Voldsstraffe ligger milevidt fra maksimum

DOMSPRAKSIS: Kun 0,4 procent af voldsstraffene ligger i den øverste halvdel af strafferammen. En undtagelse er den allerhårdeste voldsparagraf, men den bruges kun omkring 10 gange om året.

Langt fra alle politikere er tilfredse med, at domstolene næsten&nbsp;aldrig bruger den øverste halvdel af strafferammen i voldssager.<br>
Langt fra alle politikere er tilfredse med, at domstolene næsten aldrig bruger den øverste halvdel af strafferammen i voldssager.
Foto: colourbox.com
Erik Holstein Kim Rosenkilde

Strafferammen er barsk. Men det er forbrydelsen også.

Her er tale om rigtig grove voldsforbrydelser, eller som det hedder i straffelovens § 245:

”Den der udøver legemsangreb af særlig, rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. ” Men selv de rå og brutale voldsforbydelser straffes næsten aldrig med over 3 års fængsel.

I 99 procent af tilfældene ligger straffen til de grove voldsforbrydere, der bliver dømt efter § 245, i den nederste halvdel af strafferammen. Dermed nærmer strafferammen sig ren fiktion.

Det samme gælder i endnu højere grad strafferammen ved den mest anvendte voldsparagraf, § 244, der angår den knap så alvorlige vold. Her ligger 99,8 procent af straffene i nederste halvdel af strafferammens maksimum på 3 år.

Det er rigtig skidt, at domstolene aldrig nærmer sig maksimum. Det sender et rigtig skidt signal til både ofre og gerningsmænd.

Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg

Ganske få sager
Kun ved den absolut alvorligste voldsparagraf, § 246, ser det anderledes ud. Denne paragraf har en strafferamme på op til 10 års fængsel, men det er også en paragraf, der bruges ved invalidering og dødsvold. Her ender cirka hver tredje dom i den øverste halvdel af strafferammen. Men denne paragraf bruges i snit kun 9-10 gange om året.

Ud af et samlet antal voldsstraffe på cirka 3.950 om året, ender kun omkring 17 domme i den øverste halvdel af strafferammen. I 99,6 procent af alle voldsdomme ligger den udmålte straf i den nederste halvdel.

Det fremgår af en undersøgelse af gennemsnitsstraffene ved en række straffelovsforbrydelser, som Altinget har foretaget på basis af tal fra Danmarks Statistik. Opgørelsen dækker alle domfældelser, altså afgørelser for både betingede og ubetingede straffe. For at eliminere statistiske tilfældigheder har vi valgt at tage et gennemsnit af fem års tal fra 2011-2015.

Ikke politisk ønske
Det er på ingen måde et udtryk for politikernes ønske, at den øverste halvdel af strafferammen stort set aldrig bruges i voldssager, siger formanden for Folketingets Retsudvalg Peter Skaarup (DF).

”Overhovedet ikke. Tværtimod. Det er rigtig skidt, at domstolene aldrig nærmer sig maksimum. Det er helt uforståeligt, at strafniveauet ligger så langt nede selv i grove voldsforbrydelser med deltagelse af flere gerningsmænd,” siger Skaarup med henvisning til Nanna Skovmand-sagen.

Her fik tre unge mænd mellem 10 og 12 måneders fængsel for et totalt uprovokeret overfald på et kærestepar, der blev maltrakteret med blandt andet en cykelkæde. Af de 10-12 måneder var kun 2 måneder ubetinget fængsel.

Skidt signal
”Det sender et rigtig skidt signal til både ofre og gerningsmænd. Og oven i de lave straffe løslades de kriminelle normalt efter to tredjedele af tiden, ja nogle gange efter at kun halvdelen af straffen er udstået,” siger Peter Skaarup og tilføjer:

”Løsningen er flere minimumsstraffe. Ikke alene lægger de en bund, de vil også være med til at hæve gennemsnittet i sager om personfarlig kriminalitet som vold og voldtægt.”

Forkert tankegang
Dommerforeningens formand Michael Sjöberg er lodret uenig med Retsudvalgets formand:

"Efter min mening er det en helt forkert tankegang, at man skal opfylde straframmen. Det har ikke været den politiske intention med de lovændringer, der er lavet. Og det er heller ikke det, der fremgår af bemærkningerne til de strafskærpelser, der er blevet lavet," siger Sjöberg og tilføjer:

"Det så vi blandt andet, da straffen for vold i 2002 blev skærpet. Da angav man i forhold til §244, at man ville øge normalstraffen med en tredjedel. Den var dengang 30 dages fængsel, og praksis i dag er 40 dage. At man samtidig hævede straframmen til tre år var jo ikke ensbetydende med, at vi så skulle til at give op til tre års fængsel i flere af den slags sager."

Kun enkelte politikere
Trods kritikken fra Retsudvalgets formand mener Michael Sjöberg, at dommerne er i overensstemmelse med Folketingets flertal:

"Det kan godt være, at der er politikere, der mener noget andet. Men jeg oplever ikke, at der på Christiansborg er en almindelig opfattelse af, at meningen med strafferammerne er, at de skal bruges fuldt ud," siger Michael Sjöberg.

Research til denne artikel er foretaget af Simon Friis og Martin Lyngbæk Olsen

E-mail Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikael Sjöberg

Landsdommer, Østre Landsret, formand, Den Danske Dommerforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1981)

Peter Skaarup

MF (DD)
student (Aarhus Katedralskole 1982)