Tre skarpe til DA og 3F om udenlandsk arbejdskraft

Altinget har sat de to parter i stævne i debatten om udenlandsk arbejdskraft efter DA har påpeget, at der langt fra er de millioner af ledige i EU at rekruttere fra, som 3F tidligere har henvist til.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Rikke Brøndum

Erik Simonsen, vicedirektør, Dansk Arbejdsgiverforening

Hvorfor skal man have et engelsk CV på EURES for at tælle med i jeres opgørelse?
"Det er svært for en arbejdsgiver at forholde sig til et CV, man ikke forstår. Jeg forestiller mig da også, at man i 3F gerne vil kende de personer, de skal ansætte, når de søger nye medarbejdere."

De tusindvis af ukrainere, som er kommet hertil, er med stor succes kommet i job på trods af dårlige eller ingen engelskkundskaber?  
”Jeg er enig i, at det ikke er bydende nødvendigt. Vi har masser af eksempler på personer, som ikke taler dansk eller meget lidt engelsk, der klarer sig fint. Men der er mange job, hvor man har brug for et bestemt uddannelsesniveau og kan kommunikere. Vores ærinde er at påpege, at det ikke er rigtigt, når man tror, at millioner af europæere er klar til arbejde i Danmark her og nu." 

Hvis der er så få relevante europæere at rekruttere, hvordan kan det så være, at der ifølge 3F er kommet 50.000 flere beskæftigede EU-borgere i Danmark siden 2019?
"3F taler meget om millioner af ledige i Europa, men vi kan jo netop se, at det er beskæftigede, som kommer hertil. Vi håber da, at vi kan få endnu flere af dem, men vores demografi er os imod i Europa. Vi bør ikke skelne mellem, hvor folk kommer fra."    

Frederik Imer Pedersen, cheføkonom, 3F 

Hvorfor er det ikke relevant for debatten at se på, om de ledige i Europa har forudsætningerne for at arbejde i Danmark?
”Fordi måden, oplysningerne bliver brugt på, ikke er retvisende. Det er ikke afgørende med engelsk CV – det kan man nemt få oversat endda med hjælp i EU's jobdatabase– og man kan godt arbejde i Danmark uden at kunne tale engelsk. De ukrainske flygtninge er et klasse-eksempel på, at det ikke er nødvendigt krav for at få et job.”

Hvorfor er I modstandere af, at virksomhederne får nemmere ved at få arbejdskraft udenfor EU hertil?
”Vi har ikke noget imod udenlandsk arbejdskraft. Det afgørende er, at de arbejder på danske løn- og arbejdsvilkår. Men vi forstår ikke arbejdsgivernes behov for at hente arbejdskraft fra den anden side af jorden, når den udenlandske arbejdskraft i forvejen strømmer hertil, og når der fortsat er et enormt potentiale i EU. Vi har samtidig set  skræmmende eksempler på snyd på de eksisterende erhvervsordninger fra 3. verdens lande fx de kinesiske kokke, og filippinske chauffører. Senest har regeringen lagt op til at slække på kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk bankkonto. Så bliver det endnu sværere at kontrollere løn- og arbejdsvilkår.”

Bør I fremover tale om et potentiale på 90.000 hænder i Europa fremfor 13 millioner? 
”Nej, det mener jeg ikke. Potentialet for at tiltrække arbejdskraft fra EU er jo heller ikke kun afgrænset til dem, der er arbejdsløse. Vi har blandt andet lavet en rundspørge i Portugal, Italien, Rumænien og Spanien, hvor 70-75 procent af de 20-40-årige svarede, at de var interesserede i at arbejde i Danmark. Ungdomsarbejdsløsheden i det sydlige Italien er nogle steder op imod 40 procent. Er arbejdsvilkårene i orden, og gør arbejdsgiverne selv en større indsats, er der fortsat et kæmpe arbejdskraftpotentiale i EU.”

{{toplink}}
Altinget logoArbejdsmarked
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget arbejdsmarked kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

0:000:00