Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Der er tårnhøje forventninger til det nye kongepar, der skal fortsætte monarkiets modernisering

Danmarks nye kongepar står foran en stor opgave. De skal på den ene side være folkelige og moderne, og på den anden side fungere som statsoverhoveder med autoritet og værdighed. Og der er kæmpe forventninger til dem, skriver Lisbeth Knudsen.

Danskerne forventer et kongepar, der markerer interesse for klimaforandringerne, for de teknologiske omvæltninger, der kommer ud af kunstig intelligens udvikling og for de store internationale kriser og konflikter uden at være politiske, skriver Lisbeth Knudsen.
Danskerne forventer et kongepar, der markerer interesse for klimaforandringerne, for de teknologiske omvæltninger, der kommer ud af kunstig intelligens udvikling og for de store internationale kriser og konflikter uden at være politiske, skriver Lisbeth Knudsen.Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Lisbeth Knudsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Selvfølgelig ryddede dronning Margrethes beslutning om at træde tilbage 14. januar fuldkommen bordet rent nyhedsmæssigt i flere dage efter nytårsaften. Lige indtil nyheden kom i skarp konkurrence med vintervejret.

Statsministerens nytårstale mistede helt sin politiske tyngdekraft, og de mange øvrige glimrende ord i dronningens – skulle det vise sig – sidste nytårstale forsvandt i glemslen. Selv om dronningen faktisk med sædvanlig mesterlig balance nåede at adressere både krigen i Mellemøsten, krigen i Ukraine, klimaforandringerne og kunstig intelligens.

Vel vidende at intet ville kunne måle sig med dronningens tale, valgte statsministeren at skrotte det oplæg til regeringens kommende velfærdsreformer, som hun ellers selv havde bebudet, skulle være omdrejningspunktet for at sætte det nye politiske år i gang.

Læs også

Trist. Vi kunne nok som borgere have håndteret at høre både en tak og en hyldest til dronningen, og så en optakt til de kommende politiske reformer. Men dagens politik er også kampen om opmærksomheden hos publikum, så nu går alt sikkert i stå, indtil en ny konge og dronning er på plads.

Hvorfor spilde mange måneders forberedelse af en stor plan, når medierne taler mere om nye roller og nye titler i kongehuset, og hvordan det nye kongepar vil forme deres udgave af et gammelt monarki.

Det fører mig hen til, hvad der er den kerne ved et tronskifte, der får vores totale opmærksomhed i disse dage, og ved et monarki, der takket være dronning Margrethe er så populært i Danmark, at det er svært at finde en ægte republikaner.

Vi forventer, at de gør sig mere end umage og er en slags forbilleder for os andre i gode manerer og positive menneskelige egenskaber. 

Lisbeth Knudsen

Dybest set er monarkiet jo en anakronisme i et moderne demokrati. Et symbol på vores historie, på gamle traditioner, på adelige netværk, kammerherrer og nu også kammerdamer dekoreret med den symbolske nøgle til kongens gemakker.

På rangklasser i et samfund, der ellers lovpriser lighed, på eventyrlig flotte juveler, store rober, glimmer og glitter og gamle ritualer, der med usynlig hånd styrer traditionerne sikkert videre i forbindelse med sådan noget som nytårskure og andre officielle kongelige arrangementer.

Som tidligere formand for Det Kongelige Teater har jeg haft lejlighed til at studere disse ritualer på nærmeste hold iført lang kjole, de obligatoriske lange hvide handsker og en ærefrygt, som umærkeligt sniger sig ind på en, når man gradvis bevæger sig igennem de kongelige gemakker på Christiansborg.

Når man nærmer sig det minut, man har til at ønske majestæten godt nytår, tilføje et par personlige ord, og så hurtigt videre, så der kan blive plads til de næste i køen.

Alt sammen godt hjulpet igennem af venlige hoffolk, der vejleder amatørerne, der møder første gang til kur, udleverer hvide handsker til dem, der har glemt den rette påklædning, og søger for, at man bliver dirigeret ind i rigtig rækkefølge, hvis man ikke har prøvet det før og er endt i en forkert rangklasses lokaler.

Kernen i et monarki anno 2024 er, at de mennesker, der besidder disse særlige privilegier, kan vinde vores respekt for deres intellekt, deres personlighed, den måde, de forvalter embedet på, og deres evne til at komme andre i møde og vise andre ægte interesse.

Hvad enten man er født ind i jobbet eller valgt til det, er det, hvad vi forventer af et statsoverhoved i dag, hvor medierne vil tage daglige røntgenfotos af dem, der bærer den allerflotteste udgave af de gyldne kæder.

Læs også

Begynderfejl kan tilgives i et vist omfang, men marginerne er små. Vi forventer, at de gør sig mere end umage og er en slags forbilleder for os andre i gode manerer og positive menneskelige egenskaber.

Og så skal de gøre nytte og have relevans i nutiden. I forhold til at repræsentere Danmark, hjælpe erhvervslivet, støtte kulturlivet og have empati for et utal af sociale foreninger og hjælpeorganisationer.

Til den enorme rygsæk af forventninger, vi kommer til at møde det nye kongepar med, er også, at de på den ene side forstår, at de med deres optræden hver dag bidrager til at skrive lidt af de næste kapitler af danmarkshistorien, og at de på den anden side skal gribe nutiden og forny monarkiet uden at smadre krystalglasset og ødelægge den mystik og distance, som er med til at skabe interessen og populariteten i befolkningen.

De skal netop være noget andet end os andre og præcis ikke så folkelige, at de falder ud af den kongelige rolle. De skal forstå at være den samlende kraft for alle tre dele af riget, holde de på en gang formanende og opmuntrende taler, og hvordan gør man det, når man ikke har 52 års erfaring med at gøre det rigtige og sige det rigtige?

Der er en markant forskel på at være kronprins og kronprinsesse og så lige om lidt kong Frederik X og dronning Mary. I den position går intet under radaren hos medierne i dag, som vil forholde sig mere kritisk end tidligere til institutionen.

Hvor meget kan kongehusets traditioner og ritualer tåle en modernisering? Temmelig meget, hvis de gør det med velvalgt dosering. Dronning Margrethe har gjort det nænsomt og uden at ryste posen helt.

Lisbeth Knudsen

Dronning Margrethe havde i kraft af sin alder og enorme erfaring vundet en naturlig respekt hos de danske medier. Nogen vil sige for meget andægtighed.

Jeg har haft mulighed for at interviewe dronningen for Berlingske sammen med Thomas Larsen i 2015. Det var lige efter terrorangrebet i København på Krudttønden og synagogen i Krystalgade. Der var mange svære spørgsmål at stille også dengang. Til angrebet på jøder, til integration af indvandrere, til sammenhørighed og tryghed.

Dronningen nævnte frihed, lighed og tillid som en del af fundamentet under Danmark. "Dertil kommer en retfærdighedssans og en ikke alt for højtidelig omgang med vores værdier. Vi tager dem alvorligt, men vi står ikke og bøjer os for dem hele tiden," lød det fra Dronningen i det interview.

Det var ikke andægtighed, der var i det rum. Det var en samtale med et menneske, som havde forberedt sig godt på, hvad hun ville sige, og som viste respekt for, hvilke roller vi hver især havde i det rum.

Kronprins Frederik er blevet rost til skyerne for sin folkelighed og ligefremme stil i forhold til sportens, rockens og børnenes verden. Kronprinsessen for hendes empatiske engagement i sociale forhold, ligebehandling og kvinders rettigheder.

Det er der nok ingen, der ønsker ændret, men de kommer nu til at lægge et lag oven på.

Læs også

Vi forventer et kongepar, der markerer interesse for klimaforandringerne, for de teknologiske omvæltninger, der kommer ud af kunstig intelligens udvikling og for de store internationale kriser og konflikter uden at være politiske. Nogle, der interesserer sig for, hvad der bekymrer danskerne i dag.

Hvor meget kan kongehusets traditioner og ritualer så tåle en modernisering? Temmelig meget, hvis de gør det med velvalgt dosering. Dronning Margrethe har gjort det nænsomt og uden at ryste posen helt.

Hendes arvtagere har muligheden og tiden med sig til at skabe nye traditioner, som befolkningen gerne vil samles om, som Royal Run er blevet det. For at åbne kongehusets interaktion med det omgivende samfund noget mere og være det moderne samlingspunkt, som får monarkiet til at give mening og være relevant i 2024.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

H.M. Dronning Margrethe Alexandrine Þorhildur Ingrid

Præsident, Det Kgl. Nordiske Oldskriftselskab, formand, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, stifter af Dronning Margrethe II's Arkæologiske Fond
filosofikum (Københavns Uni. 1960), studier i arkæologi (University of Cambridge 1961), studier i statskundskab (Aarhus Uni. m.fl.)

H.M. Kong Frederik André Henrik Christian

Konge af Danmark, greve af Monpezat
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1995), kommandørkaptajn i søværnet (2004), oberstløjtnant i hæren (2004), oberstløjtnant i flyvevåbnet (2004), kommandør i søværnet (2010), oberst i Hæren og Flyvevåbnet (2010)

0:000:00