Forsker: Skal man blot kunne skifte ble for at blive pædagog? Nej, det kræver høj faglighed

De sidste uger er der med rette sat fokus på pædagogmangel samt varierende kvalitet og tomme studiepladser på pædagoguddannelsen. 

Men hvad er det i det hele taget en pædagoguddannelse skal ruste kommende professionelle til? Hvad vil det sige at være en god pædagog? 

Der er mange svar på det spørgsmål, og der er helt sikkert ikke en bestemt opskrift. Alligevel er det yderst nødvendigt, at vi får sat ord på det. 

Ellers vil man aldrig kunne fortælle unge mennesker, præcis hvorfor de skal vælge den uddannelse, som kan give dem grundlaget for at blive en afgørende betydning for børn, unge og voksnes liv. 

Det kræver høj faglighed at være pædagog, og det vil appellere til unge mennesker og deres studievalg. De vil uddannelser med høj faglighed, som er grundlaget for, at de kan sætte spor ind i fremtiden.

Tilsvarende må man håbe, at den snart afsluttede evaluering af pædagoguddannelsen indfanger spørgsmålet, idet svaret er væsentligt i udformningen af fremtidens uddannelse.  

Andet end bleskift
Pædagoguddannelsen uddanner blandt andet til dagtilbudsområdet. Det stiller store krav. Vuggestuer og børnehaver er andet og mere end et opholdssted for børnene, mens forældrene er på arbejde. 

Omsorg er en væsentlig ingrediens i den ret, der skal smage af velkvalificerede pædagoger, men pædagogfaglighed er andet end bleskift. 

Nogle af de mest sofistikerede pædagogiske beslutninger er forbundet med at observere leg, vælge at blande sig uden om eller guide leg i nye retninger. 

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Pædagoger skal først og fremmest se verden ud fra børn og unges egne perspektiver. Det er ingen simpel øvelse, og det kan eksemplificeres gennem området leg, der står centralt i dagtilbudsloven. 

I praksis er leg nemlig mange ting og ikke særlig nemt at afgrænse. Gennem leg kan børn udvikle sig motorisk, socialt og sprogligt. De skal dog også have mulighed for at fordybe sig i legen på deres egne præmisser. 

Det er her, at børneperspektivet for alvor kommer i spil. 

Børn bruger deres nysgerrighed og fantasi, når de leger, og det opstår ofte helt af sig selv. Rutinerne omkring middagsmaden bliver til en restaurant, hvor nogle serverer, og andre er gæster. Udenfor bliver bladene til hatte, og grenene til sværd, i kampen mod drager og dæmoner. 

Nogle finder deres roller i den spontane leg, mens andre skal hjælpes på vej.

Derfor er nogle af de mest sofistikerede pædagogiske beslutninger forbundet med at observere leg, vælge at blande sig uden om eller guide leg i nye retninger. 

Voksne kan lynhurtigt ødelægge leg, hvis de blander sig på de forkerte måder. 

Det betyder ikke, at pædagoger ikke kan tilføre legen noget. De kan arbejde med det åbne dagtilbud, som ikke bare er et spørgsmål om at være mest mulig på legepladsen. 

Samarbejde på tværs 
Pædagoger tager på ture og etablerer samarbejder med naturcentre, kunstnere og idrætsliv. Hvis børn får fælles oplevelser, understøtter det deres fantasi og leg. Det er lettere at lege biograf, hvis man har besøgt en sammen med legekammeraterne. 

Pædagoger kan gøre meget selv, men forældrenes opbakning skal ikke forklejnes. Uanset hvor meget kvalitet vi propper ind i danske dagtilbud, vil børnenes hjem være den mest betydningsfulde faktor for deres udvikling. 

Uanset hvor meget kvalitet vi propper ind i danske dagtilbud, vil børnenes hjem være den mest betydningsfulde faktor for deres udvikling. 

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Følgelig er forældresamarbejdet et væsentligt område for pædagogernes arbejde. Heller ikke dette er nogen synderlig nem disciplin, fordi forældre, ligesom børn, er forskellige, og derfor er der ingen ”one-size-fits-all”. 

Hvis pædagoger ind imellem har brug for forældrenes opbakning eller måske sågar åbne deres øjne for nogle blinde vinkler, kræver det et samarbejde baseret på tillid og gensidig respekt. 

Derfor omfatter pædagogfaglighed empati og kommunikative færdigheder, både i forhold til børn og unge samt deres forældre.  

Pædagoger arbejder inden for og på tværs af mange institutioner.

Dagtilbud, skoler, specialområder og meget mere. Pædagoger er i spil, når der skal skabes gode sammenhænge mellem dagtilbud og skole, hvor det ikke bare drejer sig om at gøre børn skoleparate, men også gøre skolen parat til at tage imod børnene.

De er i spil i fritidstilbuddene og i specialområderne og ofte involveret i lokalsamfundets øvrige sportslige og kulturelle tilbud, hvor børn og unge færdes.

Minimumsnormeringer og bedre løn ikke nok
Specielt i forhold til nogle af de udsatte børn og unge træffes beslutninger, som netop kræver et tæt samarbejde mellem pædagoger, lærere, og socialrådgivere. 

Her kan pædagogerne udgøre et afgørende bindeled, fordi de agerer på tværs. 

Det er blot nogle få eksempler på, hvorfor pædagogfaget fortjener anerkendelse, der rækker langt ud over minimumsnormeringer og bedre løn. 

De forhold kan være væsentlige nok, men helt fundamentalt påvirker pædagogerne børn og unges liv. Også deres efterfølgende tilværelse som voksne. 

Det sker gennem kvalificerede pædagogiske beslutninger i uforudsigelige situationer, hvor relationer, fællesskaber, leg, læring og dannelse er omdrejningspunkter. 

Derfor har vi brug for flere veluddannede pædagoger, og dem får vi kun, hvis den faglighed pædagoger står på, og den betydning de har, påpeges og formidles.