Debat

Lektor: Pædagoguddannelsen hænger ikke sammen

DEBAT: Der findes ikke fag, der kan sikre sammenhæng på pædagoguddannelsen, og fokus på mål har taget overhånd fremfor dannelse. Evaluering bør fokusere på dette, skriver lektor. 

I de seneste fem år har pædagoguddannelsen været udsat for et gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment; en uddannelse uden fag, skriver lektor.
I de seneste fem år har pædagoguddannelsen været udsat for et gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment; en uddannelse uden fag, skriver lektor.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Carsten Pedersen
Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Ni af mine gode kolleger, der alle underviser og forsker på pædagoguddannelsen, skrev den 26. maj et indlæg på Altinget under overskriften: ’Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen’. Reaktionerne fra de relevante beslutningstagere har været til at overse.

I indlægget deler de ni ellers deres bekymringer over, hvordan den kommende evaluering af pædagoguddannelsen vil forme sig.

Vil de undervisere, forskere og uddannelsesledere, som har fingrene nede i den daglige praksis blive inddraget? Hvad vil evalueringen spørge til?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vil der først og fremmest blive fokuseret på dimittendernes evne til at leve op til arbejdsmarkedets aktuelle behov? Eller vil der blive fokuseret på, i hvilken grad uddannelsen bidrager til, at dimittenderne udvikler sig til kvalificerede, myndige og selvstændigt tænkende pædagoger?

Jeg håber meget, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil arbejde for det sidste. Og noget tyder faktisk på det.

I de fem år, der er gået, siden den nuværende bekendtgørelse trådte i kraft, har vi på pædagoguddannelsen været udsat for et gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment

Carsten Pedersen
Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Ministerudtalelse giver håb
På en konference om fremtidens pædagoguddannelse, som Danske Professionshøjskoler afholdt den 5. marts, omtalte Ane Halsboe-Jørgensen opbyggeligt pædagoguddannelsen som håbets uddannelse.

Hun forsikrede de tilstedeværende undervisere, forskere og ledere om, at den kommende evaluering af uddannelsen vil blive foretaget af folk, som på én gang ved noget om, hvad pædagogik er, og som har indgående kendskab til uddannelsens praksis.

Ministeren understregede tillige betydningen af, at dem, der skal forestå evalueringen af pædagoguddannelsen, har respekt for den faglighed, der skal evalueres.

Det er meget, meget glædeligt, at uddannelses- og forskningsministeren slår denne dialogiske og respektfulde tone an. Det giver håb for håbets uddannelse.

Ministeren er helt på linje med en af Danmarks førende evalueringseksperter, Peter Dahler-Larsen, som for nogle år siden skrev: ”Evaluering og kvalitetsvurdering må (...) ikke ske eksternt og adskilt fra dømmekraften, men må forsøge at gå i dialog med den dømmekraft, der udøves i en given praksis”. 

Det er netop denne form for dialog mine kolleger efterspørger i deres indlæg af 26. maj.

To fokuspunkter
Evalueringen af pædagoguddannelsen skal selvfølgelig foretages af uvildige eksperter, der både har forstand på evaluering, og som samtidig har indgående kendskab til, hvordan uddannelsen praktiseres og opleves af både undervisere, praktikvejledere, ledelse og studerende.

Som underviser på uddannelsen mener jeg, at der er to fokuspunkter, som evalueringen ikke kan komme uden om at spørge til.

Det ene punkt handler om, hvilke muligheder uddannelsen giver de studerende for faglig fordybelse og for udviklingen af pædagogisk faglighed.

Det andet punkt handler om, hvilke muligheder uddannelsen giver de studerende for at indgå i individuelle og sociale dannelsesprocesser.

Gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment
I de fem år, der er gået, siden den nuværende bekendtgørelse trådte i kraft, har vi på pædagoguddannelsen været udsat for et gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment; vi har været henvist til at organisere og praktisere en uddannelse uden fag.

Læs også

Det er derfor helt afgørende, at en kommende evaluering af pædagoguddannelsen fokuserer på konsekvenserne af dette eksperiment. I stedet for fag, blev der indført et meget stort antal moduler underlagt mere eller mindre vilkårlige og overlappende målformuleringer.

Grundidéen var, at de studerende hele tiden skal kunne måles på, hvad de kan, så uddannelsen kan fremme de kompetencer, som aftagerne af dimittenderne efterspørger aktuelt.

Pragmatisk men ikke systematisk
Med den stigende mål- og arbejdsmarkedsfokusering har uddannelseskulturen taget en mere og mere instrumentel drejning. Det har blandt andre Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen dokumenteret i en nyligt publiceret forskningsrapport.

Gennem uddannelsen bliver de studerende stimuleret til at forholde sig ”strategisk, teknisk og pragmatisk, men ikke nødvendigvis systematisk, vidensbaseret eller kritisk”, skriver de to forskere.

De sætter spørgsmålstegn ved, om denne forholdemåde overhovedet kan kaldes pædagogisk i den betydning, at de studerende ”forholder sig til, hvilken viden, der er ønskværdig, når det er pædagogisk praksis, der er sagen”.

Uddannelseskultur umuliggør faglighed
En række ledere ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole er inde på noget lignende i et indlæg på Altinget den 5. marts.

De skriver, at den nuværende bekendtgørelse "har resulteret i en uddannelseskultur, der på det nærmeste umuliggør både studerendes og underviseres muligheder for at arbejde med helt centrale dimensioner af den pædagogiske faglighed”.

Det er jo stærke ord. Men jeg kan kun bekræfte, at det er sådan, det faktisk forholder sig.

I den daglige undervisning er de studerende først og fremmest fokuserede på at afkode forventningerne til, hvad de skal for ved prøverne at kunne vise, at de lever op til det hav af mål, som uddannelsens mange moduler indeholder.

Uddannelsen hænger ikke sammen
Med mindre, der er mennesker i det danske samfund, der efterspørger pædagoger, der hele tiden spørger, hvad der forventes af dem, og altid forsøger at rette ind efter de aktuelle svar, de får, så er der ingen, der kan have interesse i den drejning, uddannelsen har taget.

Pædagoger har om nogen brug for at udvikle et dynamisk fagligt ståsted og en høj grad af professionel dømmekraft. Der er rigtig meget på spil for de mennesker, der er afhængige af pædagogers indsats. 

Aktuelt hænger pædagoguddannelsen ikke sammen. Blandt andet fordi der ikke længere findes fag, der kan sikre sammenhæng og progression. Men også fordi målfokuseringen har taget overhånd på bekostning af dannelsesperspektivet.

Derfor er der brug for, at en kommende evaluering af pædagoguddannelsen først og fremmest fokuserer på konsekvenserne af den overdrevne målfokusering og fremskredne fagforvitring, som den nuværende bekendtgørelse desværre har givet anledning til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024