Lektor: Pædagoguddannelsen hænger ikke sammen

Af Carsten Pedersen
Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Ni af mine gode kolleger, der alle underviser og forsker på pædagoguddannelsen, skrev den 26. maj et indlæg på Altinget under overskriften: ’Brug vores viden i evaluering af pædagoguddannelsen’. Reaktionerne fra de relevante beslutningstagere har været til at overse.

I indlægget deler de ni ellers deres bekymringer over, hvordan den kommende evaluering af pædagoguddannelsen vil forme sig.

Vil de undervisere, forskere og uddannelsesledere, som har fingrene nede i den daglige praksis blive inddraget? Hvad vil evalueringen spørge til?

Vil der først og fremmest blive fokuseret på dimittendernes evne til at leve op til arbejdsmarkedets aktuelle behov? Eller vil der blive fokuseret på, i hvilken grad uddannelsen bidrager til, at dimittenderne udvikler sig til kvalificerede, myndige og selvstændigt tænkende pædagoger?

Jeg håber meget, at uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil arbejde for det sidste. Og noget tyder faktisk på det.

I de fem år, der er gået, siden den nuværende bekendtgørelse trådte i kraft, har vi på pædagoguddannelsen været udsat for et gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment

Carsten Pedersen
Lektor, pædagoguddannelsen, Københavns Professionshøjskole

Ministerudtalelse giver håb
På en konference om fremtidens pædagoguddannelse, som Danske Professionshøjskoler afholdt den 5. marts, omtalte Ane Halsboe-Jørgensen opbyggeligt pædagoguddannelsen som håbets uddannelse.

Hun forsikrede de tilstedeværende undervisere, forskere og ledere om, at den kommende evaluering af uddannelsen vil blive foretaget af folk, som på én gang ved noget om, hvad pædagogik er, og som har indgående kendskab til uddannelsens praksis.

Ministeren understregede tillige betydningen af, at dem, der skal forestå evalueringen af pædagoguddannelsen, har respekt for den faglighed, der skal evalueres.

Det er meget, meget glædeligt, at uddannelses- og forskningsministeren slår denne dialogiske og respektfulde tone an. Det giver håb for håbets uddannelse.

Ministeren er helt på linje med en af Danmarks førende evalueringseksperter, Peter Dahler-Larsen, som for nogle år siden skrev: ”Evaluering og kvalitetsvurdering må (...) ikke ske eksternt og adskilt fra dømmekraften, men må forsøge at gå i dialog med den dømmekraft, der udøves i en given praksis”. 

Det er netop denne form for dialog mine kolleger efterspørger i deres indlæg af 26. maj.

To fokuspunkter
Evalueringen af pædagoguddannelsen skal selvfølgelig foretages af uvildige eksperter, der både har forstand på evaluering, og som samtidig har indgående kendskab til, hvordan uddannelsen praktiseres og opleves af både undervisere, praktikvejledere, ledelse og studerende.

Som underviser på uddannelsen mener jeg, at der er to fokuspunkter, som evalueringen ikke kan komme uden om at spørge til.

Det ene punkt handler om, hvilke muligheder uddannelsen giver de studerende for faglig fordybelse og for udviklingen af pædagogisk faglighed.

Det andet punkt handler om, hvilke muligheder uddannelsen giver de studerende for at indgå i individuelle og sociale dannelsesprocesser.

Gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment
I de fem år, der er gået, siden den nuværende bekendtgørelse trådte i kraft, har vi på pædagoguddannelsen været udsat for et gigantisk uddannelsespolitisk eksperiment; vi har været henvist til at organisere og praktisere en uddannelse uden fag.