Tænketank: Forskning skygger for uddannelse

Smalle uddannelser, kandidater, som mangler sociale kompetencer, og for få penge og incitamenter til at udvikle den forskningsbaserede undervisning.

Det er nogle af de udfordringer, som de danske universiteter står over for, og som i de senere år er kommet til at stå i skyggen af den store fokus på forskning og Danmark som vidensamfund. Det mener Stina Vrang Elias, underdirektør i tænketanken for forskning og uddannelse FUHU.

"Vi har brug for mere udvikling på universitetsuddannelser, end tilfældet er i dag. Regeringen har været dygtig til at sætte forskning og innovation på dagsordenen og tilføre penge til området. Det skal de have ros for. Men det betyder desværre, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på udfordringerne på uddannelsesområdet," siger Stina Vrang Elias.

For smalle danske uddannelser
Underdirektøren peger på, at danske universitetsuddannelser typisk er meget smalle og specialiserende helt fra uddannelsesstart, hvor det i det angelsaksiske uddannelsessystem er omvendt med en åben bachelordel, som kan føre til næsten hvad som helst.

Regeringen har været dygtig til at sætte forskning og innovation på dagsordenen (...) Men det betyder desværre, at der ikke har været tilstrækkeligt fokus på udfordringerne på uddannelsesområdet.

Stina Vrang Elias
Underdirektør, FUHU

Det smalle fokus kan blandt andet betyde, at vi kan få svært ved at tiltrække dygtige studerende fra udlandet til vores universitetsuddannelse. Og det betyder, at vi i Danmark får en mere snæver sammenhæng mellem uddannelse og arbejdsmarked, end godt er, mener Stina Vrang Elias.

"I England f.eks. er du ikke dømt til at arbejde med litteratur, fordi du har læst litteraturvidenskab. Du kan få job inden for mange forskellige sektorer. Der kigger virksomhederne nemlig på kompetencer snarere end på uddannelse. I Danmark har vi en professionsopfattelse - både på universiteterne og på arbejdsmarkedet. Det udelukker en masse mennesker fra jobs, de er kvalificerede til," siger FUHU-underdirektøren.

Kandidater er største kanal 
Hun erkender, at man selvfølgelig ikke bare kan erstatte en ingeniør med en humanist, men samtidig understreger hun, at vi har brug for en debat om, hvordan universiteterne udvikler deres uddannelser, så de åbner for flere muligheder, samt  hvordan det i dag påvirker arbejdsmarkedet, at vi har skarpt definerede uddannelser. 

For Stina Vrang Elias handler det også om at tage højde for den videndeling, som med universitetsloven blev universiteternes tredje ben.

"Den største kanal for videndeling vil aldrig være samarbejdet mellem universiteterne og virksomhederne. Den største kanal vil altid være de kandidater, man uddanner, som får arbejde ude i virksomhederne. Alene derfor er det vigtigt at kigge på bredden i uddannelserne og sammenhængen med arbejdsmarkedet."

Tre mangler ved kandidater 
Hun peger på, at mange virksomheder, som FUHU taler med i forskellige sammenhænge, peger på tre afgørende mangler ved flertallet af universitetskandidater.

"Virksomhederne siger, at de kandidater, de ansætter, ofte mangler forretningsforståelse. De mangler også samarbejdskompetencer, især i forhold til andre fagligheder end deres egne. Endelig mangler de fremmedsprogkundskaber ud over færdigheder i engelsk. Det er så nogle kundskaber, som virksomhederne må bruge tid på at lære dem, men i forhold til, at mange universitetsuddannelser i dag gennemføres på seks år, kunne man godt spørge, om ikke universiteterne kunne gøre det lidt bedre ved at satse mere på f.eks. tværfaglighed i uddannelserne," siger hun.

Nytter ikke at skære i optag
Som organisation er FUHU først og fremmest optaget af forholdene inden for humaniora og samfundsvidenskab. Men Stina Vrang Elias mener ikke, at måden at løse problemet med mange kandidater, der står med mere eller mindre brugbare uddannelser, er at skære i optaget til de to hovedområder.

"Man skal ikke tro, at folk, der gerne vil læse litteraturvidenskab, i stedet vil vælge at læse til ingeniør. Når vi har en masse unge mennesker, der ønsker de her uddannelser, så skylder vi dem at tænke over, hvordan de sikres et fodfæste på arbejdsmarkedet. Universiteterne skal blive bedre til at se på, hvordan man indretter sine uddannelser, mens virksomhederne på deres side skal lære ikke kun at fokusere på uddannelse, men også på, hvilke kompetencer der er brug for til at løse en konkret opgave," siger Stina Vrang Elias.

Undervisning skal give merit
Selv om det i samspillets interesse er en god ide, når erhvervsfolk bruges som eksterne undervisere, er Stina Vrang Elias enig i kritikken af den omfattende brug af undervisningsassistenter og den manglende prioritering af undervisningen, som de er udtryk for. Hun er således enig med AC's formand Sine Sunesen, som i sidste uge på Altinget.dk udtrykte ønske om, at undervisning blev lige så meriterende som forskning.

"Når det gælder videndeling af forskningsresultater kan vi se, at der er enorme barrierer, fordi forskerne ikke meriteres for deres formidlingsarbejde. Og når det gælder for videndeling, gælder det nok også på undervisningsområdet. Vi mennesker er jo sådan indrettet, at vi går derhen, hvor vi belønnes. Så når du meriterer forskerne gennem publiceringer, så kan du ikke også forvente, at de udvikler deres undervisningsformer eller bliver supergode til videndeling," siger Stina Vrang Elias, som dog godt kan forudse besværligheder i forhold til, hvordan man skal meritere undervisning og videndeling.

"Jeg tror, at vi i dagens system har vanskeligt ved at værdisætte og belønne god uddannelse og videndeling. Men vi kunne starte med at give flere penge eller bedre mulighed for at ansætte assistenter, som kan hjælpe de ansatte, som er dygtige til uddannelse og videndeling med praktiske ting. Men det handler også om vores holdninger og opfattelsen af, hvad et universitet er. I Sverige og USA har jeg oplevet, at universiteter først og fremmest er uddannelsessteder, hvor man også bedriver god forskning. Sådan tror jeg ikke nødvendigvis, opfattelsen er i Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi finder en model for, hvordan det at undervise og formidle også bliver en aktivitet, der måles og på en eller anden måde giver merit."