Analyse af 
Esben Schjørring

Tesfaye er på vej til at erklære Ritt Bjerregaards folkeskole for død og begravet

Små 50 år efter Ritt Bjerregaard som socialdemokratisk undervisningsminister afskaffede realskolen og skabte ni års enhedsskole, er SVM-regeringen på vej til at genindføre en institutionel opdeling af folkeskoleeleverne efter deres evner. Det er en stille indrømmelse af, at velfærdsstatens folkeskole har slået fejl.

Både i Statsministeriet og hos Mattias Tesfaye man givet Reformkommissionens arbejde en varm velkomst, selvom man er irriteret over, at debatten om efterskolerne er løbet med opmærksomheden. 
Både i Statsministeriet og hos Mattias Tesfaye man givet Reformkommissionens arbejde en varm velkomst, selvom man er irriteret over, at debatten om efterskolerne er løbet med opmærksomheden. Foto: Ida Marie Odgaard/ Ritzau Scanpix
Esben Schjørring

”Det helt afgørende var at gøre op med delingen af eleverne, og det hang sammen med, at fundamentet for at være borger i Danmark var folkeskolen.”

Sådan lød ordene fra Ritt Bjerregaard, da hun i 2018 så tilbage på det, der med god ret kan siges at være hendes største politiske bedrift: folkeskolereformen af 1975.

Reformen, der lagde grunden for den folkeskole, vi på mange måder har den dag i dag, var skelsættende. Den smed de sidste rester af kirkelig indflydelse og dominans ud og gjorde demokrati og demokratisk dannelse til det nye ideologiske fundament under folkeskolen.

Mette Frederiksen udviser en stor villighed til at risikere vigtige socialdemokratiske principper og idealer i forsøget på at redde dem.

Men især var den skelsættende, fordi den afskaffede realskolen med opdelingen af folkeskoleeleverne i en boglig og en almen linje. I en socialdemokratisk optik blev de sidste rester af statens institutionelle understøttelse af det borgerlige klassesamfund fjernet, da man indførte ni års enhedsskole.

Det er det, der gør, at professor Nina Smith og Reformkommissionens nye forslag om en helt ny ikke-boglig ungdomsuddannelse for dem, der ikke vil eller kan gå i gymnasiet – og ikke mindst undervisningsminister Mattias Tesfayes ret varme modtagelse på vegne af regeringen – mere end almindeligt opsigtsvækkende.

For det første viser det, hvor socialdemokratisk SVM-regeringen rent faktisk er. Og for det andet, at Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse er inde i en periode, hvor man eksperimenterer meget risikofyldt med helt centrale principper og begreber i velfærdsstaten.

Opgøret med kirken og især opgøret med opdelingen af eleverne i almen og boglig linje gjorde folkeskolereformen af 1975 til kulminationen på det socialdemokratiske velfærdsstatsprojekt i efterkrigstiden.

De forskelle, Ritt Bjerregaards reform fra 1975 skulle udjævne i lighedens navn med én fælles enhedsskole, vil man nu cementere og institutionalisere igen.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00