Tidligere kirkeministre kritiserer plan om at afskaffe store bededag: “Det er en mangel på respekt for kirkens traditioner”

Det er en “uklog” og “dårlig” idé, at regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag. Afskaffelsen bryder nemlig med en gammel tradition, hvor staten undlader at blande sig i kirkens indre anliggender, lyder kritikken fra flere tidligere kirkeministre.

Flere tidligere kirkeministre mener, at regeringen iblander sig i kirkens indre anliggender ved at gå ind og afskaffe store bededag som helligdag.
Flere tidligere kirkeministre mener, at regeringen iblander sig i kirkens indre anliggender ved at gå ind og afskaffe store bededag som helligdag.Foto: Jonas Skovbjerg Fogh, Mads Joakim Rimer Rasmussen og Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Der har været den perfekte storm mod den nye regering, siden de i december præsenterede planen om at afskaffe store bededag.

Kritikken er nemlig haglet ned fra både fagbevægelsen, folkekirken og flere af Folketingets partier. Det er eskaleret i sådan en grad, at Fagbevægelsens Hovedorganisation sammen fire af Folketingets partier vil have en folkeafstemning om, hvorvidt helligdagen skal afskaffes, så befolkningen kan komme til orde.

Og nu stempler fire tidligere kirkeministre også ind i koret af kritiske røster og kalder regeringens lovforslag for en “dårlig” og “uhensigtsmæssig” beslutning.

“Det er en mangel på respekt for kirkens traditioner. Kirken skal have lov til selv at bestemme, hvilken respekt der skal vises for de forskellige traditioner. Det hører ikke hjemme i det politiske liv,” lyder kritikken fra tidligere kirkeminister Marianne Jelved (R).

Sagen kort

Ved præsentationen af Danmarks nye SVM-regering kom det frem af det nye regeringsgrundlag, at regeringen ville afskaffe en helligdag for at øge arbejdsudbuddet og frigøre midler til Forsvaret.

12. januar præsenterede regeringen lovforslaget, som går på at afskaffe store bededag som helligdag. Det vil ifølge regeringen betyde, at der bliver frigjort tre milliarder kroner årligt og øge arbejdsudbuddet med 8.500 fuldtidspersoner om året.

Forslaget har dog mødt stor kritik fra både fagbevægelsen, folkekirken og en række oppositionspartier. Folkekirken og fagbevægelsen mener begge, at regeringen blander sig i anliggender, hvor staten skal blande sig udenom.

Senest lød meldingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten, at regeringen skal droppe forslaget eller lave en folkeafstemning, for at lade befolkningen komme til orde.

Da Mette Frederiksen gik på talerstolen tirsdag, sagde hun dog, at forslaget om at afskaffe store bededag vil blive stemt igennem med regeringens flertal.

Også Johannes Lebech, der var radikal kirkeminister fra 2000 til 2001 i Poul Nyrups regering, mener, at det er “uklogt” af regeringen at forsøge at afskaffe store bededag.

“Det er jo en indblanding i kirkens indre anliggender. Og her har man haft tradition for at være meget tilbageholdende fra regeringens side i Danmark,” siger han.

Blandt de kritiske røster er også tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, der har meldt sig ud af Venstre efter 48 år grundet forslaget om at afskaffe store bededag. Hun mener nemlig, at afskaffelsen af helligdagen er i strid med princippet om at lade kirken passe sig selv.

"Det er udtryk for, at politikerne i regeringen er teologiske og kristne analfabeter," siger Birthe Rønn Hornbech til Jyllands-Posten.

Altinget logoEtik og Tro
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget etik og tro kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00