Debat

Borgmester i København: Minimumsnormeringer er ikke nok, hvis man vil være børnenes statsminister

Det er ikke nok at vedtage minimumsnormeringer i dagtilbud. Christiansborg skal også være med til at finde pædagogerne, så vi sammen kan give landets vuggestue- og børnehavebørn og deres forældre den trygge hverdag, de har brug for, skriver Jakob Næsager.

"Vi savner, at regeringen giver en hånd med. Vi har brug for flere og mere smidige muligheder for at uddanne pædagoger," skriver Jakob Næsager.
"Vi savner, at regeringen giver en hånd med. Vi har brug for flere og mere smidige muligheder for at uddanne pædagoger," skriver Jakob Næsager. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Jakob Næsager
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der er mangel på uddannede pædagoger i hele landet. Alene i Københavns Kommune savner vi på nuværende tidspunkt 1000 pædagoger.

Vi har nemlig indført minimumsnormeringer allerede i år, og samtidig har vi et mål om, at to ud af tre, der arbejder i vores dagtilbud, skal være uddannede pædagoger.

For pædagoger passer ikke bare børn. De er specialister i børns trivsel og udvikling, og de styrker børnenes sprog, motorik, nysgerrighed og sociale muskler.

I 2030 vil Danmark mangle 13700 pædagoger. Det viser en analyse fra Danske Professionshøjskoler. Mange pædagoger går i disse år på pension, men desværre er der ikke nok unge, der søger ind på pædagoguddannelsen.

I København er der 200 ledige studiepladser, og det er uheldigt, for netop i hovedstadsområdet er manglen på pædagoger særlig stor. 45 procent af de pædagogstillinger, der blev slået op her i første halvår af 2021, blev ikke besat af en uddannet pædagog.

Det er et problem. Både for de ledere, der forgæves søger efter pædagoger og for byens børn og deres travle forældre, der har brug for vuggestuer og børnehaver, hvor kendte og kompetente voksne er klar til at tage imod med åbne arme.

Stor forskel på studiet og virkeligheden
Unge fra hele landet søger mod København med forventningen om at blive en del af et stærkt og spændende uddannelsesmiljø, og vi har brug for, at flere af dem vælger pædagoguddannelsen.

Pædagoguddannelsen skal derfor være mere eftertragtet og bedre til at forberede de nyuddannede på den hverdag, de vil møde ude i virkelighedens børnehaver og vuggestuer.

Vi har brug for flere og mere smidige muligheder for at uddanne pædagoger

Jakob Næsager, Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune

Alligevel investerer staten kun minimalt i pædagoguddannelsen. I november konkluderede en evaluering, at kun få af de nyuddannede pædagoger er rustet til det, der forventes af dem, når de kommer ud i job. Det mener både de nyuddannede selv og deres arbejdsgivere.

Regeringen har tilført penge til pædagoguddannelsen, men de studerende har stadig for få timers undervisning, for meget selvstudie og får for lidt feedback.

Praktikprøverne er for nemme at bestå, og der er for lidt sammenhæng mellem teori og praksis. Mange får et reelt praksis-chok, når de rammer virkeligheden, og nogle forlader desværre hurtigt faget igen.

I København er vi gang med en stribe af initiativer for at skaffe flere pædagoger til byens børn. Sammen med Københavns Professionshøjskole har vi etableret en særlig linje på pædagoguddannelsen, hvor studerende kan specialisere sig i for eksempel at arbejde med udsatte børn.

Også i deres praktik får de studerende erfaring med de særlige problemer, som netop familier med udsatte børn kan kæmpe med. De første 24 studerende fra linjen er netop blevet færdige og er på vej ud i børnehaver og vuggestuer i nogle af hovedstadens mest belastede områder.

Brug for hjælp fra regeringen
Samtidig investerer vi 144 millioner kroner fra kommunekassen i at rekruttere og fastholde pædagoger. Vi giver lønbonus til nyuddannede og seniorbonusordninger til ældre pædagoger, der fravælger efterløn og bliver i faget lidt længere.

Vi udvikler desuden helt nye uddannelser til de modne job-kandidater, som vi også gerne vil have ind i faget. Eksempelvis kan akademikere i løbet af to et halvt år blive uddannet som meritpædagog, mens de arbejder som pædagogmedhjælper og altså på den måde får løn under uddannelsen. Sådanne initiativer gør det naturligvis nemmere at vælge at skifte spor midt i livet.

Men vi savner, at regeringen giver en hånd med. Vi har brug for flere og mere smidige muligheder for at uddanne pædagoger. Resten af landets kommuner skal også have muligheden for at uddanne sporskifte-meritpædagoger, så vi i kommunerne sammen kan løfte behovet for flere uddannede pædagoger.

Og så har vi også brug for en varig, national finansiering af uddannelsen. I stedet for den administrativt tunge puljeordning, der nu skal fordele de knap 300 millioner kroner, som regeringen satte af til opkvalificering af pædagogisk personale, kunne pengene passende bruges til national finansiering af meritpædagoguddannelsen.

Hele landet mangler pædagoger, og vi har brug for solide varige løsninger. Ikke flere puljer. I København er vi godt i gang, men vi kan ikke gøre det alene.

Hvis man vil være børnenes statsminister, er det ikke nok at vedtage minimumsnormering i dagtilbud. Man skal også være med til at finde pædagogerne, så vi sammen kan give landets vuggestue- og børnehavebørn og deres forældre den gode, trygge hverdag, de har brug for.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Næsager

Børne- og ungdomsborgmester (K), Københavns Kommune
cand.jur.