Efterretningstjeneste: Formandskab vil få Rusland til at udvise ansvarlighed

Rusland vil under sit formandskab for Arktisk Råd gerne opfattes som ansvarlig og samarbejdsvillig. Mistro og skepsis overfor andre landes hensigter i Arktis lurer dog under overfladen, vurderer den norske militære efterretningstjeneste.

Ved Arktisk Råds ministermøde i Reykjavik i Island i maj 2021 overdrage Islands udenrigsminister Gudlaugur Thor Thordarson (t.h.) formandshammeren til Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov (t.v.).
Ved Arktisk Råds ministermøde i Reykjavik i Island i maj 2021 overdrage Islands udenrigsminister Gudlaugur Thor Thordarson (t.h.) formandshammeren til Ruslands udenrigsminister Sergei Lavrov (t.v.).Foto: Icelandic Ministry for Foreign Affairs/Gunnar Vigfússon
Andreas Krog

De næste knap 15 måneder vil Rusland gøre sig store anstrengelser for at opføre sig ansvarligt og samarbejdsvilligt i Arktis, lyder vurderingen fra Norges militære efterretningstjeneste E-tjenesten.

Det skyldes at Rusland er formand for Arktisk Råd frem til maj 2023. Og russerne ønsker efter E-tjenestens opfattelse samarbejde og fælles fodslag, så længe de sidder for bordenden i det råd, hvor de otte arktiske nationer Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA diskuterer alt andet end sikkerhedspolitik i Arktis.

”Det forventes, at Rusland under sit formandskab for Arktisk Råd vil lægge vægt på at blive opfattet som en ansvarlig aktør i regionen og så vidt muligt søge pragmatisk samarbejde med andre arktiske stater,” skriver E-tjenesten i sin årlige sikkerhedsvurdering, der udkom i starten af februar.

Arktis udgør en meget stor andel af det russiske fastland, og russisk Arktis er en region med meget store naturressourcer. Derfor spiller regionen en vigtig rolle for magthaverne i Moskva. Samtidig har Rusland suverænt mest territorium i Arktis. Det skal formandskabet sætte en tyk streg under, vurderer E-tjenesten.

”De russiske myndigheder sætter regionen højt på dagsordenen og vil bruge formandskabet til at promovere landet som den vigtigste aktør i Arktis.

Alt er dog ikke fryd og gammen. Under overfladen lurer en russisk skepsis overfor øget vestlig militær aktivitet i regionen, påpeger den norske efterretningstjeneste.

”Set fra russisk side er øget vestlig militær aktivitet med til at øge spændingerne i nord. Det er en af grundene til skepsis over for andre staters hensigter i Arktis. Mistanken kommer blandt andet til udtryk i den nye russiske sikkerhedsstrategi, hvor Rusland peger på, at andre stater bruger klimahensyn som påskud for at forhindre russisk aktivitet i regionen,” skriver E-tjenesten i sikkerhedsvurderingen.

Trods mistillid så har Ruslands adfærd indtil videre vist, at et stabilt Arktis er i Ruslands interesse, pointerer den norske spiontjeneste og peger eksempelvis på, at Ruslands store nordflåde ikke har været konfronterende med allierede i blandt andet Barentshavet nord for Norge og Rusland det seneste halvandet år.

Det er dog ikke ensbetydende med, at russerne ikke er på vagt.

Altinget logoArktis
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arktis kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00