I bedste fald betyder Nye Borgerliges mulige død absolut ingenting for blå blok

Nu venter der en fremtid i et andet parti. Hun vil rigtigt gerne, og partierne i den tilbageværende blå blok står med mere eller mindre åbne arme parate til at tage imod hende. Der er måske nogle ekstra stemmer at hente for partierne, og under alle omstændigheder laver Pernille Vermund da ikke ulykker, så længe hun er pacificeret i et af de eksisterende partier.

Mange kloger sig på, hvad det kommer til at betyde for blå blok. Mit eget gæt er: Absolut ingenting.

Vermund var allerede i fuldt firspring væk fra sine medlemmer og vælgere. I sin tid stiftede hun partiet med hele tre ultimative krav til opstramninger af udlændingepolitikken, men allerede inden valget var det tydeligt, at hun blev stadig mere pragmatisk og endda også havde ministerambitioner. 

Nye Borgerlige endte på mange måder som forgængerpartiet Fremskridtspartiet; præget af et evigt opgør mellem dem, der vil råbe op, og dem, der vil lave kompromisser.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Det med det ultimative blev droppet, og kort inden, at hun påbegyndte aflivningsforsøget af sit eget parti, åbnede hun endda for, at hun kunne leve med en blå alliance med den gamle arvefjende fra Det Radikale Venstre. Vermund og Nye Borgerlige havde ikke meget med hinanden at gøre længere. Hun var blevet mainstream.

Det er ikke lang tid siden, at hun forsøgte at smide formandspostens åg af sig første gang. Men efter et kort intermezzo med Lars Boje Mathiesen som formand vendte hun tilbage med fuld energi. Den er nu forsvundet, og man kan godt forstå, hvis hun er træt.

Nye Borgerlige endte på mange måder som forgængerpartiet Fremskridtspartiet; præget af et evigt opgør mellem dem, der vil råbe op, og dem, der vil lave kompromisser. I fremskridtsdagene blev de kaldt strammere og slappere.

Tænk Glistrup og Pia Kjærsgaard, knib øjnene sammen, og tænk Boje Mathiesen og Vermund. I sluthalvfemserne forlod også hele Fremskridtspartiets folketingsgruppe partiet. Det blev dødsstødet til projektet og bliver det måske også nu for Nye Borgerlige.

Men er det i det mindste ikke en fordel, at der er mindre risiko for stemmespild? Tjo, men den fordel er der jo kun, hvis det lykkes at nedlægge Nye Borgerlige helt. Får helt ukendte folk partiet på benene igen, er risikoen for stemmespild vel nærmest større end med Vermund i front.

Enten betyder Vermunds skifte ingenting. Eller også bliver det værre for blå blok. Også selv om alle fejrer det lige nu. Tillykke til Mette Frederiksen.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille

Og skulle det helt vilde ske, at den tidligere formand Lars Boje Mathiesen overtager det nærdøde foretagende med alt, hvad det inkluderer af offentlige midler i form af gruppe- og partistøtte samt opstillingsberettigelse til både Folketinget og Europa-Parlamentet, er der stadig en risiko for stemmespild.

Skulle det i modsat fald lykkes ham at komme ind i Folketinget, er der garanti for både stejle holdninger og god underholdning.

Og så har jeg slet ikke forholdt mig til spidskandidaten til Europa-Parlamentet, Martin Henriksen. Alene som ny formand eller hånd i hånd med Boje Mathiesen. Festligt bliver det under alle omstændigheder. Mon ikke Lars Løkke i så fald holder sig til sit midterprojekt og sammen med Martin Lidegaard foretrækker Mette Frederiksen på statsministerposten?

Summa summarum: Enten betyder Vermunds skifte ingenting. Eller også bliver det værre for blå blok. Også selv om alle fejrer det lige nu. Tillykke til Mette Frederiksen.