FOA: Politisk tunnelsyn på pædagoger hjælper ikke på minimumsnormeringer

DEBAT: Hvis man fjerner fokus fra, at minimumsnormeringer skal udfyldes af pædagoger, men i stedet ser potentialet i pædagogiske assistenter, kan problemet løses hurtigere - og billigere, skriver Kim Henriksen.

Af Kim Henriksen
Formand for Pædagogisk Sektor i FOA

Lige nu lægges der sidste hånd på en aftale om, hvordan første etape af minimumsnormeringerne konkret skal realiseres, og hvordan den første pulje fra finansloven på 500 millioner kroner skal fordeles kommunerne imellem.

Formentlig efter børnetal. Og derfra følger så diskussionen om, hvordan den videre indfasning af minimumsnormeringerne skal ske.

Det sker tilsyneladende ikke uden hændervridning.

For hvordan i alverden skaffer vi overhovedet hænder, hoveder og hjerter nok til at leve op til den kommende lovs ordlyd - at der ikke må være mere end tre vuggestuebørn eller seks børnehavebørn per voksen i institutionerne - hvis vi samtidig skal sikre, at der ikke bare bliver tale om rå pasning af børnene, men rent faktisk tilbud af høj pædagogisk kvalitet.

Ansæt pædagogiske assistenter
Børnetallet stiger gevaldigt i de kommende år. I løbet af den næste ti-års-periode vil kommunerne skulle stille med små 50.000 flere børnehave- og vuggestuepladser, end de har i dag.

Dertil kommer, at mange kommuner skal øge normeringen.

Imidlertid findes der en løsning, som ligger lige for. Den lader bare desværre lige nu til at blive overset af de politikere, som skal realisere planen om minimumsnormeringer.

For mens de taler om, at der er stor mangel på pædagoger, og hvordan vi får forbedret pædagoguddannelsen – hvad jeg absolut også mener, vi skal – bliver en anden nært beslægtet faggruppe glemt.

De pædagogiske assistenter.

At de ikke tæller med i regnestykket lige nu, det er ironisk. Allerede nu går mere end 800 pædagogiske assistenter ledige, svarende til over 600 fuldtidspersoner.

De kan ansættes i morgen og bidrage ikke kun til at sikre flere hænder, men også til at løfte det faglige niveau i dagtilbuddene.

Uddan dem med erfaring
Mindst lige så interessant er det, at vi har tusindvis af dedikerede, erfarne pædagogmedhjælpere, som på mindre end et år ville kunne blive pædagogisk faglærte.

Har man mere end to års erfaring som pædagogmedhjælper, og er man over 25 år gammel, kan man nemlig uddanne sig til pædagogisk assistent, såkaldt PAU, på blot 42 uger.

En uddannelse, som ellers er normeret til godt tre år, og som tilbage i 2007 erstattede den pædagogiske grunduddannelse.

Med en uddannelse til assistenter vil pædagogmedhjælperne få en teoretisk viden oven i den praktiske ballast, de allerede har. PAU’er kan sætte alderssvarende aktiviteter i gang, de kan med udgangspunkt i pædagogikken inddrage børn, der står lidt uden for fællesskabet i lege, de ved, hvordan børnene skal stimuleres sansemotorisk i deres leg.

Vi kalder dem pædagogiske håndværkere, fordi de netop arbejder meget praksisnært. De har fingrene i ungerne. 

I dag er kun omkring otte procent af de cirka 41.000 ansatte i daginstitutioner pædagogiske assistenter. Men lige nu har vi 7.500 erfarne pædagogmedhjælpere, som vi kunne efteruddanne til pædagogiske assistenter på mindre end et år.

Af dem er godt 6.700 mellem 25 og 60 år gamle. Tænker vi dem ind nu fra starten i det kvalitetsløft, vi alle ønsker at give vores børn i deres hverdag, vil vi allerede i morgen, men også om et år og om ti år opleve en markant stigning i antallet af medarbejdere med en pædagogisk uddannelse.

Det vil utvivlsomt løfte kvaliteten i børnehaver og vuggestuer.

Hvordan skal pengene fordeles?
Lige nu leverer en stor del af dagtilbuddene kun det minimalt tilstrækkelige. Det gælder faktisk tre af fire børnehaver, viser en nedslående undersøgelse, som evalueringsinstituttet EVA offentliggjorde for nyligt.

Kun knap hver femte leverer en pædagogisk indsats af god kvalitet, mens seks procent af institutionerne slet og ret ikke leverede varen i tilstrækkelig høj kvalitet.

Nu da aftalen om minimumsnormeringer skal udmøntes, er det vigtigt at huske, at kvalitet ikke alene handler om antallet af hænder.

Vi skal også dygtiggøre de nuværende medarbejdere og tage vores egen ambition om at give børnene en pædagogisk indholdsrig hverdag alvorligt.

En forhandling handler i sagens natur om, hvordan pengene skal fordeles. Så – hvad koster sådan en pædagogisk assistent, og hvad koster det at uddanne pædagogmedhjælperne til faglærte, vil spørgsmålet nok lyde.

Så her er lidt at tage med ind i regnestykket.

Se, uddannelsen af de 7.500 pædagogmedhjælpere er faktisk allerede dækket af, at de i deres overenskomst har ret til at videreuddanne sig efter de to års ansættelse.

Efterfølgende ligger månedslønnen for en pædagogisk assistent i gennemsnit på kroner 31.079 inklusive pension. Til sammenligning får en pædagog 35.270 kroner og en pædagogmedhjælper 26.924 kroner om måneden.

Godt tilbud god pris
Jeg synes, sagt på jævnt jysk, at det er et godt tilbud og en god pris.

Løfter vi ikke kvaliteten af dagtilbuddene, bliver det til gengæld dyrt. Både for det enkelte barn og for samfundet som helhed.

For investerer vi ikke i børnenes første leveår og sikrer dem en tryg start på livet, kaster det langt større problemer af sig sidenhen i børnenes liv.

Så lad os gøre det rette fra begyndelsen, nu da vi endelig har truffet en beslutning om at gøre en bedre indsats for børnene i morgen, end vi gjorde i går.

Forrige artikel Børns Vilkår: Børn bliver ikke inddraget nok i deres egen sag Børns Vilkår: Børn bliver ikke inddraget nok i deres egen sag Næste artikel Forsker: Børneplanen bør udvise tillid til de fagprofessionelle Forsker: Børneplanen bør udvise tillid til de fagprofessionelle