V: Profitforbud er en spand koldt vand i hovedet på pædagogiske ildsjæle

Det danske samfund bæres i høj grad også frem af ildsjæle. Ildsjæle, som brænder for det, de laver, og som gør en forskel for mennesker.

I sportsforeningerne er det ildsjæle, der sørger for, at det hele kører, og ude i lokalsamfundene er det ildsjæle, der skaber lokal sammenhængskraft.

Sådan er det også på børneområdet, hvor private passere ihærdigt kaster sig ud i indsatsen for at skabe gode tilbud til børn ude i de mindre lokalsamfund, eller hvor pædagoger starter en daginstitution selv, fordi de ønsker friheden til at lave præcist det pædagogiske og stærke tilbud, de savnede i deres job i den kommunale pasning, hvor vilkårene for såvel børn som ansatte lader meget tilbage at ønske.

Når man som jeg har besøgt en række institutioner, hvor sjæl og faglighed lyser ud af stedet, og børn og forældre har smil på læben, så ved man også, at socialdemokraterne, SF og Enhedslistens skræmmebilleder om, at det er ”profitbørnehave”, er mere ideologisk retorik end et billede af virkeligheden. Desværre er Radikale Venstre også hoppet med på det korstog, der lige nu kommer til at koste en række børn i Danmark det trygge pasningstilbud som de er glade for, livet.

Står overfor lukning

Bag de private børnehaver står typisk pædagoger, der brænder for deres fag, og som ønsker et sted, hvor de er herre i eget hus, og hvor de har friheden til at indrette tilbuddet ud fra lokale ønsker.

Men mange ejere af private daginstitutioner står lige nu overfor lukning og en usikker fremtid, hvor de må ændre ejerform eller leve op til endnu uklar lovgivning, med det eneste formål at sikre, at der ikke kan trækkes overskud ud af driften til for eksempel løn til den pædagogiske leder, renoveringer, ture eller andet, som oftest er det, overskuddet anvendes til.

Vi taler om mennesker, der sætter en hel del på spil – og måske også deres pensionsopsparing – for at gøre det, de er bedst til: at passe og yde omsorg for vores børn. Så hvorfor ikke lade dem gøre det?

Det er da også tankevækkende, at ministeren, de røde partier og de Radikale fortsat kun har kunnet give ét gammelt eksempel på, at lovgivningen har været misbrugt.

Lige normeringer på tværs af ejerformer

Der er en meget velbegrundet frygt for, at usikkerheden vil lukke en række velfungerende pasningstilbud, og at udsigten til dårligere vilkår øger risikoen for, at ildsjælenes gnist slukkes – og i endnu højere grad besværliggør, at nye gnister tændes. Det vil være et kæmpe tab – både for mange lokalsamfund, for det frie valg på børneområdet og for de børn, det handler om, og de forældre, der vælger en privat daginstitution.

Og vi har ikke brug for forringelser, vi har brug for mere frihed og flere muligheder.

Det frie valg er vigtigt – også på børneområdet. For vi er alle forskellige og har forskellige behov og ønsker. Det offentlige kan meget og gør det rigtig godt i mange tilfælde. Vi har stjernedygtige pædagoger i de offentlige daginstitutioner, der løfter deres opgave til UG.

Men det offentlige kan ikke alt – og vi må heller ikke forvente, at de skal kunne alt. Derfor har vi behov for de private tilbud, så valget reelt er frit. Af den årsag mener vi i Venstre, at alle daginstitutioner, uanset ejerform, skal have lige vilkår. 

Denne diskussion er ikke en diskussion om offentlige mod private daginstitutioner. Det er ikke en favorisering af de private, og at de skal tilvælges fremfor de offentlige tilbud. 

Ellen Trane Nørby (V)
Børneordfører

Derfor kræver vi lige normeringer på tværs af ejer- og driftsformer, og ikke ulige normeringer, som er det, den socialdemokratiske regering og støttepartierne har aftalt.

Ejerform er ikke afgørende

For denne diskussion er nemlig ikke en diskussion om offentlige mod private daginstitutioner. Og det er ikke en favorisering af de private, og at de skal tilvælges fremfor de offentlige tilbud. Det handler derimod om at respektere og sikre et frit valg for den enkelte familie og barn. For ejerformen er ikke det afgørende – det er det frie valg og kvaliteten derimod.

Alle forældre skal have friheden til at vælge det tilbud, de helst vil, uanset om det er offentligt eller privat, stort eller småt, og om det har et særligt pædagogisk fokus eller ej. For mig er det kun rimeligt.

Derfor er jeg grundlæggende imod tiltag, der sætter det frie valg over styr og er en spand koldt vand i hovedet og slukker gnisten hos de ildsjæle, der allerede driver en daginstitution og dem, der overvejer at gøre det. Det kan vi ikke være bekendt, hverken over for vores ildsjæle eller vores forældre og børn, der fortjener friheden til at vælge det, der giver den bedste og tryggeste hverdag.