Pernille Skipper: Vermund har selvindsigt på et niveau, man meget sjældent ser i politik
At nedlægge sit eget parti, før vælgerne smider dig ud, kræver en selvindsigt og selverkendelse, som man sjældent ser i politik. Det gør Pernille Vermunds beslutning om at opløse Nye Borgerlige helt igennem imponerende, skriver Pernille Skipper.
Pernille Skipper
Formand for Coop, fhv. MF og politisk ordfører (EL), politisk kommentatorFor et år siden tog Pernille Vermund en dårlig beslutning om at trække sig som formand for Nye Borgerlige. Nu har hun truffet den nok klogeste beslutning for den samlede blå blok og hendes eget politiske projekt ved at nedlægge partiet.
Det stemmer meget godt overens med hendes evne som politiker – som hun sjovt nok altid har prøvet at sige, at hun slet ikke var.
I januar 2023 for et år siden sagde Pernille Vermund, at hun ville stoppe som formand for Nye Borgerlige, fordi hun "aldrig så sig selv som politiker".
Den besked blev givet uden en klar – eller i hvert fald god – plan for partiets fremtid og sendte som bekendt både hende og partiet ud på en rutsjebanetur af en kaliber, som var ikke bare exceptionel voldsom, men også udgjorde en nærmest imponerende implosion for et så forholdsvist nyt parti.
Ikke nok med, at hun træf beslutningen om at gå uden at have sikret sig en arvefølge, og den anden stifter af partiet, Peter Seier Christensen, meddelte, at han også ville gå, så medførte det et opgør, som selv de dårligste forfattere af politiske thrillere ikke kunne have forestillet sig.
Den ene stjerne, Mette Thiesen, var allerede smuttet, og den anden, Mikkel Bjørn, forlod partiet ved udsigten til den nye formand, som bekendt endte med at blive ekskluderet af partiet.
Det kræver virkelig selvindsigt og mod at ofre, hvad man har brugt alle vågne timer og tanker på i årevis.
Pernille skipper
Politisk kommentator, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
Så måtte Pernille Vermund vende tilbage til taburetten af ren og skær pligtfølelse.
Lige siden har Nye Borgerliges tilstand givet panderynker i den hedengangne blå blok. Af gode grunde.
Hvis der er noget, der kan give politikere sympati med deres egne nærmeste konkurrenter, er det udsigten til stemmespild – et opstillingsberettiget parti, der ikke når spærregrænsen og dermed blot agerer sort hul for stemmer til blokken.
Pernille Vermund har nu indset, at Nye Borgerliges "claim to fame" er uddateret. Udlændingepolitik fylder hverken nok på Christiansborg eller i danskernes bevidsthed til at berettige så mange partier, der har netop dét, som deres førsteprioritet.
Hun kan godt se, hvem der sidder yderst, når der ikke er plads til alle.
Det kræver virkelig selvindsigt og mod at ofre, hvad man har brugt alle vågne timer og tanker på i årevis, men det er nok det absolut klogeste for den samlede blå blok, som et borgerligt parti har gjort meget, meget længe.
At nedlægge eget parti før vælgerne smider dig ud, kræver en selvindsigt og selverkendelse, som man meget sjældent ser i politik.
Ikke fordi politikere er opblæste og selvovervurderende per definition – i hvert fald ikke dem alle – men fordi det sjældent lader sig kombinere med den ukuelige tro på eget projekt, man bliver nødt til at have for at klare sig i dansk politik.
Hun har, siden hun blev valgt, været i stand til at have et godt forhold til alle – også de partiledere, der sad på den helt anden side af bordet fra hende, kan jeg sige af egen erfaring.
Pernille skipper
Politisk kommentator, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
Det gør Pernille Vermunds beslutning om at stoppe, mens legen endnu ikke ødelægger det for alle de andre, helt igennem imponerende.
Imponerende. Men ikke overraskende.
Hun har, siden hun blev valgt, været i stand til at have et godt forhold til alle – også de partiledere, der sad på den helt anden side af bordet fra hende, kan jeg sige af egen erfaring.
Hun har fundet og indgået kompromisser fra starten og lyttet til argumenter, og hun har forstået at manøvre også i pressen.
Nok har Pernille Vermund siden Nye Borgerliges start brystet sig af "ikke at være politiker som alle de andre". Men sjovt nok har hun bare hele vejen igennem været utrolig dygtig til netop det – at være politiker. Det er også tydeligt i dag.
Indlægget er opdateret torsdag 11. januar klokken 12.08, da Peter Seier Christensen fejlagtigt var omtalt som Lars Seier Christensen. Altinget beklager fejlen.