BUPL: Praktikanter skal ikke ende som rå arbejdskraft

Af Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Første dag i børnehaven Humlebien for den pædagogstuderende Sarah. Hun er forventningsfuld før sin første praktik. Nu er tiden kommet til at bringe hendes nye teoretiske viden i spil. 

Men efter et kort velkomstmøde med praktikvejlederen, får Sarah at vide, at hun skal være på gul stue sammen med en vikar. Den faste pædagog er blevet syg, praktikvejlederen er kaldt til møde med PPR og nogle forældre, og med ét er Sarah indrulleret i normeringen.

Eksemplet beskriver desværre alt for godt de forhold, vi byder vores pædagogstuderende, når de lander i praktik i daginstitutioner, fritidsinstitutioner eller på bosteder. 

Praktikvejledere og pædagoger gør, hvad de kan, men i en presset hverdag med dårlige normeringer og et underskud af pædagoger, er det en nærmest umulig opgave at gøre praktikken til det uddannelsesrum, de studerende fortjener. 

Nødvendigt med et paradigmeskifte
Og vejen er ikke at individualisere ansvaret, så det havner hos den enkelte praktikvejleder eller studerende. Det hviler heller ikke på den enkelte praktikinstitution. 

Praktikken skal være et sted, hvor de studerende får mulighed for at øve sig i rollen som myndighedspersoner med faglige kompetence i et stærkt pædagogisk miljø, hvor de kan sparre og erfaringsudveksle med uddannede kolleger.

Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Der skal ske et paradigmeskifte, hvor det store fællesskab, KL, regeringen og professionshøjskolerne kollektivt tager ansvar for, at praktikinstitutionerne reelt kan være uddannelsessteder.

Det kræver, at regeringen tager fat om nældens rod og sikrer, at de studerende ikke ender som rå arbejdskraft i praktikken, når Danmarks største uddannelse nu evalueres. Derfor skal der stilles håndfaste kvalitetskrav til kommunerne og professionshøjskolerne, som organiserer praktikken.

Praktikken er og skal være et helt centralt element i uddannelsen af nye dygtige pædagoger. Det er i praktikken, at de studerende styrker deres faglige dømmekraft og får erfaring med at træffe etisk og pædagogisk begrundede valg på vegne af børn, unge eller voksne i udsatte positioner.

Praktik skal SU-finansieres
Praktikken skal være et sted, hvor de studerende får mulighed for at øve sig i rollen som myndighedspersoner med faglige kompetence i et stærkt pædagogisk miljø, hvor de kan sparre og erfaringsudveksle med uddannede kolleger. 

Det er her, at de studerende danner deres professionsidentitet og grundfaglighed, som de skal trække på resten af livet som pædagog.

Det kræver en række fundamentale ændringer i måden, vi indretter praktikken på.

For det første skal de studerende ud af normeringen.

Så længe kommunerne betaler de studerendes løn, vil de indgå i vagtplanen på lige fod med det øvrige pædagogiske personale. Den enkle løsning er at gøre praktikken SU-finansieret. Det sender et klart signal om, at praktikken er et uddannelsesforløb, hvor der skal være tid og plads til vejledning. 

Det koster 360 millioner kroner at SU-finansiere de to lønnede halvårspraktikker,  og politikerne kan jo eventuelt starte med den første.

Krav om vejlederuddannelse
For det andet bør det være et krav, at alle praktikvejledere skal have en formel vejlederuddannelse, ligesom for eksempel sygeplejerskerne har. 

BUPL har gennemført en undersøgelse, der viser, at hver femte praktikvejleder ikke har nogen efteruddannelse i praktikvejledning overhovedet. Og kun fire ud af ti har et diplommodul i vejledning. Det er slet ikke godt nok.

Vi bliver også nødt til at stille krav om, at de pædagogstuderende får mindst en times vejledning om ugen og gerne mere. Vi hører ofte fra studerende, at vejlederne har for travlt til at give tilstrækkelig feedback og sparre med dem i hverdagen. 

Vejledning skal planlægges, forberedes og tages alvorligt som et udviklings- og læringsrum, og praktikinstitutionen skal have ressourcer til at løfte opgaven. Her skal professionshøjskolerne sørge for, at undervisere kommer på fysiske besøg. mens de studerende er i praktik, så undervisernes praksiskendskab også styrkes.

Den systematiske vejledning er ekstra vigtig i en hverdag, hvor kun knap 60 procent af det pædagogiske personale udgøres af pædagoger. De studerende kan således opleve situationer, hvor de i mange timer om dagen, slet ikke arbejder sammen med uddannede kolleger.