Tre grunde til at 2024 kan slå nye skår i forholdet mellem fagbevægelsen og SVM-regeringen

Det slog gnister mellem FH-huset på Islands Brygge og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), da hun for snart et år siden vedtog at afskaffe Store Bededag.  

Siden er skårene mellem fagbevægelsen og SVM-regeringen blevet klinket, men når rådhusklokkerne ringer 2024 ind, kan Ane Halsboe forberede sig på endnu et år med protester fra lønmodtagerorganisationerne.  

For det første skal hun skære tre milliarder kroner af beskæftigelsesindsatsen, som hun er pålagt fra regeringsgrundlaget. Her går de største udgifter til aktivering og opkvalificering af ledige, og derfor ser fagbevægelsen besparelsen som en meget stor velfærdsforringelse – ikke mindst fordi den tidligere S-regering skar en milliard kroner på området til at betale for Arne-pensionen.

Opgaven er bunden for ministeren, hvilket fagtoppen godt er klar over. Derfor vil den forsøge at benytte lejligheden til at få et årelangt ønske om at styrke a-kasserne opfyldt. Historisk set har kasserne har fungeret som rekrutteringskilde til nye medlemmer i fagforeningerne, og i lyset af deres faldende medlemstal vil det være et plaster på såret, hvis Ane Halsboe samtidig med besparelserne giver a-kasserne en større del af milliarderne på beskæftigelsesområdet. 

Det ser dog svært ud. Både kommunerne og arbejdsgiverne – og traditionelt set også regeringspartiet Venstre – er hårdnakkede modstandere af at flytte de ledige væk fra kommunerne, og en undersøgelse viste fornylig, at a-kasserne ikke er bedre til at få dem i job.

Foreløbig har a-kasserne fra årsskiftet fået ansvaret for dagpengemodtagerne i de første tre måneders ledighed. Men borgmestrene i KL vil kæmpe til sidste blodsdråbe for at beholde dem i jobcentrene. Desuden vil arbejdsgiverne vil være bekymrede for, om a-kasserne kan slå tilstrækkeligt hårdt i bordet over for deres medlemmer, hvis ikke de søger job.

Med andre ord bliver det ikke nemt for ministeren at sætte plaster på det sår, hun er tvunget til at åbne. 

For det andet skal Ane Halsboe udmønte den politiske aftale fra efteråret om såkaldte nyttejob til indvandrere på kontanthjælp.

Især et forbund som 3F har længe set det som en form for offentlig løndumping, når op mod 20.000 nye ledige nu skal skovle sne og klippe buske.

Forbundet vil følge processen nøje og råbe højt, hvis ikke regeringen lægger begrænsninger for nyttejobbene ind i loven.

For det tredje kan 2024 blive året, hvor regeringen åbner yderligere for udenlandsk arbejdskraft.

Selv om opholdstilladelser formelt er udlændingeministerens ressort, spiller Ane Halsboe allerede nu en rolle i drøftelserne internt i regeringen. Med en fortid som social dumping-ordfører er hun som udgangspunkt på fagbevægelsens side, men både Moderaterne og Venstre ønsker lempeligere adgang i lyset af manglen på hænder.

Året byder dog også på tiltag, der kan formilde stemningen mellem SVM-regeringen og fagforeningerne. Det gælder blandt andet regeringens planer om en permanent trepartsinstitution og den ekstra bevilling på 100 millioner kroner til erhvervsskolerne. Det er også værd at huske, at regeringen for få uger siden vedtog at gøre den højere dagpengesats på 110 procent permanent til ledige, der tager en faglært uddannelse.

De kommende måneder vil vise, om det er nok til at gøre de andre tiltag mere spiselige for fagbevægelsen.