Debat

Cepos: Flere velfærdsydelser vil blive finansieret privat

Der er kun lige præcis råd til at opretholde det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor. Udviklingen vil derfor gå i retning af, at en større og større del af danskernes velfærdsydelser fremadrettet bliver finansieret og produceret i privat regi, skriver Karsten Bo Larsen. 

Der udtrækkes ikke i nævneværdig grad afkast til investorerne fra de private daginstitutioner.
Der udtrækkes ikke i nævneværdig grad afkast til investorerne fra de private daginstitutioner.Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Karsten Bo Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Venstrefløjen har proklameret, at det skal være ”slut med at tjene penge på velfærd”. Det må have været en skræmmende melding for mange offentligt ansatte, der hver dag leverer velfærd til borgerne og tilmed får løn for det. Det gælder ikke mindst pædagogerne, der med stort engagement passer vores børn.

Hovedparten af de bekymrede kunne dog hurtigt blive beroliget, da forbuddet kun var rettet mod de personer, der har så meget engagement i pasning af børn, at de er villige til at løbe risikoen ved at investere deres egne midler i etableringen af private daginstitutioner. 

Ikke en guldrandet forretning
Private daginstitutioner er ellers ikke ligefrem en guldrandet forretning, da hovedparten har et meget begrænset overskud, der stort set udelukkende anvendes som opsparing til dårligere tider eller fremtidige investering i institutionens drift. Der udtrækkes således ikke i nævneværdig grad afkast til investorerne fra de private daginstitutioner.

Hvis man i dag overvejer at etablere en privat daginstitution, har man udsigt til et lille afkast af sin investering, men i fremtiden vil man med sikkerhed aldrig nogensinde få et økonomisk afkast.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

Derfor ville det - set fra et privatøkonomisk perspektiv – langt bedre kunne betalte sig for ejerne af de private daginstitutioner at sætte deres penge værdipapirer, hvor afkastet er langt større.  Folk, der investerer deres penge i daginstitutioner, er således først og fremmest ildsjæle, der er optaget af at drive og udvikle gode daginstitutioner til børn frem for deres egen økonomiske gevinst.  

Der er ingen tvivl om, at det bliver vanskeligere at rejse kapital til etablering af nye private daginstitutioner i fremtiden, hvor de skal fungere som selvejende institutioner, hvor det er helt udelukket at udtrække afkast til investorerne.

Hvis man i dag overvejer at etablere en privat daginstitution, har man udsigt til et lille afkast af sin investering, men i fremtiden vil man med sikkerhed aldrig nogensinde få et økonomisk afkast. Det er på baggrund af ovenstående mystisk, hvorfor venstrefløjen angriber ildsjælene bag de private daginstitutioner med forbud og en retorik, som mange troede i dag kun hørte hjemme i en udstilling om 1970´erne på Arbejdermuseet.  

Privatfinansieret velfærd
Et godt bud på en forklaring kan man finde i fremtidsudsigterne for velfærdssamfundet. I fremtiden vil der kun lige præcis være råd til at opretholde det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor, men efterhånden som danskerne bliver rigere, vil de ønske sig bedre velfærd og dermed at bruge en større andel af deres indkomst på velfærd.

Dette kan dog ikke lade sig gøre ved at udvide de offentlige velfærdstilbud, da Danmark allerede har et af verdens højeste skattetryki, der ikke kan øges væsentligt uden betydelige samfundsøkonomiske tab i forhold til incitament til at arbejde, iværksætteri.

Derfor vil udviklingen gå i retning af, at en større og større del af danskernes velfærdsydelser fremadrettet bliver finansieret og produceret i privat regi. Udviklingen er allerede i gang med private sundhedsforsikringer, omsorgsforsikringer, plejehjem.

Altinget har sat fokus på problemstillingen i adskillige artikler og debatindlæg. Forsikring og Pension afholdt for nylig også et debatarrangement om Fremtidens Ældrepleje, hvor tidligere departementschef i sundhedsministeriet Per Okkels havde følgende analyse af den politiske håndtering af problemet: ”Regeringen kommer til at diskutere, hvad vi skal stille op. Men jeg tror ikke, at det er noget, der kommer til at ske på denne her side af et Folketingsvalg, for det gør ondt på Socialdemokratiet. Meget mere end på Venstre, som allerede nu presser på for frit valg," sagde han. 

Fremtidsudsigterne er altså så skræmmende for venstrefløjen, at de ikke engang ønsker at tale om dem – præcis som den unævnelige Voldemort i bøgerne om Harry Potter. Dette er måske også forklaringen på venstrefløjens store lyst til at indføre forbud, der bekæmper virksomheder, som bare hypotetisk set kunne udvikle sig til en større privat velfærdssucces.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00