Sognepræst: Trods 12-taller i huerne forlader mange studenter gymnasiet karakterløse

Og dernæst et spørgsmål om åbent og ærligt at kunne stå inde for det man ser i dette spejl, ved også at turde vise den man er til andre.

Søren Kierkegaard siger derfor, at et ”karaktermenneske” er et menneske, hvis lidenskab, hvis valg og værdier, er tydelige for det selv og for andre. Det er en kontinuerlig opgave for ethvert menneske at danne sin karakter.

Og det er afgørende for enhver af os, at vi tør leve og stå op for de værdier, vi gennem livet har ladet os præge af. Det er dét, der kaldes at træde i karakter.

Kierkegaard siger videre: ”Charakteer er det Indgravede, men Havet har ingen Charakteer og Sandet heller ikke og abstrakt Forstandighed heller ikke, thi Charakteren er netop Inderligheden”.

At karakter defineres som 'inderligheden' vil netop sige, at der ikke er tale om en kerne. Karakter har at gøre med den måde vi forholder os på.

Inderlighed er ikke noget indre, men en lidenskabelig og dybtfølt måde at forholde sig til sig selv og sin omverden på. Et ”karaktermenneske” er et menneske, hvis lidenskab er tydelig – for det selv og for andre.

Det modsatte af at have karakter er at være karakterløs. Men da karakter ikke er en kerne, er karakterløshed selvfølgelig heller ikke at mangle en kerne.

Karakterløshed er derimod at ville det hele uden at forholde sig lidenskabeligt til noget, men blot at ville det, fordi andre vil det.

Karakterløshed er særligt karakteriseret ved at ville det hele på én gang

Pia Søltoft

Kierkegaards Spidsborger og Heideggers ”Das Man” er begge karakterløse typer, der er karakteriseret ved at være bevidstløse produkter at samfundet, der udelukkende handler som sig hør og bør, men ikke selv beskæftiger sig med, hvad der er rigtigt og forkert, hvad de kan stå inden for og værtsætter, og hvad de finder er forkasteligt og uværdigt.

Desuden er karakterløshed særligt karakteriseret ved, at ville det hele på én gang. I dag anser mange multi-tasking for en dyd. Man skal have så mange bolde i luften som muligt. Det skulle være tegn på overskud. Men Kierkegaard ville omvendt sige, at det var en følge af karakterløshed.

Når man multitasker splittes ens opmærksomhed. Man forsøger at være flere steder på en gang. Og derfor har man aldrig tid til den langsomhed og fordybelse, der er nødvendig for lidenskabeligt at ville ét og nødvendig for at blive autentisk og være et ”karaktermenneske”.

Man bliver rodløs og karakterløs, og det gør man særligt i et skolesystem, der ikke vægter og danner karakteren i den enkelte elev, men blot ser på den faglige performance, giver karakterer og måler disses samlede gennemsnit.

Det er denne uhyggelige måleøvelse alle studenter i disse dage ligger søvnløse over. Får jeg et højt nok snit til at blive den, jeg gerne vil være? Dyrlæge, dommer eller diplomat.

Men ens snit siger ikke noget om ens person. Det siger noget om, at det skolesystem vi i Danmark har formet gennem utallige reformer, der blot er et andet ord for nedskæringer, har spillet fallit, når det gælder dannelsen af det enkelte individ.

I en tid hvor de teknologiske fremskridt går rasende stærkt, og hvor AI er kommet for at blive, har vi for alvor brug for dannelsen.

Vi har brug for, at alle vores unge mennesker, studenter eller ej, dannes til senere i livet at kunne diskutere spørgsmål som: Hvad er sandhed? Hvor går erkendelses grænser? Hvad er det særligt menneskelige? Kan og skal friheden begrænses? Og hvad er en værdi egentlig for noget?  

De skal dannes og lære at træde i karakter for at kunne stå fast på sig selv og ikke blive revet i stykker af tidens højlydte krav om omstillingsparathed og forandringsvillighed.

Og de skal lære, at alting ikke kan måles og vejes, men at mange ting helt går i stykker, når man prøver. Og så skal de lære, at det, at noget er nyttigt og brugbart, ikke er det samme som, at det er godt og hensigtsmæssigt.

De skal lære at stille alle de spørgsmål som den kunstige intelligens, der endnu kun er i sin vorden, men er kommet for at blive, ikke kan stille sig selv, hvis vi ikke stiller os selv dem først.

Men først skal de feste og holde ferie. Tillykke med huen og god sommer!