Daginstitutioner: Regeringen må stoppe forskelsbehandlingen af små børn, hvis de civile kræfter skal slippes løs

Det skyldes, at tilskuddet til de mindste børn i de private dagtilbud kan beregnes på baggrund af, hvad også dagplejebørnene koster i kommunale tilskud – og det er langt færre kroner per barn. Faktisk udgør forskellen i nogle kommuner en pædagogmedhjælper per stue i de travleste timer på dagen.

Den gamle bestemmelse med negativ forskelsbehandling af de små børn i civilt drevne dagtilbud er regeringen nødt til at gøre op med, hvis man mener det alvorligt med det offentligt-private samarbejde. Hvis de populære civilt drevne dagtilbud skal bevares, og hvis civile kræfter skal turde prøve kræfter med at starte nye tilbud op, skal man give lige rammer for den hverdag, der kan tilbydes børnene.

Langt fra kun de riges børn

Det er vigtigt at holde for øje, at de private dagtilbud er geografisk set spredt ud over hele landet. Kommuner, der har særligt mange af denne type samarbejder mellem civile kræfter og det offentlige, er eksempelvis Jammerbugt, Aabenraa og Assens, ligesom små øsamfund som Bornholm, Samsø og Ærø næppe ville være det samme uden de private dagtilbud.

Forældrene i private dagtilbud er altså ikke særligt velbeslåede. De bor bare typisk steder, hvor de private børnepasningstilbud er dem, der er mulige, hvis man skal afsted på arbejde.

Ligestilling af vuggestuebørnene – og forældres vuggestuevalg – burde være en principiel mærkesag for regeringen.

Tanja Krabbe
Sekretariatschef, DLO

Da forældrekredsen i de mange små landsbysamfund sjældent kan betale mere end andre forældre i gennemsnit, er fremtiden for mange af de civilt drevne vuggestuer og børnehaver truet. Det vil være problematisk for børn og forældre, der skal indregne længere transport, men også for regeringens ønsker om grundlæggende at forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.

Ordentlige og fair driftsvilkår for de private daginstitutioner tjener ikke kun den værdimæssige frihed og pædagogiske mangfoldighed, men udgør kernen i en stolt dansk tradition for civil drivkraft til gode for vores fælles velfærdssamfund.

Uret tikker

En ligestilling af tilskudsreglerne skal ske senest 1. januar 2025. Fra denne dato gælder minimumsnormeringskravet efter planen også for private daginstitutioner.

Selve normeringskravet skulle oprindeligt gælde for 2024, men er grundet tekniske udfordringer udskudt et år. Rent teknisk skulle private daginstitutioner nemlig leve op til kommunernes gennemsnit. Men da gennemsnittet opgøres med næsten et års forsinkelse, havde de private daginstitutioner ikke mulighed for at vide, hvilket krav de skulle leve op til, når de lagde vagtplanen. De private dagtilbud vil da også meget gerne levere gode normeringer, men er nødt til at vide, hvilket lovkrav de skal overholde.

Inden 2025 er der altså mulighed for at sikre mere klarhed over regnemetoderne – men også et behov for at skabe lighed på tilskudssiden. Den allerede principielle uretfærdighed får nemlig en ekstra skrue med normeringskravene, når de civilt drevne dagtilbud skal levere normeringer for et mindre tilskud per barn.

Det vil særligt i kommuner med mange dagplejebørn, og dermed særligt lave tilskud til vuggestuebørnene, blive en tæt på umulig opgave. Over 80 procent af driftsomkostningerne i en daginstitution er lønninger til personale, og hvis grundøkonomien er lavere end de daginstitutioner, den private vuggestue skal sammenlignes med, hænger økonomien ganske simpelt ikke sammen.

Men netop derfor, og selv helt uden regler om minimumsnormeringer, burde en ligestilling af vuggestuebørnene – og forældres vuggestuevalg – være en principiel mærkesag for regeringen.