Forsker: Børneplanen bør udvise tillid til de fagprofessionelle

DEBAT: De seneste 10-15 år har budt på historisk mange reformer og planer på børneområdet. Hvis det med børneplanen skal blive en succes, må der udvises mere tillid til pædagogerne, skriver forsker. 

Placeholder image
De seneste 10-15 år er den periode i den pædagogiske historie, der har budt på flest planer, reformer og initiativer, skriver forsker, der opfordrer til mere tillid til fagpersonalet i ny børneplan.  Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christian Aabro
Lektor, Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole

Mens vi alle sammen venter på regeringens varslede børneplan, kan man godt få det som Ivan Olsen i Gummi Tarzan, der møder heksen og ligger søvnløs hele natten, fordi han overvejer, hvad han skal ønske sig.

Udfordringen – for regeringen såvel som for Ivan Olsen – er, at man ikke kan få det hele.

Ja, man vil være verdensmester i børn. Men man risikerer, at det kun holder en enkelt dag. Og en plan som denne skulle meget gerne holde lidt længere.

Uanset hvad man måtte finde på af pejlemærker og sigtepunkter, bør man i en børneplan signalere en interesse i at møde den praksisnære fagkundskab med lydhørhed og med tillid.

Christian Aabro , Lektor, Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole

Der er gået sport i børneplaner
Det er ikke første gang, der laves planer for børnene. Faktisk er der gået lidt sport i det.

De seneste 10-15 år er den periode i den pædagogiske historie, der har budt på flest planer, reformer, initiativer. Både rettet mod børnene, mod pædagogerne og mod pædagoguddannelsen.

Der har aldrig før været så mange initiativer, der forsøger at tale indsatser over for børn frem som afgørende. Og der har aldrig før været ansat så mange konsulenter, nedsat så mange råd og oprettet så mange netværk som nu.

Retorikken bliver måske netop derfor skærpet. Vi skal vågne op, forstår man. For vi står på en brændende platform. Vi skal handle – og det er nu.

Dels for samfundsøkonomiens skyld, men også for børnenes skyld. Der udspiller sig en kamp om at ville børnene mest. Måske er det derfor, der hentes begreber fra krigsførelse: strategier, indsatser, sigtemærker, task forces. For det er alvor, det her.

Fagprofessionelles styring er forsvundet
Vi har at gøre med en uholdbar situation, hvor det derfor må påhvile nogen at tage over – at tage styringen – på vegne af dem, der er ved frontlinjen. Det er med andre ord for vigtigt et område til at lade pædagogerne varetage det.

Derfor markerer de sidste 10-15 år samtidig en periode, hvor det fagprofessionelle råderum er blevet stadig mere afmonteret. Ikke bare i økonomisk forstand.

Læs også

Jo, bevares, der har aldrig før været så få penge og så få hænder at gøre godt med. Men det, jeg taler om, er styring.

En styring, som, hvis man ikke passer på, underkender de fagprofessionelles råderum og motivation. Man kommer i sin styringsiver til at reducere alt det, der er foregået indtil nu som pasning – det vil sige noget ufokuseret og ufagligt.

Hermed ignoreres de faglige traditioner for tillidskulturer, som er ganske unikke, og som udenlandske fagfolk (stadig) strømmer til for at aflure.

Mere forståelse for medarbejderne
Det er ganske naturligt som styrende led at ville tage ansvaret på sine skuldre og gå forrest i en opkvalificering af området.

Men når der i den forbindelse oprettes tænketanke, småbørnsalliancer og partnerskaber, er det mest af alt initiativer, som søger at opkvalificere det forvaltende led, ikke det udøvende led. Kvalitetsløft kommer til at betyde løft af forvaltningernes måder at styre på, ikke af arbejdet med børnene.

I stedet for flere horisontale initiativer så jeg hellere, at de overordnede strategier blev forbundet vertikalt med de professionelle frontmedarbejdere, som står med opgaven hver dag.

Ikke som kausale styringskæder – det går sjældent godt. Men med respektfuld dialog, der viser forståelse for de fagprofessionelles stedsensitive vurderinger af, hvad der er bedst for børn – udsatte som indsatte.

Børneplanen skal vise tillid til pædagogerne
Så er vi fremme ved mit ønske. Uanset hvad man måtte finde på af pejlemærker og sigtepunkter, bør man i en børneplan signalere en interesse i at møde den praksisnære fagkundskab med lydhørhed og med tillid.

Kun gennem dialog, hvor man anerkender betingelser for og kompleksiteter i professionsudfoldelsen, får man skabt bedre vilkår for børn i daginstitutionerne. Ellers vil alle de andre ønsker, man kunne have, være lige meget.

Så vil planen bare stille sig i rækken af alle andre lignende planer. Og dem, der i realiteten skal løfte opgaven, pædagogerne, vil hurtigt vende tilbage til en om muligt endnu mere buksevandsfyldt hverdag. Sammen med Ivan Olsen.

Dokumentation

Temadebat: Hvad skal en ambitiøs børneplan indeholde? 

En ambitiøs børneplan skal fremme regeringens mål, om at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. 

Men hvad skal en børneplan frem mod 2025 indeholde? Hvordan skal modellen for minimumsnormeringer konkret se ud? Og hvordan skal forholdene forbedres for personale og børn i daginstitutionerne?  

Nu giver Altinget i en temadebat ordet til en række centrale aktører, som vil give deres bud på, hvad en børneplan skal indeholde.   

Her er aktørerne:  
  • Benny Andersen, forbundsformand, Socialpædagogerne 
  • Christian Aabro, lektor, Institut for Pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole 
  • Ellen Trane Nørby, medlem af Folketinget og børneordfører, Venstre
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL 
  • Marie Blønd, talsperson, forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen
  • Peter Sørensen, formand, Danske Professionshøjskoler 
  • Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår 
  • Signe Nielsen, formand, FOLA
  • Stina Vrang Elias, administrerende direktør, DEA 
  • Thomas Gyldal Petersen, formand, KL's Børne- og Undervisningsudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.  
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.  

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk. 


Omtalte personer

Christian Aabro

Lektor, Institut for pædagoguddannelse, Københavns Professionshøjskole
Cand.mag. i pædagogik (Københavns Uni., 1997)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser