DEA: Børneplanen skal sikre stærkere partnerskaber på tværs af sektorer

DEBAT: Børneplanen bør udvikles i samarbejde med kommuner, forældre, museer og uddannelser, som skal skabe kvalitet hele vejen rundt om børnene, skriver DEA's administrerende direktør.

En ny børneplan skal blandt andre ting sikre mere viden om børneområdet til gavn for især kommunerne, skriver direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias (th.). Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Marie Lagoni Pedersen

Redaktionsassistent

GDPRDeleted

Vis mere

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Stina Vrang Elias
Direktør, Tænketanken DEA

I år er det 55 år siden, at daginstitutioner, som vi kender dem i dag, så dagens lys i Danmark. Det markerede dengang et skifte i, hvordan vi som land tager ansvar for de små børn.

Daginstitutionen blev hurtigt en succes. 98 procent af alle femårige børn går således i dag i børnehave. Mange på fuld tid fra 9 til 16, mens mor og far er på arbejde.

I dag vil vi som samfund mere med vores børn end, at de blot passes. Statsministeren vil bekæmpe de mønstre, der fastholder børn og unge i et liv med dårlige muligheder og fremtidsudsigter.

Der er brug for stærkere og bredere partnerskaber omkring børnene, som kan støtte relevant op om alle dele af barnets liv.
Stina Vrang Elias
Administrerende direktør, Tænketanken DEA

Og for første gang nogensinde var de små børn for nylig omdrejningspunktet på hovedscenen ved KL's kommunaløkonomiske topmøde i Aalborg, hvor lokalpolitikere og topembedsfolk fra landets kommuner mødtes for at diskutere veje til god kvalitet i dagtilbud.

Hvad bør dette vigtige momentum bruges til? I det følgende vil jeg give tre bud på, hvad en ambitiøs børneplan skal indeholde.

Mere viden er nødvendig
For det første skal vi have mere og dybere viden.

Det er ikke, fordi vi ikke har viden. Eksempelvis ved vi, at investering i højkvalitetstilbud gør en god og markant forskel. Især for de udsatte børn.

Men vi har brug for viden, som kan fremme forståelsen af forskellige børnegrupper og deres vilkår og udfordringer, og hvad vi skal prioritere, hvis vi gerne vil fremme udviklingen af de børn.

Hvis man er kommunalpolitiker, så vil man gerne vide, om det giver bedst mening at investere i mere efteruddannelse, forældresamarbejde eller det fysiske miljø.

Læs også

Ny debat: Hvad skal en ambitiøs børneplan indeholde?

Hverdagen i en kommune er, at der skal prioriteres benhårdt mellem klimatilpasning, den demente på plejehjemmet, styrket læsevejledning i 4. klasse og de små børn. I den prioriteringsøvelse har vi brug for at vide, hvorfor det lige præcis er eksempelvis forældresamarbejdet, der skal investeres i.

Skarpere kvalitetsforståelser
For det andet bør en børneplan indeholde tiltag, som fremmer fælles kvalitetsforståelser på det pædagogiske felt.

Det, som vi i mine øjne mangler, er solide bud på, hvad de ekstra hænder, som minimumsnormeringerne vil føre til, skal lave mere af. Et svar er, at de skal lave mere af det hele.

Et andet svar er, at vi skal blive skarpere på, hvordan vi bør prioritere. Vi har ikke brug for standarder, men vi har brug for en samtale om, hvad der er kvalitet. Her hjælper EVA os.

De har opstillet 11 måder at se kvalitet på. Heraf er normeringer blot én. Andre er eksempelvis uddannelse, efteruddannelse, ledelse og relationer mellem medarbejdere, børn og forældre. Hvor skal der først og fremmest satses?

Partnerskaber rundt om børnene
Disse spørgsmål er vi mange, som skal hjælpe med at svare på. Og her er vi fremme ved mit tredje bud.

Der er brug for stærkere og bredere partnerskaber omkring børnene, som kan støtte relevant op om alle dele af barnets liv. Som ikke bare fokuserer på barnets tid i dagtilbuddet, men som medtænker de ni måneder forud for fødsel, strækker sig ind i barnets skolegang og ungdom.

Som sætter familier i stand til at være relevante og støtte deres børn endnu bedre, og som derfor inddrager kunst- og kulturlivet, forhold på arbejdsmarkedet, barsel med mere i analysen af, hvad der er et godt børneliv.

På klimaområdet har regeringen etableret 13 partnerskaber, som skal identificere løsninger inden for deres respektive brancher.

Måske skal vi lade os inspirere af den arbejdsmetode og etablere børnepartnerskaber, hvor vi identificerer og arbejder med forskellige problematikker på børneområdet.

Arbejdet kan bygge videre på erfaringerne i Småbørnsløftet, hvor kommuner, museer, forældreorganisationer og uddannelser allerede er med.

Målet må være en klar og ambitiøs børnepolitik.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal en ambitiøs børneplan indeholde?

En ambitiøs børneplan skal fremme regeringens mål, om at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i.

Men hvad skal en børneplan frem mod 2025 indeholde? Hvordan skal modellen for minimumsnormeringer konkret se ud? Og hvordan skal forholdene forbedres for personale og børn i daginstitutionerne?

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres bud på, hvad en børneplan skal indeholde.

Her er aktørerne:

Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne
Christian Aabro, lektor, Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole
Ellen Trane Nørby, medlem af Folketinget og børneordfører, Venstre
Elisa Rimpler, formand, BUPL
Marie Blønd, talsperson, forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
Peter Sørensen, formand, Danske Professionshøjskoler
Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår
Signe Nielsen, formand, FOLA
Stina Vrang Elias, administrerende direktør, DEA
Thomas Gyldal Petersen, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Politik har aldrig været vigtigere