Debat

Chefkonsulent: Lov om normeringer skævvrider dagtilbuddene

Loven om minimumsnormeringer har til formål at styrke landets daginstitutioner. Men den giver et incitament til at vælge dem fra, skriver Thomas Søndberg Olsen.

Foretrækker man en dagpleje, så vil man i de fleste af landets kommuner møde en dagplejer, der har fire børn, mens børnene i vuggestuen nu lovmæssigt er sikret gennemsnitligt en person til tre børn, skriver Thomas Søndberg Olsen.
Foretrækker man en dagpleje, så vil man i de fleste af landets kommuner møde en dagplejer, der har fire børn, mens børnene i vuggestuen nu lovmæssigt er sikret gennemsnitligt en person til tre børn, skriver Thomas Søndberg Olsen.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra januar 2024 har forældrene i landets kommuner en vished for, at der som minimum er et vis antal voksne, når de sender deres børn afsted i landets daginstitutioner. Kommunerne landet over skal nemlig overholde loven om minimumsnormeringer.

Vigtigt her er det at huske, at det kun er forældrene, der vælger en daginstitution, som lovmæssigt er sikret en minimumsnormering.

Foretrækker man en dagpleje, så vil man i de fleste af landets kommuner møde en dagplejer, der har fire børn, mens børnene i vuggestuen nu lovmæssigt er sikret gennemsnitligt* en person til tre børn.

De fleste forældre har nok oplevet, at prisen for at gå i vuggestue og børnehave stille er steget de sidste par år, og fra 2024 får prisen formentlig et hop op igen

Thomas Søndberg Olsen
Chefkonsulent i Skole- og Dagtilbud, Lolland Kommune

Der er formentlig mange holdninger til, hvorfor dette kunne være urimeligt, og om det reelt betyder nogen forskel for børnene. Det er langt uden for mit kompetenceområde at vurdere dette.

Noget jeg derimod godt kan vurdere er et ganske interessant og, synes jeg, paradoksalt skifte eller måske styrkelse af et økonomisk incitament.

Prisen på dagsinstitutioner stiger

Det hænger jo sådan sammen, at landets kommuner opkræver forældre for det dagtilbud, de har valgt til deres børn.

Opkrævningen er i langt de fleste kommuner lovgivningens maksimale 25 procent af kommunes udgift til at drive selvsamme dagtilbud.

Med indførelsen af loven om minimumsnormering afsattes midler til en indfasningsperiode fra 2021 til 2023 og 1,8 milliarder kroner til den årlige finansiering fra 2024 og fremefter.

Disse midler er tilført kommunerne og skulle, hvis alt går vel, ende ude på den enkelte daginstitution til bedre normeringer på de enkelte stuer.

1,8 milliarder kroner som kommunerne således øger deres udgifter til daginstitutioner med, og derfor også kan bede forældrene om at betale 25 procent af.

Læs også

Derfor har de fleste forældre nok også oplevet, at prisen for at gå i vuggestue og børnehave stille er steget de sidste par år, mens loven har været under indfasning, og fra 2024 får prisen formentlig et hop op igen.  

Omvendt vil forældre, der har valgt dagpleje ikke have oplevet samme prisstigning, da udgiftsbilledet formentlig er nogenlunde stabilt i landets kommuner, hvis der ikke er truffet lokale politiske beslutninger om bedre normering.

Udbud og efterspørgsel

Når man kigger rundt på de kommunale takster for 2023, var den gennemsnitlige forskel i kommuner i Region Sjælland mellem dagpleje og vuggestue på 263 kroner per måned.

Hertil skal der i mange dagtilbud tillægges en månedlig betaling for frokost, hvilket som regel er inkluderet i prisen for dagpleje.

En afledt effekt af at udelade dagplejen fra loven om minimumsnormeringer er et dobbeltsidet styrket økonomisk incitament

Thomas Søndberg Olsen
Chefkonsulent i Skole- og Dagtilbud, Lolland Kommune

Det må forventes, at prisforskellen bliver mere udtalt i 2024, når flere midler tilføres daginstitutioner rundt omkring i landets kommuner.

Der vil altså være en relativt stor forskel på forældrenes betaling for en dagtilbudsplads, om man vælger dagpleje eller vuggestue, hvilket efter alle gængse økonomiske modeller tilsiger, at efterspørgslen på dagplejepladser vil stige.

Samtidig sætter loven en ramme for, hvor få penge en kommune kan tillade sig bruge på at drive deres dagtilbud, da loven jo skal overholdes.

Prisen for at drive en vuggestueplads stiger altså væsentlig i forhold til prisen for at drive en dagplejeplads.

Så en afledt effekt af at udelade dagplejen fra loven om minimumsnormeringer er et dobbeltsidet styrket økonomisk incitament.

Forældre efterspørger dagplejepladser samtidig med, at kommunerne har en økonomisk gevinst ved at øge antallet af dagplejepladser.  

Man må antage, at loven om minimumsnormeringer har til intention at gøre det bedre for børnene i landets daginstitutioner. Derfor er det interessant, at loven faktisk skaber et økonomisk incitament for fravalg af daginstitutioner.

Dermed ikke sagt, at dagpleje er dårligere end vuggestue, det har jeg ikke mulighed for at vurdere, men fra et rent normeringsperspektiv er den alt andet lige dårligere stillet.

* Tilføjelse 29. august kl. 10.55: Altinget har efter publicering af indlægget præciseret, at der er tale om et kommunalt gennemsnit, når skribenten skriver, at vuggestuebørn er sikret en person til tre børn. Man kan med andre ord ikke være sikker på, at det er normeringen i den enkelte institution. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00