V vil bruge milliarder på miljø og natur, men sætter ingen konkrete mål: ”Det skal ikke være skåret i beton”

Venstre kunne fredag præsentere sit bud på en grøn plan for fremtiden.

En plan, der samlet set afsætter 60 milliarder kroner til det grønne område frem mod 2030. Af dem afsætter partiet otte milliarder kroner til natur og miljø.

Partiets miljøordfører Jacob Jensen fremhæver selv den del af planen, der handler om at oprense forureninger og beskytte drikkevandet.

”Vores drikkevand er en helt fundamental og basal ressource, som vi skal passe bedre på. Og vi ved, at vi har små 40.000 jordforureninger rundt om i landet. Det vil vi gerne gøre noget ved,” siger han.

I planen er der som nævnt afsat i alt otte milliarder kroner frem til 2030. De penge skal gå til fire områder.

Det største beløb – fire milliarder kroner – er afsat til at etablere mere skov. Her skriver Venstre, at pengene både skal gå til øget dansk træproduktion og til etablering af nye urørte skov, hvor målet altså er at øge biodiversiteten.

Der vil sikkert være nogen, der synes, at det er letkøbt.

Jacob Jensen (V)
Miljøordfører

Dernæst skal der afsættes to milliarder kroner til indsats mod jordforurening og til beskyttelse af drikkevandet. Pengene skal således gå til de ti store generationsforureninger, samt de mange tusinde forurenede grunde som findes rundt om i landet – herunder 15.000 grunde der er forurenet med PFAS.

Derudover skal en halv milliard bruges på at mindske plastikforurening og til at udvikle en langsigtet handlingsplan for cirkulær økonomi.

De sidste 1,5 milliarder kroner er tiltænkt et løft af naturen. Her lægger Venstre op til at indføre en biodiversitetslov med bindende mål. Målsætningerne skal dog først på plads efter et valg, når fagfolk er kommet med sit bud på en effektiv naturindsats.

Man skal dog mest af alt hæfte sig ved den overordnede ramme på otte milliarder kroner, lyder det fra Jacob Jensen.

”Det skal ikke være skåret i beton, at vi præcist vil bruge de her beløb til hvert område, hvis det nu viser sig, at vi vi få mere miljø for pengene på en anden måde. Med den her plan lover vi først og fremmest, at der samlet set bliver brugt otte milliarder kroner til de her indsatser,” siger han.

Vil gøre, hvad der virker

Venstre har i sin plan fokus på nogle af de samme problemer, som man også er i rød blok. Blandt andet sikring af drikkevandet. Men mens flere røde partier vil indføre grundvandsparker for at beskytte mod det nuværende forbrug af pesticider, vil Venstre fokusere på at rydde op i de forureninger, der allerede findes.

”Vi skal gøre det, vi ved, virker. Og vi ved, der ligger jordforureninger derude, som potentielt kan ødelægge vores grundvand og drikkevand,” siger han.

Men hvorfor ikke lave grundvandsparker, som beskytter mod nye forureninger?

”Vi bliver nødt til at lave indsatsen, hvor den har den største effekt. Men hvis nogen kommer og fortæller mig, at de pesticider, der er tilladt i dag, pludselig er et problem for grundvandet, så er det da en anden situation. Men det er der ikke nogen, der har gjort,” siger Jacob Jensen.

Sætter ikke konkrete mål

Danmarks Naturfredningsforeningen har været ude med kritik af, at I ikke tager fat om landbrugets udledninger af kvælstof og CO2. Kan du forstå den kritik?

”For omkring et år siden lavede vi jo en stor landbrugsaftale, hvor kvælstof og klima blev adresseret. Og det er slet ikke rullet ud endnu. Og så har vi skubbet på for at få taget lavbundsjorde ud,” siger han og fortsætter:

”Og i forhold til CO2-afgiften har vi jo bedt nogle eksperter om at komme med forslag til, hvordan det kan se ud. Derfor er det præmaturt at komme med noget nu.”

I lægger i jeres plan op til en biodiversitetslov med bindende målsætninger. Hvad skal det være for nogle mål?

”Jeg vil ikke her sige, at målet skal være på en bestemt måde. Det er rimeligt, at vi får nogle input, fra nogen der arbejder med det. Det kunne eksempelvis være et mål om, at rødlisten ikke skal være længere i 2030. Men som lægmand vil jeg være ked af at skulle sætte sådan et mål,” siger Jacob Jensen.

I skriver, at fagfolk skal komme med input. Er der så tale om en ren ekspertvurdering?

”Det kan være et bredt udsnit af de organisationer, der arbejder med det. Det kan være mange forskellige folk, så vi får en nuanceret tilgang til det. Jeg er meget ked af, at man mange gange vælger eksperter. For de har jo også en særlig vægt i deres vurderinger. Så derfor vil jeg gerne have bredt udsnit,” siger Jacob Jensen.

"Sikkert nogen, der synes, det er letkøbt"

I forhold til skovrejsning skriver I, at I både vil have produktionsskov og urørt skov. Hvor meget skal være urørt skov?

”De her ting skal jo tænkes sammen. En skov kan være meget forskellige ting. Jeg ved godt, at man gerne vil lave en meget skarp opdeling af, at noget er en produktionsskov og noget er en biodiversitetsskov. Det kan faktisk noget alt sammen på forskellig vis,” siger Jakob Jensen.

I laver jo selv opdelingen?

”Ja. Forstå mig ret. Hovedpointen er, at vi har brug for begge dele. Vi har brug for træproduktion til byggeri og til at binde CO2. Og så har vi brug for, at der også kommer en indsats i forhold til biodiversitet,” siger Jacob Jensen.

Er det ikke lidt letkøbt at sige, at man man gerne vil have nogle mål og noget mere urørt skov, men at man venter til efter valget med at konkretisere det?

”Der vil sikkert være nogen, der synes, at det er letkøbt. Jeg synes, det er mere seriøst, end at jeg skal sige, det skal være på den ene eller anden måde. Jeg er lægmand,” siger Jacob Jensen.

Der kommer en proces efter valget

Men det gør det jo lidt svært at vurdere, hvor meget natur, man reelt får ud af jeres plan? I skriver om mere urørt skov og store naturområder. Men ikke om hvor meget, og hvor det skal ligge henne?

”Jo. Men altså. Der vil komme en udmøntning og udrulning er det her. Der vil være en proces, lige så vel som at regeringen sagde, at den ville komme med 15 naturnationalparker. Der stod jo ikke, hvor henne de skulle være, og hvor store de skulle være,” siger Jacob Jensen.

Men de sagde sådan set, at de ville lave 15 naturnationalparker før valget, og at de skulle fylde omkring 60.000 hektar tilsammen. Selvom arealet godt nok blev noget mindre i virkeligheden, så sagde de dog trods alt, hvad de gik efter?

”Ja. Men de sagde ikke, hvor de skulle ligge. Og i hvilket omfang de skulle hegnes og så videre. Og vi vil lave en langt mere inddragende proces, end regeringen gjorde med naturnationalparkerne,” siger han og fortsætter:

”Men ja. Det er rigtigt – og det kan man så kritisere os for – at det er ikke sådan, at vi nu har sagt, at det lige præcis er de her hektar i de her kommuner, at vi vil lave mere natur. Men med al respekt. Det vil vi gerne diskutere med dem, der har mest forstand på det.”

Læs mere om planen her.