Debat

V-ordfører: Sloveniens EU-formandskab bliver næppe et forsvar for retsstaten

Det slovenske formandskab for EU-Rådet sætter fokus på rådets magt og indflydelse, som er afgørende for demokratikrisen, der breder sig fra Øst mod Vest og potentielt truer EU's demokratier. Det kræver en diskussion om indblanding i staters opretholdelse af demokratiske rettigheder, skriver Kim Valentin (V).

Premierminister Janez Janša og Slovenien overtager formandskabet for EU-Rådet. Det giver anledning til at tvivle på den fælles demokratiske retssikkerhed og retning i EU, skriver Kim Valentin (V)
Premierminister Janez Janša og Slovenien overtager formandskabet for EU-Rådet. Det giver anledning til at tvivle på den fælles demokratiske retssikkerhed og retning i EU, skriver Kim Valentin (V) Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Formandskabet for EU-Rådet skiftede 1. juli, da Slovenien overtog fra Portugal.

Det er en stor begivenhed i EU, når det roterende halvårlige formandskab skifter fra en medlemsstat til en anden, fordi rådets formandskab spiller en vigtig rolle for EU's lovgivningsproces.

Netop dette efterår er det særligt interessant, fordi rådet skal behandle en række vigtige sager såsom den økonomiske genopretning efter coronakrisen samt håndteringen af de demokratiske udfordringer mod retsstaten og de grundlæggende rettigheder i blandet andet Polen og Ungarn.

Formandskabet for EU-Rådet – også kendt som ministerrådet eller blot rådet – går på skift hvert halve år mellem EU's medlemslandene, der sidder på posten i seks måneder ad gangen.

I løbet af denne seksmånedersperiode leder formandskabet samlinger og møder på alle niveauer i rådet, og det er formandskabet, der prioriterer rådets arbejde, skriver udkast og forhandler kompromiser, når der er uenighed. Formandskabet for rådet indebærer derfor en hel del magt og indflydelse i EU-systemet, hvilket lande før har udnyttet.

Tvivlsomt samlende formandskab

I første halvdel af 2021 har Portugal haft formandskabet, der ud over vacciner og genopretning har haft den sociale søjle som sin hovedprioritet for rådets arbejde.

Den venstreorienterede portugisiske regering har åbent arbejdet for at få vedtaget fælles EU-socialpolitik såsom lovfastsatte EU-mindstelønninger, som går ud over det danske arbejdsmarked og den danske model.

Kampen for at beskytte danske interesser i forbindelse med den sociale dagsorden er langt fra slut

Kim Valentin (V), EU-ordfører

Kampen for at beskytte danske interesser i forbindelse med den sociale dagsorden er langt fra slut, men med Portugals afgang bliver det uden venstreorienteret fortaler i formandssædet. Derfor er jeg nu glad for, at formandskabet et skiftet.

Nu er det den slovenske regerings tur til at lede arbejdet i Rådet. De går til opgaven under mottoet "Sammen. Resilient. Europa" og har følgende mærkesager: Genopretning efter coronakrisen, konferencen om Europas fremtid, retsstatsprincipper og sikkerhed.

Hvor meget det slovenske formandskab kommer til at efterlade et indtryk af "Europa sammen" og et forsvar for retsstaten, når de giver stafetten videre 31. december, vil jeg dog tillade at stille mig tvivlende over for.

Den slovenske regering støttede Ungarn og Polen i kampen mod retsstatsmekanismen. Den har ikke udpeget anklagere til EU's Anklagemyndighed, Eppo, der skal overvåge korruption og misbrug af EU-midler, og blokerer fortsat for udpegelserne. Og senest har man støttet den ungarske lov, der forbyder visse omtaler af homoseksualitet og kønsskifte.

Ildevarslende trusler mod demokratiet 

Som Altinget skrev for nylig, er der set eksempler på kritiske demonstranter, der får bøder for at demonstrere mod regeringen.

Flere interessenter deler deres bekymringer om udviklingen i Slovenien, og selvom demokratiet ikke akut er truet i samme grad som i Polen og Ungarn, er der grund til at være opmærksom.

Den slovenske premierminister, Janez Janša, var tidligere demokratiforkæmper og liberal dissident mod det kommunistiske styre i Jugoslavien, men siden har han taget en højredrejning a la den, der er set andre steder i eksempelvis Polen og Ungarn. Han blev i 2013 idømt to års fængsel for korruption, og selvom den dom blev omstødt, er der ingen tvivl om, at han ikke er et af Guds bedste børn.

I Danmark og i EU skal vi dog ikke blande os i, hvem der vælges til premierminister ved et demokratisk valg i et andet EU-land. Vi ønsker heller ikke, at andre lande blander sig i danske valg.

Vi skal spørge os selv, om vi vil tillade, at retsstaten afvikles, at grundlæggende rettigheder fjernes, og at demokratiet afskaffes inden for EU's egne grænser

Kim Valentin (V), EU-ordfører

Men når der kan sættes spørgsmålstegn ved legitimiteten og de demokratiske principper, når der sker korruption, og der sker forfølgelse af regeringskritiske demonstranter, så er det, at vi i Danmark og Europa skal reagere.

Et kritisk spørgsmål om indblanding

Så er det, at vi skal spørge os selv, om vi vil tillade, at retsstaten afvikles, at grundlæggende rettigheder fjernes, og at demokratiet afskaffes inden for EU's egne grænser.

Så er det, vi skal spørge os selv, om vi skal tillade, at danske skatteborgere opkræves skat og hæfter for fælles EU-gæld, som herefter overføres til den slovenske regering, hvis leder er dømt for korruption.

Og så er det, at vi skal spørge os selv, om vi skal tillade, at sådan et land skal sidde i formandsstolen i EU, hvor man har den største og mest direkte indflydelse på forhandlinger og lovgivning.

Jeg taler ikke for, at Slovenien ikke skal sidde i formandskabet fra 1. juli til 31. december 2021. Det skal de selvfølgelig. Men vi er nødt til at tage en seriøs diskussion omkring, at flere lande, herunder også Polen og Ungarn, har en markant anden tilgang til demokrati og menneskerettigheder, og at disse lande sidder med ved bordet, modtager de fælles midler og har indflydelse på lovgivning, der kommer til at gælde lige her i Danmark.

Hvis jeg har én forhåbning for det slovenske formandskab, så er det derfor, at der de næste seks måneder vil blive sat fokus på den demokratiske krise, der breder sig fra Øst mod Vest og potentielt truer alle EU's demokratier. Før det er for sent.

Omtalte personer

Janez Janša

Premierminister, Slovenien, formand, Sloveniens Demokratiske Parti

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion