Thomas Larsen: Frederik udråbes til konge med både folkets og statsministerens velvilje – modsat sin mor

Til sidst hæftede hun smukke ord på såvel kronprins Frederik som kronprinsesse Mary: "En mand med et helt særligt nærvær. Og med en dygtig, inspirerende og aldeles afholdt hustru ved sin side. Både Kronprinsen og Kronprinsessen har allerede vist os, hvem de er. Og hvad de vil for os."

Det interessante er, at det absolut ikke er en selvfølge, at der er en så solid opbakning til kongehuset fra landets statsminister. Skruer vi tiden 52 år tilbage, til 1972, var den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag ikke imponeret over den unge kvinde på 31 år, som han udråbte til Danmarks nye statsoverhoved.

Da Krags dagbøger senere blev offentliggjort, kom det frem, at han havde skrevet spydigt om kongehuset. Og det kom ingenlunde bag på dronning Margrethe. I et interview med undertegnede sagde hun bramfrit: "Det kom jo ikke ud, før efter at han var gået af, men så kunne man også konstatere: 'Ja, det tænkte jeg sgu nok!'"

Som et udtryk for dronningens format konstaterede hun i samme ombæring, at hun jo også havde været grøn og uerfaren tilbage i 1972.

På søndag vil Danmarks nye konge blive udråbt af en regeringschef, der på en helt anden måde end Krag støtter institutionen.

Thomas Larsen

Da Krag ni måneder senere gik af, og Statsministeriet overgik til partifællen Anker Jørgensen, var dronning Margrethe ikke længere den nye, og dermed fik hun en ny start. "Krag havde set mig sidde og fumle som meget ung. Det havde Anker Jørgensen ikke, og det var en lettelse for mig at vide!" lød det fra dronning Margrethe om skiftet på statsministerposten.

Ud over Jens Otto Krag og Anker Jørgensen har hun siden 1972 været i tæt kontakt med statsministrene Poul Hartling, Poul Schlüter, Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt, Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen.

Sidstnævnte er den første regeringschef, der er født, opvokset og har gjort karriere og nået statsministerposten i den periode, dronning Margrethe har siddet på tronen.

Som Mette Frederiksen fortalte i sin nytårstale forleden, var hun ikke royalist som barn og ung. Tværtimod. Det var billedet af Socialdemokratiets røde rose, der hang på væggen i barndomshjemmet. Og ikke billeder af kongefamilien.

Men over en årrække har Mette Frederiksen fået et nyt og andet syn på kongehusets evne til at skabe national sammenhængskraft og fælles identitet.

Et af de afgørende aha-øjeblikke indtraf, da kronprins Frederik og kronprinsesse Mary blev gift. Eller som Mette Frederiksen selv har formuleret det: "Da Frederik mødte Mary, kunne jeg se, hvor meget det betød for en stor del af befolkningen, at de to blev gift (…) De er blevet en institution i dag, og da jeg så det ske, blev jeg bekræftet i, at kongehuset vil blive ved med at have betydning."

Når det gælder evnen til at skabe samhørighed, lægger Mette Frederiksen vægt på, at kongefamilien ikke alene er en samlende faktor inden for landets grænser, men i høj grad også er med til at binde rigsfællesskabet sammen.

Hun er overbevist om, at monarkiet vil leve videre, og hun har i flere omgange udtalt sin tillid til, at kronprinsparret vil kunne løfte deres opgaver som kongepar. Derudover har hun gjort det klart, at hun forventer, at det kommende kongepar vil markere sig med deres mærkesager, og at de vil ytre sig offentligt.

Hvilket hun bakker op: "Det ville være meget mærkeligt at forestille sig, at dronningen og kronprinsparret ikke skulle have ret til at tage bestik af det samfund, som de er en del af og skal stå i spidsen for. Der er selvfølgelig grænser for, hvor langt kongehuset kan gå, men i mine øjne har de grænser ikke været udfordret," har hun sagt.

Og det er præcis hér, vi står, få dage før statsministeren vil udråbe kronprins Frederik til konge.

I et halvt århundrede er den folkelige støtte til kongehuset vokset og vokset, og i samme periode har politikerne fulgt trop. Men det er ingen selvfølge, at det fortsætter.

Thomas Larsen

På Christiansborg er regeringschefen og de fleste folkevalgte positivt indstillet over for kongehuset, ligesom de viser stor velvilje over for det kommende kongepar. Men det gælder ikke alle, og derfor skal kongehuset og det nye kongepar ikke se velviljen som en blankocheck.

Fremover skal både kongeparret og politikerne vænne sig til at agere i en ny tid, og når dronning Margrethe ikke længere sidder på tronen - med sin tunge autoritet opbygget gennem 52 år - vil politikerne ganske givet også være hurtigere til at give udtryk for deres uenighed eller rette direkte kritik mod kongeparret.

Det vil ske, hvis de ikke synes om de sager eller holdninger, som parret kommer til at lufte i offentligheden.

I et halvt århundrede er den folkelige støtte til kongehuset vokset og vokset, og i samme periode har politikerne fulgt trop. Men det er ingen selvfølge, at det fortsætter.

Derfor åbner tronskiftet også for et nyt og mere uforudsigeligt kapitel om samspillet mellem kongehuset, regeringen og Folketinget.

Én ting er dog sikker: På søndag vil Danmarks nye konge blive udråbt af en regeringschef, der på en helt anden måde end Krag støtter institutionen og nærer et oprigtigt håb om, at kongehuset også fremover vil bidrage til at styrke sammenhængskraften. I Danmark og rigsfællesskabet.