Borgerliges eksistensberettigelse hviler på andet end en stram udlændingepolitik. Særligt når den borgerlige økonomiske politik ved deres lancering i 2016 var et af de to ben, partiet stod på.

I stedet har medierne, bevidst eller ubevidst, givet carte blanche til Vermund og hendes følge. En carte blanche, hvor der står skrevet én ting: Udlændingepolitik.