Vækstteam er klar med 12 anbefalinger

VÆKSTTEAM: Regeringen har torsdag modtaget 12 anbefalinger fra Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger. Anbefalingerne får en positiv modtagelse af en række ministre.
Regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger har i dag afleveret sine 12 anbefalinger.
Regeringens Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger har i dag afleveret sine 12 anbefalinger. Foto: Akeg/FlickR
Anne Justesen

Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger har torsdag afleveret 12 anbefalinger til regeringen. Afsættet for anbefalingerne er den stigende globale produktion, som lægger pres på verdens ressourcer.

"Væksttemaet for Vand, Bio og Miljøløsninger har nu givet sit bud på, hvordan der kan skabes vækst og beskæftigelse i Danmark. Anbefalingerne vil have en mærkbar væksteffekt, hvis de føres ud i livet. Bolden er nu spillet over på regeringens banehalvdel," siger formanden for Vækstteamet for Vand, Bio og Miljøløsninger, Carsten Bjerg, i en pressemeddelelse.

Se Vækstteamets anbefalinger her.

Positiv modtagelse
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) glæder sig til at omsætte anbefalingerne til handling.

"En stor tak til formanden og resten vækstteamet for tolv håndgribelige og vækstskabende anbefalinger, som jeg glæder mig til at omsætte til handling hurtigst muligt sammen med resten af regeringen. Vi har med finansloven for 2013 vist vores vilje til at fremme den grønne omstilling af samfundet. Det er essentielt for at efterlade en bedre verden til vores børn og børnebørn. Her og nu har vi brug for at sparke gang i væksten og skabe job. En del af opskriften har regeringen nu fået fra et dedikeret, grønt erhvervsliv," siger Annette Vilhelmsen i en pressemeddelelse.

Fakta
Regeringen nedsatte i april 2012 Vækstteam for Vand, Bio og Miljøløsninger. Vækstteamet skal aflevere anbefalinger til initiativer, som kan styrke vækstvilkårene. Som opfølgning på vækstteamets arbejde vil regeringen udarbejde en handlingsplan, der kan styrke væksten inden for vand, bio og miljøløsninger.

Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

Også uddannelsesminister Morten Østergaard (R) tager godt imod anbefalingerne:

"Både, når det gælder uddannelse, forskning og innovation, kommer teamet med relevante anbefalinger. Ikke mindst er behovet for en styrket innovationsindsats på det grønne område og anbefalinger relateret hertil noget, som kan inspirere til regeringens innovationspakke," siger Morten Østergaard i en pressemeddelelse.

Miljøminister Ida Auken (SF) glæder sig over, at vækstteamets anbefalinger viser, at vækst og miljø kan styrkes samtidig: 

"Der har længe været diskussion om, hvorvidt miljø og vækst kan styrkes samtidigt. Vækstteamets anbefalinger viser, at der er et stort potentiale ved at tænke miljø og vækst sammen, for eksempel inden for vandeffektivitet, ressourceudnyttelse og luftforurening," lyder det i en pressemeddelelse.

Fødevareminister Mette Gjerskov (S) hæfter sig ved vækstteamets anbefalinger om bioøkonomi: 

Dokumentation

Vækstteamets 12 anbefalinger

Anbefalingerne er fokuseret inden for følgende områder:

Vækstteamets anbefalinger for vandløsninger er:

1. En mere effektiv vandsektor

2. Øget vandeffektivitet i forbindelse med produktion

3. "State of the art"-test, demonstration, markedsmodning og global markedsføring

4. Innovative klimatilpasningsløsninger

Vækstteamets anbefalinger for biobaserede løsninger er:

5. Forbered forsyningskæderne på markedstrækket i den biobaserede økonomi

6. Nye bioprodukter skal fra laboratoriet til test og markedsmodning

7. Over tærsklen til industriel produktion

Vækstteamets anbefalinger for miljøløsninger er:

8. En konkurrencedygtig og innovativ affaldssektor - fra affald til ressource

9. Løsninger til en mere ressourceeffektiv produktion

10. Dansk demonstration af produkter til bekæmpelse af luftforurening i storbyer

Herudover har vækstteamet to tværgående anbefalinger, som er:

11. Forskning på højt internationalt niveau og flere kandidater inden for natur, teknik og ingeniørvidenskab

12. Øget intelligent offentlig efterspørgsel


0:000:00