Kronik

Tidligere ambassadør: Venstre taler med to tunger, når det kommer til menneskerettigheder

Normalt er det alene den ydre højrefløjs reaktionister, som vil forlade det europæiske konventionssystem. Men noget tyder på, at Venstre nu også har lagt sig i kølvandet på højrefløjens holdninger til menneskerettighederne, skriver tidligere ambassadør Claus von Barnekow.

Der er ingen logisk sammenhæng mellem udenrigsordfører Michael Aastrup Jensens (V) tilkendegivelser af Venstres politik om menneskerettigheder og Venstres hjemmesides omtale af samme emne, skriver Claus von Barnekow. 
Der er ingen logisk sammenhæng mellem udenrigsordfører Michael Aastrup Jensens (V) tilkendegivelser af Venstres politik om menneskerettigheder og Venstres hjemmesides omtale af samme emne, skriver Claus von Barnekow.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

"Venstre skal man vide, hvor man har," udtalte den nytiltrådte formand på Venstres landsmøde i 2019. Ved man så, hvor man har Venstre, når det drejer sig om menneskerettigheder?

’Det er ikke vores politiske synspunkt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal tolke bredere og bredere.’

Det gav Michael Aastrup Jensen, Venstres udenrigsordfører og mangeårige medlem af Folketingets delegation til Europarådets parlamentariske Forsamling, udtryk for 21. april under Folketingets forhandling om blandt andet arbejdet i Europarådet.

Det er naturligvis et legitimt synspunkt, men hvordan hænger det sammen med Venstres partiprogram, og hvad indebærer synspunkter, der i sig selv intet nyt har over sig? 

"Vores" kan i sammenhængen ikke betyde andet end partiet Venstre. Ordføreren erklærer herved, at han taler på Venstres vegne. Dermed er det jævnfør ordføreren partiet Venstres opfattelse, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ikke skal tolke bredere og bredere.

Men på Venstres hjemmeside kan man erfare, at "De grundlæggende menneskerettigheder skal respekteres ... ikke tilsidesættes af hverken diktatoriske dekreter eller demokratiske afstemninger."

Og videre kan læses, at "Danmark har en interesse i en stærk international retsorden, som betyder, at staternes adfærd skal følge international lov, herunder folkeretten. De grundlæggende menneskerettigheder skal stå over staters ret til at skalte og valte med deres befolkninger."

Lad nu være, at international lov er folkeret, der regulerer forholdet mellem stater ved indgåelse af traktater. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som indbefatter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er en sådan traktat.

Det er ikke let, men hold tungen lige i munden.

Er det korrekt, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tolker bredere og bredere? Hvis ja, hvilken betydning har den omstændighed? Er der sammenhæng mellem Venstres politik som meddelt på partiets hjemmeside og ordførerens argumentation?

Der er ingen logisk sammenhæng mellem Venstres ordførers tilkendegivelser af Venstres politik vedrørende menneskerettigheder og Venstres hjemmesides omtale af samme emne.

Claus von Barnekow, Tidl. ambassadør

Svaret på det første synspunkt er ja. Men ordføreren stiller en falsk modsætning op: hvem skulle benægte det fremførte synspunkt, som er velkendt og ingen nyhedsværdi har! Allerede da konventionsteksten blev forfattet i slutningen af 1940'erne stod det klart, at konventionen ville udvikle sig med tiden. Fra slutningen af 70'erne begyndte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol at fortolke konventionen bredere; den dynamiske - eller bedre; domstolens udfyldende fortolkning - som kendt fra Grundlovens anvendelse, var født.

Den dynamiske, "bredere" eller udfyldende fortolkning har den betydning, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fortolker Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i overensstemmelse med folkerettens udgangspunkt, der indebærer en dynamisk fortolkningsstil, som er nødvendig, hvis Den Europæiske Menneskerettighedskonvention skal følge samfundsudviklingen og hermed indtrufne normændringer.

I modsat fald ville rettighederne langsomt blive gennemhullet og utilstrækkelige. Blot tænk på en forsikringspolice, tegnet for år tilbage, der ikke bliver fornyet! Så hvilken balancegang er det, Venstre finder nødvendig? Er det en balancegang at føre en politik, der muligvis/muligvis ikke krænker konventionen?

I Europarådet og i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvender man ikke betegnelsen "dynamisk" fortolkning, der må forstås at være et særligt dansk begreb, vel overtaget fra EU-domstolens dynamiske fortolkningsstil. Begge domstole benævnes også aktivistiske af skeptikere og politiske modstandere. I Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol anvendes begreberne "instrument vivante" og "a living instrument", altså et levende instrument.

Begrebet udtrykker pointen, som er at følge med tiden på et sagligt og funderet grundlag, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol følger med i og noterer sig den overordnede, konventionsmedholdelige retsudvikling i medlemsstaterne. Et godt eksempel er retten til familieliv og homoseksuelles rettigheder. 

Disse betragtninger fører til den konklusion, at der ingen logisk sammenhæng er mellem Venstres ordførers tilkendegivelser af Venstres politik vedrørende menneskerettigheder og Venstres hjemmesides omtale af samme emne.

Kan man således forene Venstres synspunkt om, at "de grundlæggende menneskerettigheder skal respekteres ..." med Venstres synspunkt om, at den bredere, dynamiske fortolkning ikke må være indgribende over for nationale parlamenters mulighed for at føre deres egen politik?

Ordførerens argument om, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal værne om konventionen synes at forudsætte, at den ikke værner, i hvert fald ikke tilstrækkeligt, hvilket jævnfør oven for, er noget vrøvl. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vogter i allerhøjeste grad om konventionen og dens anvendelse.

Det er medlemsstater, som ikke værner, når de undlader at leve op til deres påtagne forpligtelser vedrørende efterlevelse af domstolens afgørelser. Og det er medlemsstaterne, der overvåger og tager stilling til, hvorvidt de samme medlemsstater konkret efterlever Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.

Jeg vover at mene, at det egentlige problem er et politisk ønske om udvisning af udenlandske dømte kriminelle uden ret til respekt for privatliv og familieliv.

Claus von Barnekow, Tidl. ambassadør

Den vogterfunktion kunne styrkes. Her kunne ordføreren yde en nødvendig og velkommen indsats og i øvrigt oplyse, hvorledes Venstre måtte forestille sig en klassificering af gode, mindre gode og dårligt efterlevende medlemsstater? Har Venstre fundet en objektiv metode til uddeling af røde og gule kort?

Venstres ordfører henviser til et pågående arbejde i Storbritannien om forholdet til domstolen. Storbritannien ønsker at være ude og inde på samme tid; blæse og have mel i munden eller mere konkret selv afgøre, hvornår man vil efterleve Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller ej.

Det forsøgte Storbritannien at skabe forudsætninger for i 2012 under sit formandskab for Europarådets Ministerkomité med vedtagelsen af Brighton-erklæringen, som forfejlede sit oprindelige mål om at svække Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Nu er hovedregelen den - og det vigtigt for forståelsen - at det er borgerne, der efter en særlig procedure lægger sag an ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod en medlemsstat. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antager eller afviser anmodningen. Skal borgeres - for eksempel udenlandske kriminelle borgeres - adgang til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på særlige områder så indskrænkes efter Venstres mening? Det ville jo give Folketinget friere hænder til at lovgive, hvis borgeren på visse områder ikke kunne indbringe en sag for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Ordføreren gør således gældende, at domstolen skal tage sig af det, som domstolen er god til, nemlig "sikre minimumsrettigheder" til europæiske borgere, så vi sørger for, at de ikke kan blive trynet i diktaturer og lignende, men den skal ikke overtage det som en slags overdommer for alle parlamenter på alle centrale områder."

Jeg vover at mene, at det egentlige problem er et politisk ønske om udvisning af udenlandske dømte kriminelle uden ret til respekt for privatliv og familieliv. På partiets vegne hævder ordføreren uden skygge af fremlagt argumentation, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er politiserende, det vil sige vurderer ideologisk, ikke retligt normativt.

Udlændingeområdet omfatter nu en gang mennesker, og alle mennesker er uanset baggrund omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når de befinder sig i Europarådets medlemsstater.

Claus von Barnekow, Tidl. ambassadør

Domstolen er endvidere ikke en "overdommer", som ordføreren anfører. Den har ikke den rolle og vil ikke påtage sig den rolle. Domstolen er sat i verden for - når en given borgers klage over en medlemsstat er antaget til behandling - at vurdere og i givet fald påtale, hvis det efter en nøje konkret og proportionel interesseafvejning afgøres, at borgeren i det nationale retssystem har været udsat for en krænkelse af sine rettigheder jævnfør konventionen, som medlemsstaterne har forpligtet sig til at overholde og herunder efterleve domstolens afgørelser. 

Afgørelserne kan man så være personligt enige i eller ej, men udlændingeområdet omfatter nu en gang mennesker, og alle mennesker er uanset baggrund omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, når de befinder sig i Europarådets medlemsstater.

Staternes forpligtelse til at værne om menneskerettighederne, det vil sige borgernes borgerlige og politiske rettigheder såsom retten til liv, frihed, retfærdig rettergang, religionsfrihed samt respekten for privatlivet og familielivet er et stadigt tilbagevendende politisk emne, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol nyder opmærksomhed.

Normalt er det alene den ydre højrefløjs reaktionister og flertalsdemokrater, som i ord og gerning ønsker at forlade dette enestående europæiske konventionssystem, der beskytter borgerne mod staters vilkårlige lovgivning og retsudøvelse, og inspirerer globalt.

Men under en venstre statsminister og konservativ justitsminister gennemførte den såkaldte VLAK-regering i 2017-2018 en mislykket offensiv rettet mod domstolens dynamiske (tidssvarende) fortolkning af konventionerne. Offensiven fandt sted under Danmarks formandskab for Europarådets Ministerkomité efteråret 2017 - foråret 2018.

Justitsministerens og Justitsministeriets hjemmearbejde var ikke gjort godt nok, hverken hvad det juridiske indhold angik eller fremgangsmåde. Udenrigsministeriet holdt sig klogeligt tilbage. Det indenrigspolitiske mål om at kunne udvise flere kriminelle udlændinge var vigtigere end den skade det regelrette angreb ville kunne få på domstolens autoritet.

Her er således en sag at tage bestik af, når det drejer sig om at iværksætte initiativer, der undergraver en institution og et system, man samtidig hævder at ville forsvare.

Flertallet af medlemsstater gennemskuede selvsagt formålet, der efterlod Danmark med et flosset ry samt Europarådet med en usvækket domstol, hvis afgørelser medlemsstaterne påny forpligtede sig til at efterleve i den såkaldte København-erklæring, der ret beset var unødvendig og fulgte tidligere lignende erklæringer.

Og her er vi ved kernen. Det er selvsagt politisk relevant at ville drøfte, kritisere, rose og påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og dens praksis, men grundlaget, præmissen herfor er folkerettens og konventionernes indhegnende virkelighed. Ikke en indgriben i domstolens uafhængighed. Ønskes det hegn, der beskytter borgerne mod politisk vilkårlighed i medlemsstater, gennemhullet, kan man se til for eksempel EU-landene Ungarn og Polen og i kongeriget lade sig inspirere af reaktionisterne på den indenrigspolitiske ydre fløj.

I januar 2018 udtalte Venstres daværende statsminister i Europa-Rådets parlamentariske forsamling: "Vi har brug for et system, der er hårdere ved de lande, der ikke lever op til deres menneskerettighedsforpligtelser.

Samtidig skal vi have et system, der ikke blander sig for meget i de lande, der tager menneskerettighederne seriøst," sagde han. Den første sætning kan man være enig i, og her er nok at tage fat på. Den anden sætning rummer den særlige danske opfattelse, at Danmark er undtagelsernes land, uanset den folkeretlige hovedregel om at indgåede traktater overholdes (pacta sunt servanda).

Er der ikke en eller flere behjertede sjæle blandt Folketingets medlemmer, der en gang for alle kunne stille justitsministeren og udenrigsministeren spørgsmål om, hvad dynamisk fortolkning indebærer og på hvilke konkrete områder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har forhindret et folketingsflertal i at vedtage ønsket lovgivning samt om antallet af afgørelser fra domstolen, der - i medfør af dynamisk fortolkning - kan betragtes som indgribende over for postulerede flertals politik.

Udgangspunktet kunne passende inddrage udenrigsministerens påstand under forhandlingen: "Domstolen har gjort meget godt for menneskerettighedsudviklingen i Europa, [min fremhævning] men ind imellem, og det er også blevet bemærket, går den også for langt. ..." 

Hvor, hvornår, hvordan, hvorledes, hvor ofte og med hvilke konsekvenser er domstolen gået for langt? Fremlæg dokumentation for synspunktet.

Tilbage til Venstre. Det kan da ikke være det liberale Venstres politik at ønske at gøre menneskerettighederne mere eller mindre gældende alt efter hvilke rettigheder eller hvilke befolkningsgrupper, der er tale om og dermed tilsidesætte ånden i Grundtvigs udsagn om "frihed for Loke som for Thor."

"Venstre skal man vide, hvor man har," udtalte den nytiltrådte formand på Venstres landsmøde i 2019. Har Venstre bevidst lagt sig i kølvandet fra den ydre højrefløjs holdninger til menneskerettigheder?

Omtalte personer

Claus von Barnekow

Seniorrådgiver, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder, fhv. ambassadør, Europarådet
cand.phil. i historie (Odense Uni.), handelsuddannet fra Købmandsskolen og Niels Brock

    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion