Ukraines eks-udenrigsminister er træt af at vente på en plads i EU-klubben: "Det eneste, der mangler, er den politiske vilje til at lukke os ind"

”Ukraine har som mål at blive medlem af Nato, såvel som af EU. Den nuværende situation sætter EU-medlemskab øverst på den ukrainske dagsorden,” siger han.

”De, der spørger Ukraine, hvorfor landet ønsker at være medlem af Nato og EU, kunne lige så godt spørge os, hvorfor vi føler os som ukrainere. At være medlem af Europa er en del af vores nationale identitet."

"Under de nuværende omstændigheder er det selvfølgelig udelukket for Ukraine at blive medlem af Nato. Nato-landene ønsker ikke at kæmpe for Ukraine, som de ellers ville være forpligtiget til under Natos artikel fem. EU indeholder ikke lignende bestemmelser, og derfor ansøger vi nu." 

Ukraine er en af os, og vi vil have dem med i EU.

Ursula von der Leyen
Formand for EU-Kommissionen

Vi deler de samme værdier som EU

Ukraine "har været, er og vil i al fremtid være historisk og mentalt en del af et forenet Europa", siger Tarasyuk.

”Vi deler de samme værdier og principper som EU. Grunden til, at vi ukrainere kan mobilisere så stor en styrke i forsvaret for vores land, er, at vi tror på demokrati og menneskerettigheder. Ukrainernes forsvar for Ukraine er ikke kun et forsvar for vores eget land, men også et forsvar for de værdier og principper som er fælles for alle medlemmer af Den Europæiske Union.” 

”På den måde forsvarer vi hele det demokratiske Europa mod den russiske angriber. Rusland er en paria i det internationale samfund, en slyngelstat, som kan sammenlignes med slyngelstater som Nordkorea. Det er grunden til, at EU har så stor betydning for os lige nu.”

Er EU vigtigere for jer nu end før krigens udbrud? 

”Jeg har som professionel diplomat forsøgt at bringe Ukraine tættere på EU, lige siden Ukraine genvandt sin uafhængighed i 1991. Jeg har været en fortaler for, at Ukraine skulle tilslutte sig både EU og Nato,” svarer den ukrainske diplomat og eks-minister. 

”Til forskel for Ukraines europæiske nabolande har både EU og Nato altid opfattet os som et land lig Rusland. Et land tæt knyttet til Moskva. Siden revolutionen i 1991 har dette imidlertid ikke været tilfældet, og det har vi ovenikøbet flere gange bevist.”

30 års venten på positiv tilbagemelding fra Bruxelles

Boris Tarasyuk peger på, at der i dette årtusinde har været to revolutioner, ”hvor ukrainere har forsvaret demokratiet”: Den orange revolution i 2004 og Euromajdan i 2013-2014. 

Ukrainernes forsvar for Ukraine er ikke kun et forsvar for vores eget land, men også et forsvar for de værdier og principper som er fælles for alle medlemmer af Den Europæiske Union.

Boris Tarasyuk
Ukraines ambassadør til Europarådet og to gange ukrainsk udenrigsminister

”Da vi satte os op imod Viktor Janukovitjs (forhenværende præsident i Ukraine, der blev afsat i 2014, red.) autoritære regime, demonstrerede vi ovenikøbet med EU-flag. Det er derfor ukrainerne er så vedholdende og pågående i deres forsøg på at tilslutte sig det øvrige demokratiske Europa,” siger han.

Ukraine har i denne uge indsendt sin formelle ansøgning om medlemskab af EU og samtidig bedt om, at ansøgningen bliver hastebehandlet. Hvilken forskel vil sådan en hasteprocedure gøre i den nuværende krigssituation? 

”Vi har ventet i 30 år på en positiv tilbagemelding fra Bruxelles. Vi har været vedholdende og konsekvente. EU har på sin side været vedholdende og konsekvent i forhold til ikke at ville lytte til Ukraine og ukrainerne. Det er virkeligheden. Vi står nu i et afgørende øjeblik ikke kun for Ukraine, men for hele Europa,” svarer ambassadøren. 

Siden 2009 har Ukraine haft en såkaldt partnerskabsaftale med EU. Og siden da også midlertidige associerings- og frihandelsaftaler.

Partnerskabsaftalen er både økonomisk og politisk og skal styrke ”den politiske associering” og ”den økonomiske integration”, hedder det. 

Økonomisk er målet en gradvis integration mellem ukrainsk og EU-landenes økonomi. Politisk er en af de bærende principper i samarbejdet, at reformer af de ukrainske samfund i retning af demokrati, menneskerettigheder og retsstat blandt andet giver adgang til flere mider.

Hvis vi ser bort fra den nuværende krigssituation – er det ukrainske samfund, det vil sige økonomi, forvaltning og politisk system, klar til at leve op til EU-standarder og krav?

”Vi har forberedt os i årevis på at blive medlem af EU. EU vurderer, at vi lever op til de krav, der stilles, for at vi kan blive integreret økonomisk med medlemslandene. Derfor søger Ukraine om det, der kaldes økonomisk integration,” siger Boris Tarasuyk. 

”EU vurderer dog samtidig, at Ukraine ikke lever op til de krav, der stilles for at opnå politisk associering. Fra vores side oplever vi imidlertid, at det eneste, der mangler, er den politisk vilje til at lukke os ind i Den Europæiske Union.” 

Til forskel for Ukraines europæiske nabolande, har både EU og Nato altid opfattet os som et land lig Rusland. Et land tæt knyttet til Moskva.

Boris Tarasyuk
Ukraines ambassadør til Europarådet og to gange ukrainsk udenrigsminister

Ville blive femtestørste land i EU

Med sine over 43 millioner indbyggere ville Ukraine blive EU's femtestørste land. Hermed vil landets indtræden i unionen have stor indflydelse på samarbejdet både økonomisk og politisk.

Landet er desuden især blevet kritiseret af EU for regeringens problemer med at bekæmpe omfattende korruption i samfundets top og de udfordringer, som korruption skaber for en velfungerende retsstat.

Set i lyset af de udfordringer, EU har med Ungarn og Polen, har du så forståelse for, hvorfor EU's medlemsstater har været tilbageholdende med at lukke Ukraine ind i Den Europæiske Union?

”Udfordringerne mellem Bruxelles, Ungarn og Polen er bilaterale udfordringer. Det har intet med os at gøre. EU har ingen kritikpunkter, når det kommer til vores forfatning og retssystem,” svarer diplomaten.

”Vi er midt i en reformproces, og denne proces er blevet intensiveret og gjort mere effektiv, efter at præsident Volodymyr Zelenskyj er kommet til. Zelenskyj har gennemført reformer, som ukrainerne har haft desperat brug for. Han har derfor ikke gennemført disse reformer for at gøre EU glad."

"Vi ukrainere deler de samme værdier og principper, som resten af Europa – demokrati, retsstaten og menneskerettigheder. Derfor mener vi, at Ukraine er meget tæt på at leve op til EU's medlemskriterier.”

"Vi vil stå fast, og vi vil vinde"

Hvis vi forestiller os et mere dystert scenario, kunne en mulig løsning på den nuværende situation være, at Ukraine følger det finske eksempel fra Den Kolde Krig. Det ville betyde, at Ukraine blev et neutralt land, som hverken var medlem af Nato eller EU, men som til gengæld blev uafhængig af Kreml. Ville det været en acceptabel løsning for Ukraine?

”Selv i denne nuværende meget kritiske situation opgiver vi ikke vores fundamentale rettigheder. Hvis Vesten ønsker at fravige internationale retsprincipper, er det op til Vesten. Ukraine vil ikke gøre det,” svarer Boris Tarasyuk. 

Vi vil stå fast, og vi vil vinde.

Boris Tarasyuk
Ukraines ambassadør til Europarådet og to gange ukrainsk udenrigsminister

”Vi står fuldstændig fast på vores beslutning om at ville tilslutte os EU og Nato. Det står i vores forfatning, så vi går ikke på kompromis. Vi går heller ikke på kompromis med Rusland, der skal stoppe sin krig, trække alle styrker tilbage, og forlade Krim, Luhansk og Donetsk.”

Og her "leger det ukrainske militær ikke bare", siger han.

”Det forsvarer vores folk, vores land og vores ret til at være en uadskillelig del af europæisk kultur og civilisation, som vi har været del af i århundreder.”

”Så det her er ikke bare et spil for galleriet, eller noget vi kan gå på kompromis med. Vi vil stå fast, og vi vil vinde,” siger Boris Tarasyuk.