DUF: Den bedste medicin mod mistrivsel er fællesskaber og indflydelse

Fysiske, forpligtende fælleskaber
Det er en kompleks problemstilling, der kræver forskellige løsninger på tværs af arenaer i børn og unges liv. Der er dog ingen grund til udelukkende at se til nye løsninger, når vi allerede har flere ting i bagkataloget, som vi ved fremmer trivslen hos børn og unge – dem bør vi i stedet i langt højere grad prioritere.

Det handler for eksempel om adgangen til fysiske, forpligtende fællesskaber, som spiller en fuldstændig afgørende rolle, hvis vi skal komme stigningen i mistrivsel til livs.

Der er ingen grund til udelukkende at se til nye løsninger, når vi allerede har flere ting i bagkataloget, som vi ved fremmer trivslen hos børn og unge.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Det vil sige fællesskaber, hvor man kan mødes om noget, der er større end én selv, og hvor man har et frirum fra det pres, mange børn og unge oplever at være underlagt, i mange arenaer af vores liv. Et frirum, hvor man ikke hele tiden skal spekulere over sig selv.

Hvor der er rum til at lave fejl og prøve sig selv af, og hvor man oplever at have betydning i kraft af, hvem man er – og ikke hvad man kan.

De fysiske, forpligtigende fællesskaber skal styrkes på tværs af de steder, hvor børn og unge lever vores liv. Det betyder blandt andet at sikre adgangen til foreningslivet for alle gennem økonomisk støtte, hjælpeordninger og styrkede rammer for foreningerne, så alle børn og unge har muligheden for et lokalt foreningstilbud.

Dansk Ungdoms Fællesråds Ungeanalyser 2023 viser nemlig, at unge, der er aktive i foreningslivet, trives bedre end unge, der aldrig har været en del af foreningslivet, og det styrker herudover en følelse af at være ”god nok.”

Voksne skal have tillid til børn og unge
Børn og unge har brug for at opleve, at nogen tror på os – både derhjemme, i skolen, i fritidslivet og i samfundet. Det, at voksne – og for den sags skyld også andre børn og unge omkring en – tror på en og forventer, at man kan bidrage, er afgørende for, hvordan man opfatter sig selv og sine egne evner.

Gennem det forpligtigende fællesskab i foreningslivet oplever børn og unge netop, at der er tillid til og tro på en, og at det har stor værdi at være forpligtet overfor hinanden i et fællesskab. Det styrker samtidig både selvværd og trivslen, at opleve at kunne bidrage i et fællesskab, og være med til at tage ansvar for, at fællesskabet fungerer.

Det er essentielt, at børn og unge i langt højere grad får indflydelse på eget liv.

Christine Ravn Lund
Forkvinde, Dansk Ungdoms Fællesråd

Her oplever man også, at det betyder noget, om man dukker op eller ej, og at man er gensidigt afhængige af hinanden i fællesskabet, og derfor er nødt til at tage hensyn til de andre i fællesskabet.

Og her kan man også opleve at få ansvar og opgaver – også opgaver, hvor man selv er lidt i tvivl om det nu også lykkes, men hvor fællesskabet støtter op og tror på ens bidrag. Og ofte ender man også med en succesoplevelse, hvad end der er ansvaret for at tænde et bål eller at stå for bannermalingen.

Dertil kommer også, at det er essentielt, at børn og unge i langt højere grad får indflydelse på eget liv. Når man oplever at blive sat uden for indflydelse på områder, der er helt afgørende for ens liv, påvirker det trivslen negativt – og det giver børn og unge en oplevelse af, at vi ikke er vigtige.

Det er endvidere også vigtigt at anerkende, at unge også er eksperter, når der skal snakkes om mistrivsel og findes løsninger.

Hvad end det styrker trivslen, hvilket selv sagt har en stor værdi i sig selv, så er det vigtigt at inddrage børn og unge, fordi vi kan være med til at kvalificere debatter og beslutninger – både i det helt nære og på samfundsplan.

Hvis vi skal vende udviklingen i børn og unges trivsel, er det afgørende, at flere børn og unge er en del af meningsfulde, forpligtigende fællesskaber, der skaber frirum. Her kan børn og unge selv være med til at sætte dagsordenen, samtidig med at de oplever at være en værdifuld aktør i eget liv.