Trods advarsler om dødsulykker: Bredt flertal vil lade 16-årige køre på hurtige knallerter

UNGE: Tidligere Socialdemokratisk modstand er forvandlet til opbakning til lovforslag om at sænke aldersgrænsen for unges adgang til at køre knallert 45. Politi og forskere frygter for de unges sikkerhed.

Forskere og organsiationer advarer om, at flere unge risikerer at blive slået ihjel i trafikken, hvis aldersgrænsen for knallert 45 sænkes fra 18 til 16 år.
Forskere og organsiationer advarer om, at flere unge risikerer at blive slået ihjel i trafikken, hvis aldersgrænsen for knallert 45 sænkes fra 18 til 16 år.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Unge drenge og piger skal have lov til at få mere fart under hjulene på deres scootere og knallerter uden at få problemer med ordensmagten.

Med et nyt lovforslag vil regeringen give 16-årige mulighed for at køre på de såkaldte knallert 45, som hidtil har været forbeholdt personer over 18 år.

Ændringen har længe været en mærkesag hos transportordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Men nu lægger også Socialdemokratiet afstand til tidligere skepsis og melder sig umiddelbart parat til at støtte forslaget.

Vi kan se her i høringssvarene, at det er fuldstændigt entydigt, at det bliver frarådet.

Karsten Hønge (SF)
Transportordfører

”Der er en risiko ved, at unge mennesker kører på knallert, men den ser ikke ud til at være så signifikant, som man tidligere har talt om. Derfor kan vi støtte forslaget,” siger Rasmus Prehn.

Han peger samtidig på, at i takt med at der spares på den kollektive trafik mange steder, så kan muligheden for at køre på en hurtigere knallert være med til at løse unges udfordringer med blandt andet at komme frem til uddannelser.

Utallige advarsler
Aldersgrænsen for knallertkørsel har ellers længe delt partierne på Christiansborg.

I 2011 besluttede den daværende VK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti at sænke aldersgrænsen for kørsel på en lille knallert med en topfart på 30 kilometer i timen fra 16 til 15 år.

Kort tid efter overtog Socialdemokratiet regeringsmagten og justitsminister Morten Bødskov (S) rullede som noget af det første den ændring tilbage. I 2016 genindførte V-transportminister Hans Christian Schmidt så igen den lave aldersgrænse.

0:000:00