Debat

Dansk Erhverv: Profitforbud på daginstitutionsområdet maskerer upopulær beslutning bag teknik og forsonende ord

Hvis aftalen om nye rammer for private daginstitutioner medfører, at man ikke må udbetale udbytte, burde regeringen og støttepartierne i stedet have lavet et direkte forbud mod at oprette og drive private daginstitutioner. Det ville i det mindste være at tone rent flag, skriver Troels Yde Toftdahl.

De private og selvejende daginstitutioner skaber stor værdi i form af nytænkning, tilstedeværelse i mindre byer og stor forældretilfredshed, skriver Troels Yde Toftdahl.  
De private og selvejende daginstitutioner skaber stor værdi i form af nytænkning, tilstedeværelse i mindre byer og stor forældretilfredshed, skriver Troels Yde Toftdahl.   Foto: Pressefoto / Dansk Erhverv
Troels Yde Toftdahl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Før vi dykker ned i teknikken, processerne, fagtermerne om ejerskabsformer og finansieringsmodeller, er det vigtigt lige at træde et skridt tilbage og minde os selv og hinanden om, hvad der egentlig er det væsentlige, når det handler om udviklingen af vores daginstitutioner.

Her tror jeg nemlig, at enigheden er overvældende stor – fordi det handler først og fremmest om at give vores børn den bedste start på livet.

Temadebat

Er den nye aftale om profitforbud et dødsstød til private daginstitutioner?

Nye og eksisterende private dagtilbud skal fremover ikke kunne trække overskud ud af driften. 

Sådan lyder det i en ny delaftale, som regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet indgik i oktober, og som efter planen træder i kraft 1. juli 2022.  

Konkret vil aftalen betyde, at den enkelte institution via et revisorpåtegnet regnskab skal dokumentere, at kommunens tilskud og forældrebetalingen alene går til drift – og altså ikke til et overskud i banken. Allerede eksisterende tilbud får en treårig omstillingsperiode frem til 2025. 

Men er aftalen en reel afvikling af nye private dagtilbud, og hvad betyder den for allerede eksisterende? Altinget Børn tager de kommende uger debatten om daginstitutionernes fremtid.

Mød det foreløbige panel: 

  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører og medlem af Folketinget
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS 
  • Jakob Scharff, branchedirektør for DI Service og chef for DI Offentlig-Privat Samarbejde
  • Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv
  • Birgitte Conradsen, næstformand, BUPL 
  • Jakob Sølvhøj (EL), børneordfører og medlem af Folketinget
  • Daniel Kenji Hildebrandt, Mattias Gaarde Wahlqvist, Valentina Soldan Sivertsen, Nicolai Randsøe og Alberte Steffen, forældregruppen i Aurora Børnehus 
  • Malene Krogh, grundlægger af institutionen Landlykke

    Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Set fra vores stol her i Dansk Erhverv er en forudsætning for at sikre netop dette, at der er et stort, bredt og varieret tilbud af daginstitutioner til dem – i hele landet, i øvrigt. Børn er forskellige. Det bør de tilbud vi har til dem også være.

Nytænkning og forældretilfredshed

Hvis den diversitet skal styrkes og ikke afvikles, kræver det, at der også kan være en diversitet af forskellige måder at etablere, drive og udvikle en daginstitution på. Kort sagt: der skal være plads til forskellige ejerskabsformer. Til kommunale, selvejende og private.

Det er ikke en ulempe – tværtimod. Det udvikler området og styrker velfærden for vores mindste. 

De private og selvejende daginstitutioner skaber en stor værdi, blandt andet i form af nytænkning, tilstedeværelse i mindre byer og stor forældretilfredshed. Talrige eksempler viser, at de private og selvejende daginstitutioner i høj grad bliver drevet af pædagogiske ildsjæle, som har etableret sig med formålet om skabe friere rammer for pædagogiske idéer og værdier.

I de seneste år er der opstået mange – herunder mange private – daginstitutioner som et resultat af de kommunale sammenlægninger for at imødekomme forældres efterspørgsmål på små og nære daginstitutioner i mindre bysamfund. Overordnet set viser en undersøgelse fra EPSI (2018), at der generelt er en større forældretilfredshed med selvejende og private institutioner.

Uklart om private dagtilbud er købt eller solgt

Desværre er det ikke alle, der ønsker den diversitet. Og derfor lever mange af de ildsjæle, der har etableret og driver de private daginstitutioner, med en stor usikkerhed. Det har de gjort, siden regeringen og støttepartierne i december 2020 indgik aftalen om minimumsnormeringer, hvor der samtidig blev lagt op til at begrænse de private daginstitutioner.

Regeringens aftale fra 11. oktober i år, der havde til formål at præcisere, om daginstitutionerne og dermed alle de børn, ansatte og ejere, der har deres daglige gang der, er købt eller solgt, har ikke bidraget til afklaring om fremtiden. Aftalen gør det derimod fortsat uklart, hvorvidt de private daginstitutioner reelt kan fortsætte, eller om aftalen medfører en de facto lukning.

Årsagen til, at der måske er udsigt til en reel lukning af institutionerne, er følgende: Det står fortsat ikke klart i aftalen, om man må udbetale udbytte fra selskaberne, sådan som man almindeligvis må i Selskabsloven §179. Hvis ikke man må udbetale udbytte, eller der opstilles udbyttebegrænsninger udover de begrænsninger, som selskabsloven opstiller, så vil den reelle værdi af selskaberne være 0 kroner.

Med den nuværende aftale er der god grund til at antage, at man med en række vidtgående indskrænkninger vil opnå samme effekt som ved et decideret forbud. Og spørgsmålet er, om det er det, man har ønsket.

Troels Yde Toftdahl, velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv

Når en virksomhed er nul kroner værd, vil ingen banker finansiere selskabet, ligesom at ingen virksomheder kan fortsætte driften, hvis de er nul kroner værd. Udbytte er hverken løn eller renter og afdrag på lån, men derimod forrentning af den kapital, der er indskudt og opbygget i selskabet.

Tone rent flag

Derfor: Såfremt aftalen om nye rammer for private daginstitutioner reelt medfører, at man ikke må udbetale udbytte, burde regeringen og støttepartierne i stedet have lavet et direkte forbud mod at oprette og drive private daginstitutioner. Det ville være at tone rent flag.

For med den nuværende aftale er der god grund til at antage, at man med en række vidtgående indskrænkninger vil opnå samme effekt som ved et decideret forbud. Og spørgsmålet er, om det er det, man har ønsket: At maskere en upopulær beslutning bag teknik og forsonende ord.

Aftalen er grundlæggende respektløs overfor de ildsjæle, som over lang tid har opbygget velfungerende daginstitutioner. De står nu tilbage med en fortsat uvished og risikerer, at alt deres hårde arbejde nu falder til jorden, hvis deres daginstitutioner qua de nye regler må lukke og slukke.

Men vigtigst af alt, så er aftalen også et tegn på manglende respekt for vores børn og de tilbud, vi giver dem. Når alt kommer til alt, er det dem, vi bør tænke på. Og det afspejler den her aftale på ingen måde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion