Debat

Københavnske pædagoger og Alternativet: Riv velfærdsloftet ned for børnenes skyld

At investere tidligt i et barns første leveår har økonomiske langtidseffekter. En vellykket barndom fremmer læring og fællesskab. Lad os nu nedbryde velfærdsloftet, prioritere børnenes trivsel og investere i vores fælles fremtid, skriver pædagoger og Alternativet.

Når Københavns Kommune, trods bugnende rigdom, må spare
på børneområdet, skyldes det serviceloftet, som er indbygget i budgetloven fra
2014. Det er en gold, neoliberal doktrin, der sætter et loft over
investeringerne i velfærden.
Når Københavns Kommune, trods bugnende rigdom, må spare på børneområdet, skyldes det serviceloftet, som er indbygget i budgetloven fra 2014. Det er en gold, neoliberal doktrin, der sætter et loft over investeringerne i velfærden.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Aldrig før i nyere tid har København befundet sig i en situation, hvor nærigheden er så stor, og behovet for hjælp så grelt.

Det går benhårdt ud over de københavnske børn lige nu.

Forfatterne bag debatindlægget
  • Næstformand for LFS - Landsforeningen for socialpædagoger, Jan Hoby
  • Medlem af Folketinget for Alternativet og børne- og grundskoleordføre, Helene Liliendahl Brydensholt
  • Medlem af Københavns borgerrepræsentation for Alternativet, Emil Sloth Andersen
  • Pædagog og ekstern børneordfører for Alternativet, Nanna Høyrup

På den ene side har Københavns Kommune i dag en likviditet på over 10 milliarder kroner, som lige nu står hobet op i aktier og obligationer.

Og staten har netop lavet et overskud i 2022 på intet mindre end 128,7 milliarder kroner. Vores kasser bugner.

På den anden side spares der årligt 65 millioner kroner bredt på børnebudgettet i Københavns Kommune, da en besparelse på 0,75 procent på børnebudgettet fra 2023 forlænges ind i de kommende år.

Især vokser udfordringerne og udgifterne inden for børn med diagnoser.

Besparelser skyldes serviceloftet

Når Københavns Kommune – trods den bugnende rigdom – alligevel må spare på børneområdet, skyldes det serviceloftet, som er indbygget i budgetloven fra 2014.

Det er en gold, neoliberal doktrin, der sætter et loft over investeringerne i velfærden.

Aldrig før i nyere tid har København befundet sig i en situation, hvor nærigheden er så stor, og behovet for hjælp så grelt

Jan Hoby, Helene Liliendahl Brydensholt, m.fl.
Se faktaboks

I teorien er det en gave for dem, der ønsker skattelettelser i stedet for pædagoger og lærere.

Denne neoliberale doktrin parkerer i praksis den brede befolknings kald på bedre velfærd, helt ude på sidelinjen.

I København resulterer det lige nu i velfærdskannibalisme.

Det betyder eksempelvis, at man sparer bredt på lærerpersonale og dagtilbudspersonale for at finde penge til elever med diagnoser.

Men på den måde tisser man i bukserne for at holde sig varm: Jo mere vi sparer på de almene klasser, desto ringere kan vi rumme elever med diagnoser og særlige behov i de selvsamme klasser – og desto dyrere bliver det i sidste ende, når eleverne skal gå i specialtilbud.

Skattelettelser eller velfærd

Imens står vi i en situation, hvor Moderaterne og Venstre har set deres snit til at kræve, at det ekstra overskud på statsfinanserne skal bruges på skattelettelser.

Men helt ærligt. Kan det virkelig passe, at vi i Danmark hellere ser, at de mest velhavende kan købe et ekstra fladskærmsfjernsyn frem for, at der er lærere og pædagoger nok på vores børns folkeskoler og dagtilbud?

Så længe Socialdemokratiet hellere vil se til, mens besparelser ruller ud over børnene i København og andre kommuner, og vores enorme rigdom bruges på skattelettelser, er det ikke velfærdens side, de står på.

Der er derfor behov for en hårdere oprustning blandt velfærdspartierne, rundt om regeringen, mod budgetlovens doktriner.

Der er behov for, at vi sikrer penge til brandslukning og samtidig forebyggende investeringer i vores børns trivsel. På den måde undgår vi i fremtiden at skulle spare på lærerne og pædagogerne for at finansiere specialtilbud.

Der er brug for to-lærer-ordninger i folkeskolen, så der er flere ressourcer til at håndtere børn med særlige behov. Der er brug for en styrkelse af PPR (pædagogisk-psykologisk-rådgivning), så dem, der har vanskeligheder, får hurtig og forebyggende hjælp.

Der er samtidig brug for en massiv styrkelse af dagtilbuddene i form af øget pædagogandel og gode normeringer på institutionsniveau og i børnehøjde.

Invester i børns første leveår

Vi ved fra børneforsker James Heckman, at det giver et afkast på op imod 13 procent hvert år, når vi kaster ressourcer i barnets første leveår.

Lad som minimum kommunerne bruge de penge, de har, på velfærden. Det fører ikke til skattestigninger for nogen, men blot børn, der trives bedre

Jan Hoby, Helene Liliendahl Brydensholt, m.fl.
Se faktaboks

Børnene får nemmere ved at lære, klare sig godt i skolen og være en del af klassefællesskabet, hvis den tidlige barndom er gået godt.

Det er klog økonomisk og menneskelig politik.

Vores budskab er klart: Lad os nu få revet velfærdsloftet ned. Lad som minimum kommunerne bruge de penge, de har, på velfærden.

Det fører ikke til skattestigninger for nogen, men blot børn, der trives bedre.

Når børnelivet lider, alt imens kommune- og statskassen bugner, og der ovenikøbet gives skattelettelser, kan vi ikke længere kalde os et velfærdssamfund.

Det er tid til at investere i børnene. Det er tid til at rive velfærdsloftet ned.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Hoby

Næstformand, Landsforeningen for Socialpædagoger
cand.pæd.soc. (Aarhus Uni. 2005)

Helene Liliendahl Brydensholt

MF (ALT), flygtninge- og integrationsordfører

Emil Sloth Andersen

Medlem af Borgerrepræsentationen (ALT), Københavns Kommune
cand.scient.pol. (Københavns Universitet, 2019)

0:000:00