Syv ud af otte medlemslande trækker sig midlertidigt fra Arktisk Råd i protest mod Rusland

Efter Ruslands invasion af Ukraine har de syv øvrige medlemslande i Arktisk Råd besluttet at trække sig fra alt arbejde i regi af rådet, som Rusland lige nu er formand for.

Ved Arktisk Råds ministermøde i Reykjavik i Island i maj 2021 overdrog Islands udenrigsminister Gudlaugur Thor Thordarson (t.h.) formandshammeren til Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov (t.v.)
Ved Arktisk Råds ministermøde i Reykjavik i Island i maj 2021 overdrog Islands udenrigsminister Gudlaugur Thor Thordarson (t.h.) formandshammeren til Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov (t.v.)Foto: Icelandic Ministry for Foreign Affairs/Gunnar Vigfússon
Andreas Krog

Torsdag valgte Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og USA i samlet flok at trække sig fra alt arbejde i Arktisk Råd i protest mod Ruslands invasion af Ukraine.

Dermed står Rusland, der lige nu er formand for rådet, alene tilbage.

”Kerneprincipperne om suverænitet og territorial integritet, baseret på international ret, har længe ligget til grund for arbejdet i Arktisk Råd. I lyset af Ruslands åbenlyse krænkelse af disse principper, vil vores repræsentanter ikke rejse til Rusland til møder i Arktisk Råd. Derudover standser vores stater midlertidigt deltagelse i alle møder i rådet og dets underorganer,” skriver de syv lande i en fælles erklæring.

I ugerne op til, at Rusland den 24. februar invaderede Ukraine, vurderede flere eksperter, at den eskalerende konflikt mellem Vesten og Rusland ikke ville påvirke det gode samarbejdsklima i Arktisk Råd.

Rusland er i øjeblikket formand for rådet. Det betyder, at Rusland selv har en stor interesse i at konflikten længere mod syd ikke påvirkede det arktiske fællesskab i rådet, lød ræsonnementet fra eksperterne.

{{toplink}}
Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Læs også

Arktisk Råd er et unikt forum, hvor Rusland, de fem Nato-lande Canada, Danmark, Island, Norge og USA samt Finland og Sverige sidder om de samme forhandlingsborde i seks arbejdsgrupper.

Rusland er formand frem til maj næste år. Herefter er det Norges tur til at have formandsstafetten i to år, indtil det i 2025 er Danmark, der står i spidsen for rådet, der helt bevidst ikke arbejder med sikkerhedspolitik.

De syv lande, der nu sætter deres deltagelse i Arktisk Råds arbejde på pause, tror dog stadig på værdien af Arktisk Råds arbejde.









0:000:00