Sundhedsøkonom skuffet over vismandsrapport: "Kan ikke bruges til ret meget"

CORONAPOLITIK: De økonomiske vismænd kaster sig i ny rapport over samspillet mellem epidemiologi og økonomi. Det bærer dog præg af at være et skrivebordsprojekt, mener professor Kjeld Møller Pedersen, der snart er aktuel med en bog om pandemien set fra et sundhedsøkonomisk perspektiv.

De økonomiske vismænd præsenterede tirsdag en ny rapport, som indeholdt flere sundhedsøkonomiske overvejelser i relation til covid-19-pandemien.
De økonomiske vismænd præsenterede tirsdag en ny rapport, som indeholdt flere sundhedsøkonomiske overvejelser i relation til covid-19-pandemien.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

Hele 100 sider af deres nyeste rapport vier de økonomiske vismænd til en diskussion af forholdet mellem epidemiologi og økonomi.

Der regnes på smittespredning, immunitet og antal dødsfald side om side med omkostninger og gevinster ved nedlukning af samfundets aktiviteter, men rapporten bidrager ikke med noget nyt.

Det vurderer professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Han har fulgt coronakrisen tæt og barsler med en bog om den danske håndtering.

"Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er skuffet, for jeg havde set frem til kapitlet om de forskellige strategier. Men der er ikke rigtig noget nyt, og de viger tilbage fra at forholde sig til den danske strategi sammenlignet med den svenske," siger han.

Kjeld Møller Pedersen mener, at vismændene er for optagede af særlige modeller:

"Jeg er forundret over, at man bruger så meget plads på noget modelarbejde, som man selv skriver, at man ikke kan bruge til ret meget," siger han. 

{{toplink}}
Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

Nedlukning
Vismandsrapporten præsenterer forskellige strategier til at håndtere et virusudbrud og diskuterer under hvilke forudsætninger de forskellige strategier er hensigtsmæssige at forfølge.

Desuden gennemgås nogle af de værktøjer, politikerne kan bruge - blandt andet nedlukning - ud fra de tilgængelige data.

Dokumentation

De økonomiske vismænd fremlagde tirsdag et nyt diskussionsoplæg i form af en over 400 sider lang rapport. Den indeholder en gennemgang af dansk økonomi og et selvstændigt kapitel om epidemiologi og økonomi.

Vismændene udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd og er for tiden professor Carl-Johan Dalgaard, Københavns Universitet (overvismand), professor Lars Gårn Hansen og professor Jakob Roland Munch, begge fra Københavns Universitet, samt professor Nabanita Datta Gupta, Aarhus Universitet.

Se hele den nye rapport fra Det Økonomiske Råd her.


0:000:00